Kunstforeningen
1836
Dokumentindhold
"Bestyrelsen 1836-1839", side 0-56, år 1836.
Der optages nye medlemmer, afholdes udstillinger og voteres på værker til indkøb løbende.
Side 2-3: På en generalforsamling den 14. januar diskuteres og vedtages det, at administrationen og kunstkomitéen skal smelte sammen til en bestyrelse.
Side 3-4: På samme generalforsamling diskuteres og vedtages det, at bestyrelsen skal bestå af 5 kunstnere og 4 ikke-kunstnere.
Side 5: På samme generalforsamling diskuteres og vedtages det også, at formanden skal vælges af selskabet, og at bestyrelsen ud over de ni medlemmer også skal bestå af en kasserer og en sekretær, der dog ikke skal deltage i bedømmelsen af kunstgenstande.
Side 5-6: På samme generalforsamling vedtages det, hvordan medlemmerne af bestyrelsen på skift skal fratræde.
Side 6-8: På samme generalforsamling vælges en ny bestyrelse.
Side 10-11: Damebilletter diskuteres.
Side 14: Christian Winther bliver redaktør for "Dansk Kunstblad", og det vedtages, at to bestyrelsesmedlemmer skal føre tilsyn med redaktionen. Opgaven tilfalder Jonas Collin og J.L. Lund.
Side 20-21: Revisionen af lovene på baggrund af den nye bestyrelsessammensætning vedtages.
Side 21-29: Bestyrelsen fremlægger på en generalforsamling den 10. marts sit forslag til virksomhedsplanen, der består af I-II: Forslag om at anskaffe monumentalarbejder gennem prisopgaver over de næste fem år (1000 rigsdaler årligt) - for 1836 med afsæt i historiemaleriet, III: Forslag om at udstede prisopgaver i landskabs- og arkitekturmaleri, IV: Forslag om at afsætte 50 specier til udgivelse af "Dansk Kunstblad" og V: Forslag om at ophøre med udgivelsen af raderinger og i stedet anskaffe kobberstik og litografier til den årlige bortlodning.
Side 29-32: Punkt I-II vedtages, og der nedsættes en komité til bedømmelsen af monumentalarbejder bestående af C. Jürgensen Thomsen, H.E. Freund, C.W. Eckersberg, G.F. Hetsch, H.W. Bissen, J.P. Møller og N.L. Høyen.
Side 32-34: Punkt III-V diskuteres og vedtages.
Side 36-44: Komitéen til bedømmelsen af monumentalværker fremlægger to forslag til revidering af det på generalforsamlingen 10. marts vedtagne forslag angående netop prisopgaverne i monumentalværker. Vilkårene for prisopgaven diskuteres. Komitéens første forslag vedtages, ligesom det også vedtages, at indeværende års prisopgave skal være med bundet emne.
Side 52: Jørgen Roed vinder prisopgaven i arkitekturmaleri (udstedt 10. marts) med "Fremstilling af det Indre af Ribe Domkirke".
Jørgen Roed, Interiør. Ribe Domkirke, 1836, Den Hirschsprungske Samling
Fakta
- 1836-10-27, Poulsen og Jens Juel, J.C. Dahl og Fabritius de Tengnagel: Malerier; udstilling af de af bestyrelsen foreslåede kunstværker til indkøb. Ballotation 27. oktober 1836
- 1836-12-8, Gibsafstøbning af Sergels ”Amor og Psyche”; J.A. Jerichau: Eckersbergs portræt; udstilling af de af bestyrelsen foreslåede kunstværker til indkøb. Ballotation 8. december 1836
- 1836-5-26, Udstilling af de af bestyrelsen foreslåede kunstværker til indkøb. Ballotation 26. maj 1836