Menu

Kunstforeningen

1893

Dokumentindhold

"Bestyrelsens Forhandlingsprotokol fra 3 Maj 1891 til 4 Sept. 1895", side 27-52, år 1893.

Der voteres på værker til indkøb og arrangeres udstillinger (i København og provinserne) løbende.
Side 28: Den årlige bortlodning.
Side 29: Der vælges ny bestyrelse.
Side 29-30: Emil Hannover har tilbudt at sælge et værk, skrevet af ham, om maleren Christen Købke til Kunstforeningen. Det vedtages at købe værket og udgive det som medlemsblad.
Side 34-37: Valg af gevinster.
Side 41-42: Der stilles et forslag om at give bemyndigelse til at indlemme det nyindkøbte maleri Studenterne forsvarer Kjøbenhavn under den svenske Beleiring af Kristian Zahrtmann i studie- og skitsesamlingen i stedet for at bortlodde det.
Side 44-46: Ovennævnte forslag diskuteres blandt flere medlemmer. Det vedtages til sidst efter afstemning med 16 stemmer mod 12 (side 46).
Side 50: Bestyrelsen vedtager, at Kristian Zahrtmann-maleriet alligevel ikke skal indlemmes i studie- og skitsesamlingen, men forblive blandt de indkøbte værker, der skal bortloddes.

Transskription

(27)

Bestyrelsesmøde d. 11 Januar 1893.
Fraværende var Skovgaard.
Fra Grosserer Sachs forelaa Tilbud om en Samling af Litografier etc af Odilon Redon til Udstilling i Foreningen. Man var enig om, at en saadan Udstilling kunde have sin Interesse, medens det paa den anden Side stod klart, at det kun er et meget begrænset Antal for Foreningens Medlemmer, som have Forudsætning til at forstaa Redons’ Kunst, som væsentligt er anvendt paa at fremstille Illustrationer til en Litteratur, som sikkert ikke er læst af Mange herhjemme.
Det vedtoges at afholde Udstillingen forsaavidt det maatte lykkes at erholde en forklarende Text over Kunstværkerne.
Fra Frøken C. Raffenberg forelaa Gavebrev til Foreningen paa et Maleri af Wilh. Bendtz Portraitgruppe i Interiør. Det vedtoges at indlemme dette Billede i Studiesamlingen og meddelte Formanden, at han paa Bestyrelsens Vegne havde sendt Frøken Raffenberg en Takkeskrivelse for Gaven. Det vedtoges at tilstille hende Adgangskort for 1893.
Kassereren meddelte, at han ikke saa Mulighed for at have side Kvartals Regnskab afsluttet til d. 19 Januar, og det vedtoges derefter at udsætte Generalforsamlingen til d. 26 Januar Kl. 7.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

(28)

Generalforsamling d. 26 Januar 1893.
Formanden meddelte, at Medlems-Navnene for 1892 vare nedlagte i Lykke-Hjulet, og at der skulde udtrækkes 32 Numre.
Gevinsterne tilfaldt følgende Medlemmer.
Løbe Nr., Lod Nr.
1, 1389, Stationsforstander Lissner, Klampenborg.
2, 600, Grosserer Jul Lippmann.
3, 915, Hds. kgl. Høihed Prinsesse Thyra af Cumberland.
4, 111, Boghandler P. Bluhme
5, 1426, Adjunkt G. Lassen, Roskilde.
6, 645, Frøken Harriet Melchior.
7, 732, Frøken I. Oppermann.
8, 803, Karl Rothenburgs Dødsbo.
9, 1485, Frue L. Brun de Neergaard, Stubberup.
10, 1080, Boghandler C. Boesen, Aarhus
11, 1648, Inspektør Skeby Herlufsholm
12, 485, Maler P.V. Ilsted.
13, 1589, Konsulinde L. Schjerbeck, Helsingør
14, 201, Vexelmægler C. [? Neegen].
15, 269, Axel Friedländer
16, 1443, Frue L. [??]au, Nakskov.
17, 895, Maler H. Slott Møller
18, 1396, Borgmester C.E. Lund, Lemvig.
19, 1595, Præst Stockholm, Breum.
20, 1681, Frøken M. Treschow, Lyngebækgaard.
21, 1418, Frue C. Langballe, Randers.
22, 1630, Greve C.W. Schulin Zeuthen
23, 584, Grosserer Carl Larsen
24, 148, Civilingeniør Bang.
25, 758, Grosserer Joh. Chr. Petersen
26, 1118, Sekretær Cornillon, Edinburgh
27, 1856, Frue Treschow Lemvig.
28, 1198, Godsinspektør C.C. Garde, Tranebjerg
29, 831, Grosserer Fred. E. Salomon
30, 1391, Grosserer Johannes Lunde, Christiania.
31, 358, Billedhugger Aug. Chr. Hassel.
32, 1434, Professorinde A. Munch, Nysted

(29)

Til Medlemmer af Bestyrelsen gjenvalgtes Hoskiær og Wandel, hver med 35 St. Istedetfor Johansen, som ikke ønskede Gjenvalg, valgtes Maler G. Achen med 34 St.
Til Kasserer gjenvalgtes Hertz med 35 St.
Revisor, Decisor og Suppleanter gjenvalgtes.
Generalforsamlingen hævet.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

Bestyrelsesmøde d. 29 Januar 1893.
Fraværende var Achen, som havde meldt Forfald paa Grund af Sygdom.
Til Formand, Næstformand og Sekretær gjenvalgtes Hoskiær, Simmelkjær og Wandel.
Til Udvalget for Indkjøb af Fotografier valgtes Achen, Haslund og Wandel.
Efter Forslag af Hertz vedtoges en Udstilling af Marier af Niels Petersen Mols.
Igjennem Sekretæren forelaa et Tilbud fra Forfatter Emil Hannover om Salg til Kunstforeningen af et af ham forfattet Værk om Maleren Christen Købke.
Samtlige Medlemmer vare stemte for Kjøbet og det vedtoges at udgive dette Værk som Medlemsblad for Aaret. Sekretæren bemyndigedes

(30)

til at afslutte Handlen med Herr Emil Hannover paa følgende Conditioner.
1. Under Forudsætning af at en Sum stor Kr. 2.500 som Kunstforeningens Bestyrelse forpligter sig til at forlange i Virksomhedsplanen for Aaret til et Medlemsblad, bliver bevilliget af Generalforsamlingen, kjøber Bestyrelsen det af Herr Hannover forelagte Arbeide om Købke, og forpligter Herr Hannover sig til at levere dette Arbeide til Kunstforeningen senest d. 1 October 1893 i passende [? Udstyrelse] og hæftet med 35 [????] mod Betaling af Kr 2.500 for 2000 Expl.
2. Værket udgives af Kunstforeningen og bliver dennes Eiendom.
3. For de Exemplarer, som ikke fordeles imellem Foreningens Medlemmer, forbeholder Bestyrelsen sig at vælge Forhandlingsmaaden. Bogladeprisen fastsættes til 8 Kr. pr. Expl.
4. Herr Emil Hannover erholder 20 Fri Exemplarer.
5. Manuskriptet skal forelægges Bestyrelsen.
Wandel foreslog, at man skulde fortsætte af den nu betraadte Vei og arbeide hen til fremtidig at udgive lignende Værker. Han fremhævede at han fandt det naturligt at begynde med Eckersberg og foreslog til Efteraaret at begynde Saisonen med en stor Eckersberg Udstilling, og da søge at tilveiebringe en Afhandling om Eckersberg. Han fandt det heldigt om kommende Bestyrelser vilde arbeide i denne Retning, da Kunstforeningen

(31)

paa denne Maade vil faa Æren af at være Udgivere af en Samling Værker, der sikkert ville interessere Medlemmerne, og som vilde have kunstnerisk og historisk Værdi.
Hoskiær sluttede sig hertil, saameget mere som denne Plan laa hans Tanke nær, som stadig var at komme i [????] med de udenbyes Medlemmer ved som Medlemsblad at udgive Reproduktioner efter Kunstværker [? bedragede] af [????].
Andre Medlemmer udtalte sig ogsaa sympathiske for Planen med Undtagelse af Hertz som fandt, at man ikke paa den Maade kunde foregribe Virksomheden, Bestyrelsen maatte stadig have frie Hænder, man kunde ikke vide hvilke Tilbud, der kunde komme fra Kunstnere om Medlemsblade, han maatte bestemt modsætte sig, at der blev truffet nogen Afgjørelse allerede nu.
Skovgaard henstillede om man ikke som Medlemsblad kunne udgive Reproduktioner efter Constantin Hansens Vægmaleri i Universitet.
Discussionen om Æmnet udsattes til et senere Møde.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

(32)

Bestyrelsesmøde d. 6 Februar 1893.
Fraværende vare Haslund og Skovgaard.
Det vedtoges at tilføje Følgende til Punct 2 i de med Herr Emil Hannovers stipulerede Conditioner for Kjøbet af hans værk om Christen Købke.
- Værket er kun Kunstforeningens Eiendom saalænge der endnu i Foreningen eller dens Kommisionæres Eie forefindes en Rest af de Exemplarer, som ikke komme til Fordeling blandt Foreningens Medlemmer. Naar disse Exemplarer er afhændede, betragtes Bogen som udsolgt, hvorpaa den bliver Forfatterens Eiendom, dog forpligter Herr Hannover sig ikke at lade Bogen gjenoptrykke før October 1898.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

(33)

Bestyrelsesmøde d. 6 Februar 1893.
Fraværende vare Haslund og Skovgaard.
Fra Kunsthistoriker Karl Madsen forelaa en Forespørgelse om Kunstforeningen vilde sanctionere at han i Foreningen holdt et Foredrag over samme Æmne som Professor Jul Lange havde holdt Foredrag over ”Om Bygninger for og Indretningen af vores Kunstsamlinger”. Fra alle Sider var man betænkelig ved at gaa ind paa dette Forslag om man end gjerne vilde give Herr Karl Madsen Leilighed til at udtale sig om dette Æmne. Man skønnede at Foreningens Medlemmer i sin Helhed næppe vilde interessere sig for dette Thema udover to Foredrag, og gav man Herr Madsen Leilighed til at tale, maatte man være beredt paa at Professor Lange vilde forlange Leilighed til at svare. Det vedtoges enstemmigt at svare Herr Karl Madsen benægtende.
Ved private Sammenkomster, ved hvilke Samtlige Bestyrelses Medlemmer fik Leilighed til at udtale sig bestemte Bestyrelsen sig til paa Auctionen efter Rodemester Lund at kjøbe en Marine af C.W. Eckersberg.
Den blev kjøbt til Studiesamlingen.
C.W. Eckersberg ”Udsigt fra Søen imod den sydøstlige Deel af Møens Klint” for Kr. 800
+ 6% Auctionsomkostninger 48
Kr. 848
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

(34-35)

Valget d. 26 Februar 1893 af de vundne Gunstgjenstande
Nr., Lod Nr., Vinderen, ved, Kunstneren, Kunstgjenstanden.
1, 1389, Stationsforstander Lissner, Klampenborg. Selv. Michael Ancher, Fiskere ved Stranden i Aftensol.
2, 600, Grosserer Jul Lippmann. do. Carl Thomsen, Weyse i det Tuteinske Hus.
3, 915, Hds. kgl. Høihed Prinsesse Thyra af Cumberland. Oberst Hoskiær. V. Irminger, En gammel Kone fra Refsnæs.
4, 111, Boghandler P. Bluhme. Selv. Th. Philipsen, En Allé.
5, 1426, Adjunkt G. Lassen, Roskilde. do. R. Christiansen, Landskab med Køer Motiv fra Viborg Egnen.
6, 645, Frøken Harriet Melchior. do. Viggo Pedersen, Aftensol paa Bondegaarden.
7, 732, Frøken I. Oppermann. do. L.A. Ring, Landsbygade.
8, 803, Karl Rothenburgs Dødsbo. [????] Rothenburg. Kr. Zahrtmann, Badehuse.
9, 1485, Frue L. Brun de Neergaard, Stubberup. Selv. Anton Thiele, Skovinteriør ved Bromølleskov
10, 1080, Boghandler C. Boesen, Aarhus. Landskabsmaler Boesen. Johan Rohde, Jydsk Landskab.
11, 1648, Inspektør Skeby Herlufsholm. Selv. Niels Skovgaard, Svensk Landskab.
12, 485, Maler P.V. Ilsted. do. Aug. Jerndorff, Sommereftermiddag ved en lille Dam i Søndermarken.
13, 1589, Konsulinde L. Schjerbeck, Helsingør. do. Agnes Slott Møller, Jydsk Fjordlandskab.
14, 201, Vexelmægler C. [? Neegen]. do. Carl Holsøe, Klostergang i Helsingør.
15, 269, Axel Friedländer. do. Niels Bjerre, Fra Landsbykirkens Vaabenhus.
16, 1443, Frue L. [????], Nakskov. Valdemar [????]. Chr. BLache, Sundet udfor Snekkersten.
17, 895, Maler H. Slott Møller. Selv. Th. Bindesbøll, En Krukke.
18, 1396, Borgmester C.E. Lund, Lemvig. Komandør Lund. J.U. Bredsdorff, Blæst.
19, 1595, Præst Stockholm, Breum. Kunsthandler Stockholm. Georg Seligmann, I Borreby Slotshave.
20, 1681, Frøken M. Treschow, Lyngebækgaard. Bestyrelsen. Harald Foss, Taaget Morgen Veilefjord.
21, 1418, Frue C. Langballe, Randers. E. Langballe. J.U. Bredsdorff, Efteraarsstemning Motiv fra Djævlebakken ved Munkebjerg.
22, 1630, Greve C.W. Schulin Zeuthen. Frøken E. Harhoff. W. Feldmann, Aften Radering.
23, 584, Grosserer Carl Larsen. Frue Larsen. Gabriel Jensen, Aftenstemning.
24, 148, Civilingeniør Bang. Selv. Julius Paulsen, Bakker ved Lynæs.
25, 758, Grosserer Joh. Chr. Petersen. Frøken Petersen. Søren Lund, Foraarsdag i en Bondegaard.

(36-37)

26, 1118, Sekretær Cornillon, Edinburgh. Bestyrelsen. Augusta Dohlmann, Sekretær Cornillon, Edinburgh.
27, 1856, Frue Treschow Lemvig. Inspektør Jastrau. Christian Clausen, Studiehoved.
28, 1198, Godsinspektor C.C. Garde, Tranebjerg. Frøken [? Anker]. Albert Gottschalck, Allé ved Kronborg.
29, 831, Grosserer Fred. E. Salomon. Selv. V. Aakermann, Madonna Relief i Gibs.
30, 1391, Grosserer Johannes Lunde, Christiania. Grosserer F. Salomon. Frode Eskesen, Strandbred i Taage.
31, 358, Billedhugger Aug. Chr. Hassel. Selv. [????] efter [????], Fontænen ved Place de la Concorde. Radering.
32, 1434, Professorinde A. Munch, Nysted. Robert Haglund, Tyska Kyrkon Stockholm. Do.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

(36)

Bestyrelsesmøde d. 26 Februar 1893.
Fraværende var Haslund.
Det vedtoges at give Eleverne paa P.S. Krøyers Malerskole fri Adgang til Aarets Udstillinger.
Da Herr Karl Madsen, trods givet Tilsagn, endnu ikke havde anmeldt noget Foredrag, vedtoges det at rette en Skrivelse til ham med Forespørgsel om han agtede at holde Foredrag.
Det vedtoges at afholde den ordinaire Generalforsamling d. 13 Marts og paa denne at forelægge den ovenstaaende Virksomhedsplan.
Det vedtoges at søge afholdt en stor Udstilling af Arbeider af C.W. Eckersberg til Efteraaret og derefter at foranstalte et Værk om E. som Medlemsblad for 1895. Sekretæren bemyndigedes til at forespørge Herr Karl Madsen om han vilde paatage sig Udarbeidelsen af dette Værk.

(37)

Virksomhedsplanen for 1893.
Indtægt
Saldo for 1892 Kr. 1.700
Kongehusets Bidrag 382
Kontingent. Indenbyes 14.200
do Udenbyes 5.300
Renter 217
Kr. 21.800

Udgift.
Husleie Kr. 3.300
Lønninger, Bøger, Tryksager, Porto etc. 4.750
Fremmede Kunstforeninger 50
Restitution af den til Montering forbrugte Kapital 400
Foredrag 500
Indkjøb af Fotografier 300
Studier og Skitzzer 850
Medlemsblad 2.500
Indkjøb til Bortlodningen 9.150
21.800
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

(38)

Generalforsamlingen d. 13 Marts 1893
Til Dirigent valgtes Høiesteretssagfører Frederik Salomon.
Formanden afgav Beretningen for 1892.
Vexelmægler Henriques udtalte en Tak til Bestyrelsen for dens Virksomhed, særlig fremhævede han de interessante Udstillinger.
Grosserer Sachs vilde ligeledes takke Bestyrelsen, dog ønskede han Bestyrelsen saavel med Hensyn til Udstillinger som ved Indkjøbene tog mere Hensyn til de Unge.
Vexelmægler Henriques fandt ikke at Bestyrelsen skulde gaa videre i den af Grosserer Sachs antydede Retning, han syntes den tog tilstrækkeligt Hensyn til den unge Kunst.
Formanden takkede paa Bestyrelsens Vegne. Efter de faldne Udtalelser maatte han formane, at Bestyrelsen havde vidst at finde den gyldne Middelvei. Ligeoverfor Grosserer Sachs gjorde han gjældende at den største Udgift med Udstillingerne faldt paa den svenske Udstilling, som dog maatte siges at repræsentere den unge Kunst.
Der gaves enstemmigt Decharge for Regnskabet.
Formanden. forelagde derefter Virksomhedsplanen for 1893 og fremhævede Kjøbet af Herr Emil Hannovers Bog om Christen Købke som Medlemsblad for Aaret.
Virksomhedsplanen vedtoges enstemmigt.
Generalforsamlingen hævet.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

(39)

Bestyrelsesmøde d. 13 Marts 1993.
Fraværende var Skovgaard, som havde meldt Forfald.
Sekretæren meddelte at Resultatet af Underhandlingerne med Herr Karl Madsen var, at denne ikke mente, at kunne paatage sig Forfatterskabet af et Værk om Eckersberg. Det vedtoges at underhandle med Herr Karl Madsen om et Værk om Marstrand eller Lundbye.
Det vedtoges at meddele Herr Emil Hannover, at man vil henvende sig til ham, saasnart Planen for at udgive et Værk om Eckersberg foreligger.
Da Professor Gotfred Christensen paa Grund af indtrufne Forhindringer havde aflyst den til April Maaned ansatte Udstilling af hans Arbeider, vedtoges det i April Maaned at [? la] d’Herrer Winkel + Magnussen udstille Fotografier efter gammel italiensk og hollandsk Kunst.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

Bestyrelsesmøde d. 25 Marts 1893.
Fraværende var Haslund, som Suppleant mødte Professor A. Jerndorff.
Fra Vexelmægler Chr. [? Neergen] forelaa Skrivelse hvorved han skænker Studiesamlingen et Maleri af Carl Holsøe, Klostergang i Helsingør.
Det vedtoges at modtage Gaven og at sende Giveren Tak for samme.

(40)

Det vedtoges paa Den Frie Udstilling at kjøbe til Bortlodningen.
Th. Philipsen, Høivande, Kr. 500.
Elise Konstantin Hansen, Mørkt Veir over Limfjorden. Den døde Haj, 300.
Fritz Syberg, Hyacinther, 200.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

Bestyrelsesmøde d. 28 Marts 1893. paa Charlottenborg.
Fraværende var Haslund, som Suppleant mødte Professor A. Jerndorff.
Det vedtoges at kjøbe paa Martsudstillingen til Bortlodningen.
Viggo Johansen. Interiør (Pastel), Kr. 600
og paa Charlottenborg
Carl Thomsen, I Hvedebrødsdagene, Kr. 400.
V. Irminger, Landskab fra Humlebæk, 300.
Chr. Dalsgaard, Hedelandskab, 300.
L. Frølich, Ægirs Døttre drikke deres Faders Skaal. Ran med Nættet venter sin Havhest. Tegning med Vandfarve, 200
Th. Bindesbøll, En decorativ Krukke, 100.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

(41)

Bestyrelsesmøde d. 3 April 1893.
Det vedtoges at kjøbe til Bortlodningen.
i Kunstforeningen (Zahrtmann Udstilling)
Kristian Zahrtmann, Studenter forsvarer Kjøbenhavn under den svenske Belejring, Kr. 2.000
paa Charlottenborg
Henrik Jespersen, Solen staar op over Heden, Kr. 250
Johannes Kragh, Octoberblæst, 300
Anna Petersen, Fra Kildemandens Hus i Tisvilde, 400
L.A. Ring, Efter Solnedgang. Fra Voersaa, 600
Hans Smith. Motiv fra Karup. Storkene samle sig til Reisen, 300
paa Den Frie Udstilling.
Viggo Pedersen, En Grusgrav, Kr. 300
Niels Skovgaard, Hav. Solskin, 300
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel.

Bestyrelsesmøde paa Charlottenborg 30 April 1893
Wandel og Achen fraværende paa Grund af Bortreise.
Fra 12 Medlemmer, Fritz Bendix, Kgl. Kapelmusiker, R. Christiansen, Maler, N.V. Dorph, Maler, L. Find, Maler, Emil Hannover, Forfatter, F. Hendriksen, Xylograf, H. Rohde, Kiøbmand, Johan Rohde, Maler, Emil Sachs, Grosserer, H. Slott Møller, Maler, Viggo Winkel, Kunsthandler, L. Zeuthen, Overretssagfører, var der anmodet om Indkaldelse af en extraordinær Generalforsamling med følgende Dagsorden:
”Forslag fra Medlemmerne til at ordne Indkøbet af Zahrtmanns Billede af ”Studenternes Udryk-

(42)

ning under Kiøbenhavns Belejring” således at Billedet ikke bortloddes men forbliver Foreningens Eiendom og finder Plads i sammes Lokale.”
Formanden fremlagde Skrivelsen og Forslaget, som sattes under Discussion. Efter forskellige Udtalelser af de tilstedeværende Bestyrelsesmedlemmer, vedtoges det, at Bestyrelsen vil stille sig neutral ligeoverfor Stemmeafgivningen paa Generalforsamlinger, men at man vil anbefale [????] at Beløbet laanes af Kapital-Konto og efterhaanden afbetales med mindst 500 Kr. om Aaret af den aarlige Indtægt, saaledes at Beløbet er tilbagebetalt i Løbet af 4 Aar.
Det overdrages Hertz at meddele Forslagsstillernes Ordfører, Overretssagfører Zeuthen, Bestyrelsens Stilling til Sagen.
Generalforsamlingen fastsattes til Tirsdag den 16 Mai Kl 6.
Fra Sekretæren forelaa skriftlig Meddelelse angaaende en Bog om Lundbye. Karl Madsen havde erklæret sig villig til at skrive en saadan Bog og som Materiale for Samme i Juli Maaned at begynde Ordningen af en Udstilling af Samme Kunstner til Afholdelse i October Md, og naar da samtidig Købkes Bog forligger, da at underhandle viden angaaende Format, Honorar etc. For Ordningen af Udstillingen vil Karl Madsen erholde et passende Honorar.
Dette Forslag vedtoges enstemmigt.
Skovgaard henledte opmærksomheden på Philipsens Tyr i Vox, som vistnok var at anskaffe i Bronce til Kr. 1000. Det vedtoges at drøfte Sagen nærmere, naar noget Bestemt forelaa.
Ved Udstillingernes 2de Ophængning mødte

(43)

istedetfor Achen Maler Fr. Schwarz (Suppleant).
Der købtes
Cat. No 600 Anna Ancher Morgenkaffe i Haven Kr. 400
= = 677 Ole Pedersen, En Samtale 200
V. Hoskiær, Julius Hertz

5. Mai B[??]lig H[??]
Ifølge Anmodning fra Maler Krøyer vedtoges det at indlaane til den af ” Sveriges Allmänna Konstförening” til Sommer arrangerede Udstillingen følgende indkøbte Billeder:
E. Konstantin Hansen ”Mørkt Veir over Limfjorden”
Hans Smith ”Motiv fra Karup. Storkene samle sig.
H. Jespersen ”Solen staar op over Heden.
V. Hoskiær, Julius Hertz

Paa Foranledning af Formanden omsendtes Circulaire til Bestyrelsesmedlemmerne for at høre dennes Mening, om hvorvidt det var heldigere at forandre den paa Bestyrelsesmødet d 30 April tagne Beslutning: ”at ville stille sig neutral ligeoverfor Stemmeafgivningen” ang. Zahrtmanns Billede. Resultatet blev, at det vedtoges at fastholde den tidligere tagne Beslutning.
V. Hoskiær, Julius Hertz

16 Mai afholdtes extraordinær Generalforsamling
Til Dirigent valgtes Højesteretssagfører Fr. Salomon.
Generalforsamlingen var i Helhed til Lovenes § 13 indledt paa Foranledning af følgende

(44)

12 Medlemmer:
Fritz Bendix, Kgl. Kapelmusiker, R. Christiansen, Maler, N.V. Dorph, Maler, L. Find, Maler, Emil Hannover, Forfatter, F. Hendriksen, Xylograf, H. Rohde, Kiøbmand, Johan Rohde, Maler, Emil Sachs, Grosserer, H. Slott-Møller, Maler, Viggo Winkel, Kunsthandler, L. Zeuthen, Overretssagfører
med følgende Dagsorden: "Generalforsamlingen opfordrer Bestyrelsen til at indlemme det til Bortlodning mellem Kunstforeningens Medlemmer indkøbte Billede af Kr. Zahrtmann ”Studenternes Udrykning under Kiøbenhavns Beleiring” i Foreningens Studiesamling. Kiøbssummen for Billedet bemyndigedes Bestyrelsen til at [????] af Foreningens Kapital-Konto, saaledes at Beløbet bliver at refundere denne af Indtægter i de følgende Regnskabsaar med mindst Kr. 500 aarlig”. Forslagsstillernes Ordfører L. Zeuthen motiverede Forslaget. Zahrtmanns Billede er et fortræffeligt Arbeide, som burde være i offentlig Eie. Anbefaler derfor til Kunstforenigens Studiesamling, saameget mere som det for [????] [? Svagheder] [????] Bortlodning [????] – frygter for at det ved Bortlodning kan komme et Sted, hvor det bliver ei paaagtet. Beløbet laanes af Kapital-Konto og afdrages med 500 Kr. om Aaret – [? man] vil [????] ang. det [????] rette sig aldeles efter Bestyrelsens Ønske.
Formanden finder ogsaa Zs Billede godt og at det [? passede] til Studiesamlingen, men at der ikke kunde være Tale om at købe det dertil, da der ikke var Midler tilstede til Indkiøb til Studiesamlingen.
Maler Tom Petersen Naar der er kiøbt et godt Billede til Bortlodning, bør man beholde det dertil – finder ikke at Kunstforeningen skal lave et Museum.

(45)

Martin Henriques forbavses over Forslaget, og finder, at der maa ske Lovforandring, for at forhindre at 12 Medlemmer kan forlange Generalforsamling. Kan ikke indsee, at Zs Billede er saa fortræffeligt, da det ikke blev antaget af Universitet og ikke [????] er kiøbt af Galleriet. Vil nægte samtidig at bevilge Beløb til Indkøb til Studiesamlingen - men ikke en extraordinær Generalforsamling kan kuldkaste en tidligere Generalforsamlingsbeslutning – naar det er saa fortræffeligt, [????] [????] er [????] det til Bortlodningen, selv om det ender i en Provinsby faar det intet at sige, da Provinsbyboerne har ligesaa stor Sands for Kunst som Hovedstadsmedlemmerne. Forbavses over Bestyrelsens Stilling – dette burde have afvist Forslaget og bør nu opfordre Forslagsstillerne at tage Forslaget tilbage – vist næppe lovligt at tage Beløbet fra Kapital-Konti.
Formanden. Naar 12 Medlemmer efter Lovene kan indvarsle en Generalforsamling, kan Bestyrelsen ikke nægte at medtage Forslaget. Studiesamlingen giver Hygge og [????] til at virke for Kunstinteressen. –
Dirigenten [? mener], [? skiøndt] Lovene ikke er gode, at det er lovligt og at der formelt og principielt ikke er noget tilhinder for Forslaget.
Zeuthen replicerer til Henriques. Finder med H. at det er rart at vinde et godt Billede, men at Hovedvægten man ikke lægger [????] Udstillingerne maa være det Vigtigste for Medlemmerne.
Fabrikant Budde-Lund taler imod Forslaget da Beløbet er for stort – vil stille Forslag om Udsættelse.
Zeuthen erklærer paa Forslagsstillernes Vegne ikke at ville udsætte Forslaget.

(46)

Prof. Godf. Christensen taler mod Forslaget – kritiserer Zs Billede, hvorpaa der dog hviler en Skygge, da det ikke [????] ved Koncurrence.
Grosserer M. Sachs gør opmærksom paa at Billedet ikke [????] paa Grund af Formatet, men blev dog belønnet med Kr. 1000 –
Xylograf Hendriksen slutter sig til Sachs og anbefaler Forslaget, som ifølge § 3 i Lovene er fuldstændig lovlig
Efter mindre Ordvexlinger sattes Forslaget under Afstemning og vedtoges med
16 Stemmer mod 12.
Bestyrelsens Medlemmer stemte ikke.
Fraværende var Wandel og Achen paa Grund af Bortreise.

Bestyrelsesmøde
Skovgaard meddelte at Philipsens Tyr vil i Bronce koste høist Kr. 920 – det vedtoges at kiøbe den til Bortlodning. Der [????] en Bog om ”Rembrandt” af Emile Michel ” sa vie son oeuvre et son temps”
V. Hoskiær, Julius Hertz

Da Kunstforeningen af 18 Novbr. yderligere anmodede om Laan af en del af de til Bortlodningen købte Billeder til Udstilling i Stockholm (Sveriges almänna Konstforening), men da Indkøbsbillederne som sædvanlig skal sendes til Provinsudstillinger, mente man ikke lige overfor Provinsmedlemmerne at kunne forsvare at udtage at samme en saa stor Mængde af de bedste Billeder og enedes derfor om at afslaa Anmodningen, saavel for de senest ønskede som for de tidligere. Derimod udlaantes det Studiesamlingen tilhørende Maleri ”Eva” af Jul. Paulsen.

(47)

Ifølge Forslag af Maler Achen vedtoges det at kiøbe et ”Interiør” af V. Hammershøi for Kr. 200 – (Achen Brev af 9/6 93).
V. Hoskiær, Julius Hertz

Bestyrelsesmøde d. 16 September 1893.
Fraværende vare Achen, Haslund og Skovgaard paa Grund af Bortreise.
Fra Vexelmægler Martin Henriques forelaa en Skrivelse til Formanden, hvori han anmoder om Oplysning om, hvorvidt Bestyrelsen agter, ifølge den paa den extraordinære Generalforsamling givne Bemyndigelse, at indlemme Zahrtmanns Billede i Studiesamlingen, idet han samtidig regner at et saadant Skridt vil afstedkomme Utilfredshed blandt Flertallet af Foreningens Medlemmer.
Formanden udtalte sig imod at følge Generalforsamlingens Bemyndigelse til Bestyrelsen og støttedes af Wandel som samtidig oplæste et Brev fra Achen hvori denne udtalte sig imod Billedets Optagelse i Studiesamlingen.
Hertz og Simmelkjær nærede Betænkeligheder ved ikke at følge Bemyndigelsen.
Efter nogen Discussion, som gav det Resultat, at Alle vare enige om det Ønskelige i, at Billedet forblev blandt Bortlodningsbillederne, saaledes som først bestemt af Bestyrelsen, foreslog Formanden at afsende følgende Brev til Forslagsstillernes Ordfører Overretssagfører Zeuthen:
”Da det Forslag, der fremkom ved den ekstraordinære Generalforsamling d 16 Mai d.A kun indeholdt en Bemyndigelse for Bestyrelsen til at indlemme det af Maleren

(48)

Zahrtmann til Bortlodning indkjøbte Billede ”Studenternes Udrykning under Kjøbenhavns Beleiring” i Foreningens Studiesamling og da Forslaget kun vedtages med den ringe Majoritet af 16 mod 12 Stemmer og da dets Vedtagelse senere har fremkaldt Misbilligelse fra flere af Foreningens Medlemmer, der paatænke afholdt en extraordinær Generalforsamling for at faa Forslaget forkastet, saa tillader Bestyrelsen sig at forespørge Herr Overretssagfører, som Ordfører for Forslagsstillerne, om disse maatte være villige til at frafalde videre Skridt i Sagen, naar Bestyrelsen maatte finde det rigtigt ikke at benytte den givne Bemyndigelse, idet Bestyrelsen i saa Fald ved den extraordinære Generalforsamling vil bringe Forslagsstillerne, der formentlig kun ere fremkomne med Forslaget af Interesse for Kunstforeningen, sin Tak, og tillader Bestyrelsen sig at imødekomme Deres æredes skiftlige Svar.”
Det vedtoges enstemmigt at afsende denne Skrivelse.
Sekretæren meddelte af Lundbye Udstillingen vil være færdig til Aabning d. 1 October. Det vedtoges at Udstillingen skal holdes aaben mindst 6 Uger, de sidste 2 Uger for Ikke Medlemmer imod Betaling (50 Øre), at Kataloget skal koste 10 Øre for Medlemmer og Ikke Medlemmer og at Bestyrelsen d. 30 September indbyder til at besee Udstillingen – særligt indbudne fra Kl 10-12 og samtlige Udlaanere af Kunstværker fra Kl 1-3.
Sekretæren meddelte at han ventede en Henvendelse fra Radererforeningen om Benyttelse af Foreningens

(49)

Lokale til en Udstilling af danske Raderinger, man nævnte at Tiden passende kunde sættes til sidste Halvdel af November, og Sekretæren bemyndigedes til at arrangere Udstillingen med Radererforeningen.
Af Udstillinger i den kommende Saison vedtages efter Henvendelse af Billedhugger Freund ”Haandtegninger af danske Kunstnere” (ved Hertz) og en retrospektiv Udstilling af Arbeider af Viggo Johansen (ved Wandel).
Sekretæren berørte endvidere en Udstilling af Arbeider af Dalgas, for hvilken der var Stemning.
Der var skeet Henvendelser til Professor Jul Lange og Herr Karl Madsen om afholdelse af Foredrag, fra Begge var Svaret, at de ikke kunde byde Foredrag før efter 1. Januar.
Formanden fremsatte Spørgsmaal om visse Forandringer i Lovene, man vedtog at udsætte dette Spørgsmaal til Generalforsamlingen i Marts.
V. Hoskiær / Oscar A. Wandel.

Bestyrelsesmøde d. 13 October 1893.
Fraværende vare Haslund og Simmelkjær, som begge havde meldt Forfald.
Formanden fremlagde Brev fra Overretssagfører Zeuthen, hvori han udtalte, at om han end ikke kan svare for samtlige Forslagsstillere, saa vil han og flere andre af dem allerede nu erklære at de ikke ville forpligte Bestyrelsen til at følge den paa Generalforsamlingen af 16 Mai

(50)

givne Bemyndigelse.
Det vedtoges herefter ikke at indlemme Zahrtmanns Billede i Studiesamlingen men at lade det forblive blandt de til Bortlodningen indkjøbte Billeder og overdroges det Formanden at besvare Herr Henriques Brev.
Det vedtoges at sælge Restoplaget (c. 200 Expl.) af Emil Hannovers Bog om Købke til Boghandler P.G. Philipsen for 2 Kr. pr. Expl. og forpligtes Philipsen til at holde Bogladeprisen ved 8 Kr. pr. Expl.
Det vedtoges paa Virksomhedsplanen for 1894 at forlange Kr. 2500 til et Medlemsblad og at anmode denne Sum til Udgivelse af et Værk om Lundbye forfattet af Karl Madsen. Det overdroges Sekretæren at forhandle med Forfatteren, og i det Hele taget at ordne og arrangere Udgivelsen med Ret til hvis nødvendigt, [????] at overskride Summen Kr. 2500, idet man mente ved Salg af Restoplaget at kunne indvinde det overskydende Beløb.
Sekretæren bemyndigedes til at sende Herr Karl Madsen et Expl. af Hannovers Bog om Købke. Det vedtoges at give Herr Karl Madsen et Honorar af 500 Kr. for Ophængningen af Lundbye-Udstillingen og for [????] til Kataloget.
Det vedtoges at modtage fra Grosserer Oscar Wandel som Gave til Kunstforeningen
L.A. Ring. –
V. Hoskiær / Oscar A. Wandel.

(51)

Bestyrelsesmøde d. 30 October 1893.
Fra Augusta Læssøe forelaa Tilbud af et Maleri ”En Æblegren” som Kontingent for hendes Optagelse som livsvarigt Medlem. Det vedtoges at modtage Tilbuddet, saaledes at Optagelsen skeer 1 Januar 1894, og Billedet tilhører Bortlodnings-Kunstværkerne for 1894.
Fra Otto P. Balle forelaa Tilbud af hans Billede ”Bølgende Land” som Kontingent for hans Optagelse som livsvarigt Medlem, dog at Prisen sattes til Kr. 250, det vedtoges at modtage Tilbudet paa Betingelse af, at Optagelsen som livsvarigt Medlem først skeer d. 1 Januar 1494 og at Prisen ikke overskrider de [? passende] Kr. 200.
Fra Jensen Egebjerg forelaa ligeledes Tilbud af et Billede, det overdroges Hertz at konferere med Kunstneren om Indsendelse af andre Billeder. Et Tilbud fra Johannes Krag af en Pastel afvistes.
Møde i Octoberudstillingen (Zahrtmanns’ Elever)
Fraværende var Simmelkjær
Det vedtoges at kjøbe til dette Aars Bortlodning
Harald Holm. Levkøyer Kr. 250
Peter Hansen. Markgærde = [? 125]
V. Hoskiær / Oscar A. Wandel.

(52)

Bestyrelsesmøde d. 1 December 1893 paa Charlottenborg.
Fraværende var Simmelkjær.
Det vedtoges at kjøbe til dette Aars Bortlodning.
Cathrine Zernichow. ”Flockes” Kr. 60.
J.H. Brandt. Sildig Eftermiddag. Motiv ved Hammeren paa Bornholm = 150.
Gabriel Jensen. Landskab ved Tadse Møllegaard = 100.
Pauline Thomsen. Forsommer = 150.
V. Hoskiær / Oscar A. Wandel.