Personer
J.M. Thiele
Thiele var en af Kunstforeningens medstiftere. Allerede i 1818 fik overkrigskommissær Johan Christian Fick efter internationalt forbillede ideen om at stifte en kunstforening i København. Efter at være hjemvendt fra en lang rejse i Tyskland i 1825 med en række vedtægter og bestemmelser, der kunne bruges som vejledning til at etablere en dansk kunstforening, lykkedes det endelig Fick at samle professorerne J.L. Lund, C.W. Eckersberg, G.F. Hetsch og landskabsmaler J.P. Møller, kunsthistoriker N.L. Høyen og sekretær J.M. Thiele i sit hjem. Den 11. november 1825 stiftede denne kreds Kunstforeningen som foreløbig forening.
Thiele var medlem af Kunstforeningens bestyrelse i 1826 og 1832-1833. I 1831-1833 var han medlem af foreningens kunstkomité. Thiele var nær ven af Bertel Thorvaldsen og skrev flere biografier om ham. En af Thieles udgivelser om Thorvaldsen blev bortloddet i Kunstforeningen i 1831.
Thiele var sekretær ved Kunstakademiet i 1825-1871. Han var også tilknyttet Den Kongelige Kobberstiksamling, hvor han var inspektør fra 1835 og direktør fra 1861. Thiele boede på Charlottenborg fra 1829 og frem til sin død i 1874.
Referencer
Finn Hauberg Mortensen: J.M. Thiele i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2018 fra denstoredanske.dk
Fakta
Just Mathias Thiele
1795-1874
Kunsthistoriker, Forfatter
Dansk
- Til J.M. Thiele 1 brev
- Fra J.M. Thiele 2 breve
- Øvrige 3 dokumenter