Menu

Bestyrelsen modtager et forslag om at ændre bortlodningsproceduren fra et medlem, der hævder, at den nuværende procedure, hvor et kunstværk udtrækkes sammen med et medlemsnummer, ikke tager hensyn til, om det trukne kunstværk harmonerer med vinderens smag. Det foreslås i stedet, at der udtrækkes et antal medlemsnumre tilsvarende antallet af indkøbte kunstværker, hvorefter de vindende numre i en vis rækkefølge selv får lov til at vælge blandt værkerne. Forslaget vinder bifald og bliver fremlagt for foreningen ved næste års behandling af virksomhedsplanen.
Foreningens anskaffede kunstværker sendes til udstilling i Flensborg, Aalborg, Haderslev, Odense og Randers.

KILDE: Kunstforeningen i Kjøbenhavn. Dens Historie og Virksomhed fra dens Stiftelse til 1863. (København: 1864)

Board