Menu

Kunstforeningen

1826-01-26

Afsender

C.F. Hansen

Dokumentindhold

C.F. Hansen udtrykker sin støtte til den præliminære Kunstforening, men meddeler også, at han ikke kan træde ind i den på grund af sin stilling som direktør for Kunstakademiet.

Transskription

Pro Memoria;
De ærede Herrer af den Præliminaire Kunst Forening, har haft den Godhed, ved Skrivelse af 18de d:M: at giøre mig bekiendt med Deres Plan til en saadan Forening, og yttret det Ønske at erfare mine Tanker om samme, Ifølge heraf giver ieg mig den Ære at melde at endskiønt ieg vel Indseer den Nytte samme kunde have, kan ieg dog ey unlade at bemærke, at da disse Præliminaire Forslag staa saa nøye i forbindelse med Anordningerne af Academiets Fundatz og Reglement, kan ieg i min Stilling som dets Directeur, ey yttre mine Tanker over Enkelte Dele af Forslagene, førend Academiets høye Præses er Bekiendt med samme. Lige som ieg ey skulde lade ubemærket, at de vigtige Practiske Arbeider der skeer under min Bestyrelse tillade mig ikke at tage nogen directe Deel i et for Kunsten saa vigtig Foretagende, og da det aldrig har været min Sag at indlade mig i noget, blodt for at Figurere, saa vil De mine Herrer ikke Mistyde disse mine Yttringer mens holde sig forvissede om, at intet skal være mig kiærere end om ieg paa nogen maade kan være behielpelig i at fremme et Forslag, der vist ey uoverlagt, kommer fra saa værdige Kunstnere og Kunst Venner.
Kiøbenhavn den 26de Januar 1826

erbødigst
C.F. Hansen

Til
De Herrer af den Præliminaire
Kunst Forening

Fakta

Brev

Dansk