Kunstforeningen
1826-05-05
Afsender
N.L. Høyen
Modtager
Prins Christian Frederik
Dokumentindhold
Udkast til brev til Prins Christian Frederik fra den præliminære kunstforening udfærdiget af N.L. Høyen. Det besluttes i maj 1826 at søge Prins Christian Frederiks beskyttelse og accept af en offentlig udstilling. Brevet udfolder ambitionerne for Kunstforeningen, trækker internationale forbindelseslinjer og argumenterer for en offentlig udstilling.
Transskription
(1)
P.M.
Den i dette Aarhundrede stigende Interesse for de dannende Kunstner har paa flere Steder, især i Frankrig og Tydskland, knyttet Forbindelse mellem Kunstnere og Kunstvenner, hvis Formaal ere, at forskaffe Kunstnerne en større Virkekreds og uddanne Sandsen for det Skjønne.
Endskjønt nu kun faae Aar ere forløbne fra den første Stiftelse af disse Foreninger, saa have dog Resultaterne af deres Bestræbelser alt vakt en saa stor Opmærksomhed, at den velgjørende Indvirkning af deslige Selskaber kjendeligt er lagt for Dagen.
Ogsaa her er i de senere Aar et nyt Liv opvaagnet for Kunsten, idet vort høie Kongehuus ei allene paa den værdigste Maade fremkalder enhver Kunst[overstreget: anstrængelse]bestræbelse, men tillige med ædel Liberalitet bereder ethvert dannet Hjerte en herlig, afvexlende [indskudt: Nydelse] af de rige Kunstskatte, som sand Smag, forenet med kongelig Pragtlyst og sjældent Held, har samlet her i ældre og nyere Tid.
Saaledes er en Række af Kunstnere i de forskjellige Fag ivrigen beskjæftiget med at udsmykke den danske Kongeborg, og hvilken skjønnere Leilighed kunde der vel skjænkes Kunstneren til at udfolde hele sit Talent?
Saaledes vil den nyere, hensigtsmæssigere Anordning af de ældre Mestres Arbeider i Forbindelse med den saa rigtige Erhvervelse af skjønne græske og interessante
(2)
ægyptiske Kunstsager sætte vort Lands Rigdom paa Kunstværker i et klarere Lys og opvække Iver og Lyst til baade at studere og nyde disse.
Det er derfor vistnok et gunstigt [indskudt: Øyeblik] til ogsaa her at grunde en [overstreget: lignende] [indskudt: Kunst] Forening og dyb Erkjendtlighed for den høye Interesse, som ydes Kunsten og dens Dyrkere, synes endog at burde opfordre dertil, da ikke faae Hindringer stille sig saa skjønne Bestræbelser i Vejen.
Neppe er paa noget Sted i Udlandet Grændsen mellem Kunst og Videnskab trukket saa skarpt som her, og af det saa velgjørende Samliv mellem Kunstneren og den Lærde, som baade i Fortid og Nutid har opelsket de [overstreget: yndigste] [indskudt: ypperligste] Frugter, findes her fast slet ikke Spor.
Den store Afstand fra hine Stæder, der med Rette kunde betragtes som Centralpunkter for det europæiske Kunstliv, og de færre Kræfter, som her kunne sættes i Bevægelse af enkelte Private, standse, ja hindre et mere udbredt Bekjendtskab med de Kunstfag /. Kobberstik, Litographie:/, som især tjene til at almindeliggjøre de nulevende store Mesteres Ideer og give et Begreb om den forskjellige Retning, som Kunsten tager i de forskjellige Egne.
Den offentlige Meening, der, trods al sin Ustadighed og Modekjærlighed, dog endnu altid kan have en gavnlig Indflydelse paa Kunstnerne, [overstreget: savnes gandske, thi de Bedre have trukket sig tilbage og tie, da Eensidighed og Raahed og Slethed alt forlængst have døvet Ørene med deres gjennemtrængende Skrig.] [indskudt: vildledes gandske ved Eensidighed, Partiskhed og Uvidenhed, medens de Bedre have trukket sig tilbage og tie.]
(3)
Men til at forene de afsondrede Kræfter, til at aabne en høiere Adgang for fremmede Kunstværker og Kunstideer, til med Kraft at befordre det Gode og kæmpe mod det Slette, dertil er den Enkeltes Kræfter for svage; til at iværksætte det, behøves Foreningen af enhver Dygtigs og Velvilligs Evner og Villie.
Ikke heller var det blot en Enkelt, som følte Trang til en saadan Forbindelse. Flere havde alt gjensidigen yttret sig desangaaende, og disse bleve igjen snart forvissede om, at det blot gjaldt, at begynde, for at erholde mange Værdiges og Dygtiges Samstemning og Medvirkning.
Bevægede af disse Grunde, traadte Undertegnede sammen og udkastede Planen til en Kunstforening, saaledes som vi troede, at den her hensigtsmæssigst kunde virke.
Idet det maatte blive denne Forenings nærmeste Formaal, at aabne Vejen for en saadan gjensidig Udvexling af Ideer og Viden, at Kunstvennen blev ledet til en høiere og skjønnere Anskuelse af Livet og Kunsten, og Kunstneren understøttet i mangt et Foretagende, saa maatte det tillige blive et ret levende Ønske, ved de saaledes forende Kræfter, at virke paa selve Folket og lade Kunsten, saavidt mueligt, træde ind i og blive fortrolig med [overstreget: det stille arbeidsomme] Borgerlivet.
Ord vilde imidlertid her kun virke lidet; Kunstværkerne tale hjerteligt og tydeligt selv, og derfor vilde en Kunstudstilling af ei for kort Varighed, her være det brugbareste Middel.
Ligesom nu Academiets aarlige Udstilling gjør enhver bekjendt med Kunstens
(4)
øyeblikkelige Tilstand i Danmark, med de ældre nulevende Mesteres nyeste Arbeider, med de Yngres Fremskriden; saaledes skulde denne Selskabets Udstilling, ved at fremstille Kunstværker i alle Fag af fremmede og indfødte, ældre og nyere Mestre, søge at give et tydeligere Begreb om ind- og udenlandsk, Fortids og Nutids Kunst. Ligesom disse tvende Udstillinger i Tiden fulgte paa hinanden, saaledes vilde de ogsaa fuldstændiggjøre hinanden; den ene vilde stedse udbrede et klarere Lys over den anden, Synskredsen i Kunstens Rige [indskudt: vilde] blive udvidet, Nydelsen forhøyet.
Den store Kjærlighed til Kunsten, som Deres Kongelige Høyhed besjæles af [indskudt: og] den høye Gunst, hvormed De saa ofte har benaadet Kunstnere og Kunstforetagender, har indgydt os Mod, til underdanigst [overstreget: at fremlægge denne vor Plan for Dem] [indskudt: hermed at fremlægge de for vor Forening udarbeidede Love] da Intet kunde være mere opmuntrende for os, Intet kraftigere befordre vort Foretagende, end dersom Deres Kongelige Høyhed vilde værdige vort Forsøg Deres saa hædrene Bifald og Deres høye Beskyttelse.
D. 5 May 1826.
Underdanigst etc.
N. Høyen