Kunstforeningen
1838
Dokumentindhold
"Bestyrelsen 1836-1839", side 106-154, år 1838.
Der optages nye medlemmer, afholdes udstillinger og voteres på værker til indkøb løbende.
Side 107-111: Den årlige bortlodning, hvor blandt andet Wilhelm Marstrands "Scene udenfor et Fængsel i Italien" bortloddes til "Lieutenant Seidelin", Constantin Hansens "Danske Kunstnere i Rom" bortloddes til "Mechanicus Gamst", sammes "Vestatemplet i Rom" bortloddes til "Frue Lund" og Jørgen V. Sonnes "Campagne Jægerne" bortloddes til "Forstander Borch". Derudover bortloddes to Christen Købke-værker - "Partie af Kalkbrænderiet (mindre maleri)" og "Partie af en Sjællandsk Kyst, Motivet fra Kalkbrænderiet".
Constantin Hansen, Det såkaldte Vestatempel med dets omgivelser i Rom, 1837, Statens Museum for Kunst
Side 111-112: Der vælges ny bestyrelse.
Side 113: Der indkommer forslag om at udstede prisopgaver for monumentalarbejder bestående i en altertavle til Sankt Mariæ Kirke i Helsingør og et arkitekturforslag til Thorvaldsens Museum.
Side 123: "Dansk Kunstblad" er udfordret økonomisk.
Side 125: Det vedtages på en generalforsamling den 22. februar at anvende det beløb, der blev til overs i 1837 (da der ikke indkom gode nok forslag til prisopgaven angående en døbefont), på en bestilling af en Odin-figur hos H.E. Freund. Indeværende års beløb besluttes anvendt til at udstede prisopgaver over en altertavle til Sankt Mariæ Kirke i Helsingør og et arkitekturforslag til Thorvaldsens Museum.
Side 126-127: På samme generalforsamling beslutter man at bevare bestillingerne hos Albert Küchler, Ditlev Blunck og Niels Simonsen i Rom og at supplere bestillingerne med bestillinger hos Wilhelm Marstrand og Jørgen Roed.
Side 128: "Dansk Kunstblad" forlænges med 30 numre for indeværende år.
Side 134-135: Bestyrelsen vedtager blandt andet at købe "Lundbye: Partie af Flyvesandsbankerne ved Tidsvilde".
Side 138: Man vedtager på baggrund af et forslag fra Christiania Kunstforening at udveksle kunstværker mellem Norge og Danmark med henblik på udstilling.
Side 145: Til at deltage i bedømmelse af de indkomne skitser til prisopgaven over en altertavle tilkaldes C.W. Eckersberg, N.L. Høyen, Martinus Rørbye og Ditlev Blunck.
Side 145-146: Den 7. november tildeles J.L. Lund prisen for bedste løsning af ovennævnte opgave.
Side 148: Bestillinger af Albert Küchler og Wilhelm Marstrand ankommer.
Side 150: Det vedtages at udstede en prisopgave i oliemaleri med emnet "Thorvaldsens Ankomst og Modtagelse paa Kiøbhavns Toldbod d 17de Septbr 1838".
Side 152: Det vedtages, at Adam Müllers maleri "Martin Luther på Rigsdagen i Worms", der har vundet en udstedt prisopgave over monumentalværker, skal udstilles for medlemmerne i en sal på Hotel du Nord, inden maleriet skal placeres i Helliggeistes Kirke i København.
Fakta
- 1838-11-22, Udstilling af de af bestyrelsen foreslåede kunstværker til indkøb. Ballotation 22. november 1838
- 1838-3-15, Udstilling af de af bestyrelsen foreslåede kunstværker til indkøb. Ballotation 15. marts 1838
- 1838-6-7, J. Jerndorff: Malerier; udstilling af de af bestyrelsen foreslåede kunstværker til indkøb. Ballotation 7. juni 1838
- 1838-9-6, Udstilling af de af bestyrelsen foreslåede kunstværker til indkøb. Ballotation 6. september 1838
- 1838-12-20, Udstilling af de til foreningen tilbudte kunstværker. Ballotation 20. december 1838
- 1838-12-25 - 1839-1-6, Årets kunstindkøb 1838