Menu

Kunstforeningen

1826-05-05

Afsender

N.L. Høyen

Dokumentindhold

Udkast til brev til Prins Christian Frederik fra den præliminære kunstforening udfærdiget af N.L. Høyen. Det besluttes i maj 1826 at søge Prins Christian Frederiks beskyttelse og accept af en offentlig udstilling. Brevet udfolder ambitionerne for Kunstforeningen, trækker internationale forbindelseslinjer og argumenterer for en offentlig udstilling.

Transskription

(1)

P.M.

Den i dette Aarhundrede stigende Interesse for de dannede Kunstner har paa flere Steder, især i Frankrig og Tydskland, knyttet Forbindelse mellem Kunstnere og Kunstvenner, hvis Formaal ere, at forskaffe Kunstnerne en større Virkekreds og uddanne Sandsen for det Skjønne.
Endskjønt nu kun faae Aar ere forløbne fra den første Stiftelse af disse Foreninger, saa have dog Resultaterne af deres Bestræbelser alt vakt en saa stor Opmærksomhed, at den velgjørende Indvirkning af deslige Selskaber kjendeligt er lagt for Dagen.
Ogsaa her er i de senere Aar et nyt Liv opvaagnet for Kunsten, idet vort høie Kongehuus ei alene paa den værdigste Maade fremkalder enhver Kunst[overstreget: [????]] [????], men tillige med ædel Liberalitet bereder ethvert dannet [? Hjerte] en [? herlig], afvexlende [indskudt: Nydelse] af de rige Kunstskatte, som sand Smag, forenet med kongelig [? Pragtlyst] og sjældent Held, har samlet her i ældre og nyere Tid.
Saaledes er en Række af Kunstnere i de forskjellige Fag ivrigen beskjæftiget med en udsmykke den danske Kongeborg, og hvilken skjønnere Leilighed kunde der vel skjænkes Kunstneren til at udfolde hele sit [????]?
Saaledes vil den nyere, hensigtsmæssigere Anordning af de ældre Mestres Arbeider i Forbindelse med den saa rigtige Erhvervelse af skjønne græske og interessan-
te

(2)

ægyptiske Kunstsager sætte vort Lands Rigdom paa Kunstværker i et klarere Lys og opvække Iver og Lyst til baade at studere og nyde disse.
Det er derfor vistnok et gunstigt [indskudt: Øieblik] til at grunde en [overstreget: [????]] [indskudt: Kunst] Forening og dyb Erkjendtlighed for den høye Interesse, som ydes Kunsten og dens Købere, synes endog at burde opfordre dertil, da ikke faae Hindringer stille sig saa skjønne Bestræbelser i Vejen.
Neppe er paa noget Sted i Udlandet Grændsen mellem Kunst og Videnskab trukket saa skarpt som her, og af det saa [????] Samliv mellem Kunstnere og de Lærde, som baade i Fortid og Nutid har opelsket de ypperligste Frugter, findes her [? fast] slet ikke Spor.
Den store Afstand fra hine Stæder, der med Rette kunde betragtes som Centralpuncter for det europæiske Kunstliv, og de færre Kræfter, som her kunne sættes i Bevægelse af enkelte Private, standse, ja hindre et mere udbredt Bekjendtskab med de Kunstfag /. Kobberstik, Litografi:/, som især tjene til at almindeliggjøre de nukomende store Magters Ideer og give et Begreb om den forskjellige Retning, som Kunsten tager i de forskjellige Egne.
Den offentlige Mening, der, trods al sin [? Ustadighed] og [? Modekjærlighed], dog endnu altid kan have en gavnlig Indflydelse paa Kunstnere, [indskudt: [? vildledes] gandske [? ved] Ensidighed, [????] og [? Uvidenhed], [????] [??] [????] have trukket sig tilbage og [??].]

(3)

Men til at forene de afsonede Kræfter, til at aabne en høiere Adgang for fremmede Kunstværker og Kunstideer, til med Kraft at befordre det Gode og kæmpe mod det Slette, dertil er den Enkeltes Kræfter for svage, til at iværksætte det, behøves Foreningen af enhver Dygtigs og Velvilligs Evner og Villie.
Ikke heller var det blot en Enkelt, som følte Trang til en saadan Forbindelse. Flere havde alt gjensidigen yttret sig desangaaende, og disse bleve igjen snart forvissede om, at det blot gjaldt, at begynde, for at erholde mange Værdiges og Dygtiges Samstemning og Medvirkning.
Bevægede af disse Grunde, traadte Undertegnede sammen og udkastede Planen til en Kunstforening, saaledes som vi troede, at den her hensigtsmæssigt burde virke.
Idet det maatte blive denne Forenings nærmeste Formaal, at aabne Vejen for en saadan gensidig Udvexling af Ideer og Viden, at Kunstvenner blev ledet til en høiere og skjønnere Anskuelse af Livet og Kunsten, og Kunstnere understøttet i mangt et Foretagende, saa maatte det tillige blive et ret levende Ønske, ved de saaledes forende Kræfter, at virke paa selve Folket og lade Kunsten, saavidt mueligt, træde ind og blive fortrolig med [overstreget: det stille] Borgerlivet.
Ord vilde imidlertid her kun virke lidet; Kunstværkerne tale hjirteligt og tydeligt selv, og derfor vilde en Kunstudstilling af ei for kort Varighed, her være det brugbarste Middel.
Ligesom nu Academiets aarlige Udstilling gjør enhver bekjendt med Kunstens

(4)

øyeblikkelige Tilstand i Danmark, med de ældre nulevende Mestres nyeste Arbeider, med de yngres Fremskriden, salledes skulde denne Selskabets Udstilling, ved at fremstille Kunstværker i alle Fag af fremmede og indfødte, ældre og nyere Mestre, søge at give et tydeligt Begreb om ind- og udenlandsk, Fortids og Nutids Kunst. Ligesom disse tvende Udstillingen i Tiden fulgte paa hinanden, saaledes vilde de ogsaa fuldstændiggøre hinanden, den ene vilde stedse udbrede et klarere Lys over den anden, Synskredsen i Kunstens Rige [indskudt: vilde] blive udvidet, Nydelsen forhøyet.
Den store Kjærlighed til Kunsten, som deres Kongelige Højhed besjæles af [indskudt: og] den høje Gunst, hvormed de saa ofte har benaadet Kunstnere og Kunstforetagender, har indgydt os Mod, til [indskudt: hermed at fremlægge de for vor Forening udarbeidede Love] da Intet kunde være mere og [??]trende for os, Intet kraftigere befordre vort Foretagende, end dersom deres Kongelige Høyhed vilde værdige vort Forsøg deres saa fædrene Bifald og deres høye Beskyttelse.
D. 5 Maj 1826.
Underdanigst etc.

N. Høyen

Fakta

Brev

Dansk

Udkast.

Foreningslove 166
Foreningslove 167
Foreningslove 168