Kunstforeningen
1830
Dokumentindhold
"Protocol for Kunstforeningen 26 October 1827-35", side 10-22, år 1830.
Der optages løbende nye medlemmer, og aftenunderholdningerne fortsætter.
Side 11: Kunstforeningens første bortlodning og økonomi diskuteres.
Side 11 midtfor: Man diskuterer Kunstforeningens nye lokaler i Råd- og Domhuset til eftersyn af malerier.
Side 12: Kunstforeningens første bestilling foretages hos arkitekt C. Hansen - emnet er Roskilde Domkirke.
Side 13: Kunstforeningen fortager sine første indkøb på Kunstakademiets udstilling. En samling af originale håndtegninger etableres. Man begynder herefter løbende at votere på kunstkomitéens forslag til indkøb.
Side 15: Kunstforeningen modtager en pengegave fra Prinsen.
Side 16-17: På en generalforsamling den 4. november 1830 antager bestyrelsen at købe blandt andet "Købke: Prospect af Aarhus Domkirke" for 35 rigsdaler. På samme generalforsamling bortloddes "Købke: Aarhus Kirke". [Der er i begge tilfælde med stor sandsynlighed tale om Parti i Århus Domkirke, 1830.]
Christen Købke, Parti i Århus Domkirke, 1830, Statens Museum for Kunst
Side 16-17: På samme generalforsamling vælges der ny administration og kunstkomité. Endvidere bortloddes der for første gang indkøbte kunstværker i foreningen - i alt 20 styk.
Side 17-18: Man beslutter at udstede prisopgaver i maler- og billedhuggerkunst. Danske kunstnere - hvad enten de befinder sig i Danmark eller i udlandet - indbydes til opgaven.
Side 18: Danske kunstnere i udlandet opfordres til at tilbyde værker til Kunstforeningen, der kan blive del af bortlodningen i 1831.
Side 18: Bertel Thorvaldsen tilbyder foreningen et basrelief, som man ønsker at opstille i bestyrelseslokalet og som skal udgøre den første del af en kunstsamling, som kan virke som inspiration for yngre kunstnere. Man ønsker endvidere at bestille en buste forestillende netop Thorvaldsen hos H.W. Bissen i Rom. En i bronze skal forblive i foreningens eje, mens gipsafstøbninger skal være en del af bortlodningen.
Side 18: Man bestiller et maleri hos J.C. Dahl i Dresden med et motiv fra Danmark.
Side 19-22: Opgaveformuleringen for de udstedte prisopgaver i maler- og billedhuggerkunst og ovenstående forslag forelægges foreningen.