Menu

D. 16. marts vedtages det at afsætte et foreløbigt beløb til at skabe et basrelief som mindesmærke over C.W. Eckersberg, der afgik ved døden under koleraepidemien sidste år. Bestyrelsen beslutter senere at lade billedhugger Jens Adolf Jerichau udføre basrelieffet i bronze, og det tiltænkes placeret i Garnisonskirkens mur ud til Sankt Annæ Plads i København [hvor det også ender].
Foreningens anskaffede kunstværker sendes til udstilling i Aalborg, Randers og Flensborg.
Foreningen flytter til Waisenhusets gård, hvor man lejer en sal med tilstødende kabinet, og det første møde i de nye lokaler afholdes d. 9. november.

KILDE: Kunstforeningen i Kjøbenhavn. Dens Historie og Virksomhed fra dens Stiftelse til 1863. (København: 1864)

Board