1825

(1)

Denne gjennemdragne og forseglede Journal, der bestaaer af 120 Sider, authoriseres hermed for Formanden i den præliminaire Konst-Forening, for deri at indføre alt hvad som i denne Forening, efter sammes Øiemed, forhandles, samt alt Øvrigt efter den for ham under Dags Dato udfærdigede Instrux.

Den præliminarie Konstforening den 18 Novb 1825
J. Thiele J.P. Møller J.L. Lund.
C.W. Eckersberg Hetsch. N. Høyen

fra den 18 November 1825
til
d. 26 October 1827.

(2)

Allerede for flere Aar siden, da jeg med nogle smaa Konst-Reiser i Fædrelandet erholdt et Overblik over Konsten og dens dyrkere i Danmark, forekom det mig aldeles utvivlsomt at en selskabelig Forening af fleres kræfter maatte kunne blive til en ikke ubetydelig Fordeel for Konsten og dens Yndere, ligesom deslige Indretninger alt i mange Aar havde havt en gavnlig Indflydelse paa Videnskaberne. Heri bestyrkedes jeg end mere ved i Hamborg at lære at kjende det sammesteds siden 1765 existerende Selskab, som dog ikke har Konsten alene for Øie. I Aaret 1818 udkastede jeg derfor en Plan til et Konst-Selskab og indbød flere Konstnere og Konstvenner til mig engang ugentlig, for med gjensidige Underholdninger om Konsten at mætte Interessen for en Konstforening, og da var min Hensigt at fremkomme med selve Planen, til nærmere Udarbeidelse; men da kun saa faae syntes at finde Smag i deslige Underholdninger, at det ei forekom mig rigtigt med disse at begynde et saa vidtløftigt Foretagende, maatte jeg opgive min Plan for den Gang.
Imidlertig har denne Ide dog aldrig været tilintetgjort, med den Reise som jeg foretog mig i forrige og dette Aar, gjorde jeg mig bekjendt med nogle af de vigtigste af deslige Indretninger udenlands og besluttede, ved min Hjemkomst igjen et forsøg paa at realisere ovenmeldte Idee. Saavel flere nye Bekjendtere blandt Konstens Elskere, som Tiden, der mere nu end nogensinde førhen syntes moden til et sligt Foretagende, fremskyndede mig til et nyt Forsøg. Jeg indbød derfor DHrr Professorerne Lund, Eckersberg og Hetsch, Landskabsmaler Møller, Candidat Høyen og Secretair Thiele til mig
Den 11 November 1825,
og gjorde disse bekjendt med [????] Idee, samt anmodede dem om hjælp til Planens Udarbeidelse. Man vare enige heri ligesom og i at antage mit Forslag til at denne en præliminair Konst-Forening, for saaledes ordentligere at kunne udarbeide Planen til det paatænkte større Selskab. Jeg fremlagde derpaa en Concept til et Regulativ for en slig præliminair Forening og til en Instrux for sammes Formand. Man antog disse Concepter og besluttede at Docuemnterne herom skulle næste Gang fremlægges til Underskrivt, skjøndt man antog Foreningen at existere fra i Dag af. Valget af en Formand foretoges nu og dette faldt paa mig. Jeg forelagde derpaa en Skize til en Plan for et Konst-Selskab, for ligesom at antyde de yderste Contourer af et saadant Selskabs væsentligste Dele og fremsatte slutteliger overensstemmende med Instruxens § 10, bestemmelsen af Selskabets Øiemed, samt Midlerne til dettes Opnaaelse, som Gjenstand for næste Aftens Møde, der efter den i Regulativet foreskrevne Orden skulle finde Sted hos Secretair Thiele.
Fick

(3)

1825.
Den 18 November.
Efter at der ifølge Instruxernes § 6 var korteligt berettet det i forrige Møde forhandlede, fremlagdes det renskrevne Regulativ for denne præliminaire Konstforening og Instruxen for sammes Formand, som begge bleve underskrevne. Ligeledes blev ogsaa denne Journal med Underskrivt og Forsegling authoriceret og man skreed nu til Undersøgelsen af denne Aftens Hovedformaal, nemlig om Øiemedet for det paatænkte Konst-Selskab og om Midlerne til sammes Opnaaelse. Da forskiellige Meninger der under Debatterne herom opstod, lode sig henføre til to, hvoraf navnlig den ene ville give Øiemedet en mere omfattende, den anden en mere indskrænket Virkekreds. Den sidste satte Øiemedet i at virke til Konstens Tarv, ved at aabne Konstnerne indbyrdes og Konstens Venner [? med den en] Vexelvirkning ved Sammenkomst. Den første ville derimod foruden dette tillige søge blandt andet at virke umiddelbart paa et som Selskabets Medlemmer antaget udsøgt Puplicum, der uden ugentlig Konst-Kjendskab dog besad god og virksom Villie til at uddæmme Smagen. Dette Øiemed, der gav Selskabet en saaledes udvidet Virkekreds, blev af Pluraliteten antaget og der besluttedes at Planens første Paragraf skulle lyde saaledes:
§1.
Om Øiemedet
Konstforeningens Øiemed skal være, at virke til de dannende Konsters Tarv og sammes Interesse i Publicum.
Hvad Bestemmelserne om Midlerne til dette Øiemeds opnaaelse angik, da søgte man vel ved Samtale herom at nærme sig hinanden, men da Tiden ei tillod nøie at gjennemgaae hvert enkelt at de fremsatte Forslag, samt at tage beslutning desangaaende, saa blev dette saavel som Detailen af Selskabets Aften Underholdninger udsatte.

(4)

Som Gjendstand for næste Sammenkomst, der [? formeddelt] Forfald hos Hr. Landskabsmaler Møller, bestemtes at holdes hos Professor Hetsch. Secretair Thiele foreviste denne Aften en Deel af sine paa Reisen tegnede Studier.
Fick, J.L. Lund, J. Thiele, N. Høyen
C.W. Eckersberg, Hetsch, J.P. Møller

Den 25 November
Det Journalen tilførte, angaaende den forrige Aftens Forhandlinger blev oplæst og Midlerne til Øiemedets Opnaaelse, der var bestemt som den ene Deel af Gjenstanden for denne Aften, blev strax Undersøgte. Man blev snart enige om disse og ifølge heraf besluttedes følgende:
§2.
Om Midlerne til sammes Opnaaelse
Disse skulle bestaae i:
a, Bestemte ugentlige Sammenkomster mellem Konstnere og Konstens Venner;
b, Hensigtmæssigen indrettede Konst-Udstillinger;
og c, Understøttelse til gode Konst-Foretagenders Fremme.
Dernæst gik man over til den anden Deel af denne Aftens Forhandlinger, nemlig: Detailer af Selskabets Aften-Underholdninger. Skjøndt man vel ei vare meget forskjellige i det væsentlige heraf, saa gaves der dog adskillige fra hinanden afvigende Meninger desangaaende. Summen af disse var følgende: 1, I de ugentlige Sammenkomster bør der meddeles Underretning om alt hvad som vedkommer Konsten, saa

(5)

at disse Sammenkomster kunne ansees som Central-Punktet for alt Konst-Nyt, 2, Man bør paa en liberal Maade fremsætte sine Meninger om de unge Konstneres Tegninger, Planter, Skizer m.m. 3, Enhver bestræbe sig for at forskaffe Materialer der kunne give Stof til Konst-Conversation, ved at fremlægge til Gjennemsyn, Kobbere, Tegninger, Modeller eller andet deslige, 4, Der bør holdes nogle gode Konstskrifter, som stedse ere tilstæde til Afbenyttelse i Selskabets Locale, 5, Enhver bør, efter Evne bidrage sit til Øiemedets Opnaaelse ved at oplæse hensigtsmæssige Afhandlinger, enten originale eller Uddrag af Skrifter. 6, Bestemt hver Aften bør foredrages noget over en eller anden Konstgjenstand og 7, Selskabet bør udarbeide et periodisk Konstskrift, hvori Selskabets foretagender bekjendtgøres. Da denne Detail var for vidtløftig saaledes at indføres i Planen og ifølge sin Natur ligeledes letteliger lod sig henføre under færre Afdelinger, saa besluttede man den tredje § saaledes, nemlig:
§3
Om de ugentlige Sammenkomster.
Gjenstanden for de ugentlige Sammenkomster skulle bestaae i:
a, Foredrag af alt, hvad der kan ansees at vedkomme Konsten:
b, Forevisning af passende Konstfrembringelser,
og c, den Cenversation, som foranlediges af ovenanførte.

(6)

Uagtet Undersøgelserne samledes vare gjorde og Beslutningerne angaaende denne Aftens Forhandlinger, begyndte man dog at discutere over det andet Middel til Øiemedets Opnaaelse, nemlig Konst Udstillingerne. Heraf fremlyste, at det blev nødvendig at udarbeide et detaileret Reglement for samme og man vedtog kun foreløbiger: at Selskabet skulle have én offentlig Udstilling aarlig i Juli, August, September og October Maaneder. Da imidlertid denne Sag ei ugentlig vedkom denne Aften og den tillige syntes at burde drøftes noget nøiere, saa blev samme saavelsom de i § 2 under litr c angivne Understøttelser til gode Konst-Foretagenders Fremme, udsatte som Gjenstand for den følgende Aftens Forhandlinger, der skulle foretages hos Professor Eckersberg. Professor Hetsch foreviste et af sine seneste Arbeider, en perspectivisk Composition.
Fick, J.L. Lund, N. Høyen
C.W. Eckersberg, J. Thiele, Hetsch

Den 2den December
Det forrige Mødes Forhandlinger bleve, med Journalens Oplæsning, tilkjendegivne for de tilstedeværende og man gik over til den ene Deel

(7)

af Gjenstanden for denne Aften, nemlig Konst-Udstillingerne, der allerede afvigte Fredag foreløbigen var bestemt til at bestaae i een Udstilling i Juli, August, September og October Maaneder. Med Hensyn til at man [? attraaede] i sin T[??] at erholde Kongl. allernaadigste Resolution paa disse udarbeidende Love, hvilket ville gjøre det vanskeligt at gøre uden for samme, om saadant skulle ansees fornødent, saa fandt man, ikke at burde bestemme saa snæver og aldeles [????] nøie afstukne Grændser. Den 4de § besluttedes derfor saaledes:
§ 4
Om Udstillingerne
Selskabet udstiller offentlig og imod Erlæggelse af en passende Betaling de til samme indsendte Konstværker i hvert Aars sidste halve Deel, efter et herom udarbeidende Reglement.
Derefter foretog man Undersøgelsen af den anden Deel af Gjenstanden for denne Aften, nemlig de i § 2 litr c angivne Understøttelser til gode Konst-foretagenders Fremme. Forskiellige vare da angivne Maader, paa hvilke deslige Understøttelser kunne iværksættes, deels nemlig ved at forskaffe Konstnerne Afsætning paa deres Arbeider ved Lykke-Spil og ved at befordre Salget af dem, deels ved umiddelbar Pengehjælp til Udførelsen af paatænkte eller paabegyndte Konstværker, deels ved Indbydelse til [? Concours] for udsatte Præmier, deels ved at kjøbe passende Manuscripter og besørge samme udgivne i Trykken, deels ved Hjælp til utilstrækkelige [????], deels ved Anskaffelsen af

(8)

mechaniske Hjælpemidler til Udlaan blandt Konstnerne o.s.v. o.s.v. Disse og flere Understøttelses Maader lode sig imidlertid bequemmest reducerede til følgende tre, hvoraf den 5te § kom til at bestaa saaledes:
§ 5
Om Understøttelserne.
Selskabet vil søge at understøtte gode Konst-Foretagenders Fremme især:
1, ved at realisere Konstværker, deels ved Lykkespil, blandt Selskabets Medlemmer, deels ved Salg;
2, ved passende Præmiers Udsættelse
3, ved at lette Udgivelsen af Kunstskrifter, Kobbere, og andet deslige.
Med denne §s Slutning kunne saaledes den første og vigtigste Afdeeling af Planen ansees sluttet og man saae sig nu istand til at begynde den anden Afdeling af samme, som efter nogen Modsigelse, blev antaget at skulle have Selskabets Styrelse til Formaal, dette blev saaledes Gjenstanden for næste Aftens Møde, der bestemtes at holdes hos [? Oberkr Comm.] Fick, [????] hans [??]saglighed, i stedet for hos Professor Lund. Bemeldte Fick foreviste et af Tegnelærer Schandorff i aquarelle malet Portrait.
Fick J.P. Møller C.W. Eckersberg
Hetsch. N. Høyen

Den 9de December.
Efter at det i forrige Møde Passerede var bleven oplæst, gjordes et Forslag til

(9)

at antage som almindelig eller Grundlove nogle Regler, der dels kunde begrunde et i enhver Henseende passende Forhold til det Kongl. Konst-Academia, hvilket alt i det første Møde var omtalt, deels kunde tjene til at betrygge Foreningen mod i Tiden skadelige [? Atentater]. Følgende [? bleve] de i ovennævnte Øiemed antagne:
Grundlove.
§ 1. Konst-Foreningen vil lade sig det være magtpaaliggende ikke paa nogen Maade at være det Kongelige Konst-Academi i Veien for dets Handlinger men tvertimod paa alle Maader søge at være det til Fordeel. Hvor Konst-Foreningen skulle komme i Collision med Academiet, bør førstnævnte vige.
§ 2. Alle de Ting, som Konst-Foreningen besidder, være sig Capitaler, Konstsager, Bøger, Inventarium eller hvad Navn samme maatte have, forbliver Foreningens uigienkaldelige Eiendom, saa at hverken de forhenværende eller daværende Medlemmer eller andre nogensinde, om end Konst-Foreningen i mod al Formodning, skulle blive ophævet, skal kunne have mindste Ret til at vindicere eller engang at disponere over samme, anderledes end herefter findes bestemt.
§ 3. Da Foreningens samtlige Eiendele under ingen Omstændighed maa fravendes det antagne Øiemed, saa bliver det herved bestemt som uforanderlig Regel, at hvis Foreningen nogensinde skulle vorde ophævet

(10)

da tilfalder alle dens Eiendele det Kongl. Konst Academie i Kiøbenhavn, imod at dette overtager den Hiele og de øvrige Forpligtigelser, som ved Ophævelsen mueligen maatte hvile paa samme. Dog forholdes med de Deele af Eiendommen, der ved Gave ere komne til Foreningen, ganske efter Giverens erklærede Villie paa den Tid, Gaven fandt Sted.
§ 4. Konst-Foreningen skal ansees at være ophævet, saa at forestaaende 3de § bliver at iværksætte, naar den i eet heelt Aar har været saa aldeles ørkesløs, at ikke det allermindste er foretaget, som kunne ansees at høre til dens Virkekreds eller til at opnaa Øiemedet.
Hvilken Plads disse Grundlove kome til at erholde i Planen, vil ved Slutningen af sammes Udarbeidelse nærmere blive at bestemme.
Derefter foretoges Undersøgelsen af Foreningens Bestyrelse. Man fandt, at alle tænkelige forekommende Foretninger maatte kunne subsumere følgende to Hoved-Afdelinger, nemlig generelle som udførtes af alle Foreningens Medlemmeer og specielle, der ikkun vedkomme et bestemt Udvalg, som antoges at skulle føre Navn af Administrationen. Hvori de generelle Foretninger skulle bestaa blev nu det nærmeste Spørgsmaal. Man fandt [? letteliger] at samme skulle bestaa i deels at votere paa nye Medlemmers

(11)

Antagelse, deels i at vælge Selskabets Embedsmænd, samt at have Stemme Ret ved Forandringer i disses Instruxer og deels i at vælge Revisorer til at eftersee Foreningens aarlige Regnskab, men derimod vare man uenige i Henseende til samtlige Medlemmers mere eller mindre indskrænkede Ret til at vælge Administratorer. Dersom Administratorerne skulle kunne vælges blandt og af Medlemmerne, da frygtede man for at sligt kunne blive Anledning til en sig ind[??] og for det Hele høist fordærvelig Partistemning, eftersom Forfængelighed, Herskersyge, egoistiske Fordele o.s.v. mueligen kunne blive lagt til Grund for Valgene, i stedet for den gode Sag selv, der overalt ikke stedse kunne formodes at være saa aldeles nøie kjendt af Stemmegiverne, som man vel maatte ønske og som ville være gavnlig. Man kjendte Exempler, hentede fra det daglige Liv, paa Mænd, som, besjælede af en med anførte fordærvelige Egenskaber beslægtet Aand, vidste at maskere sig saa subtilt og lede mange ellers [????] og kloge Mænd saa umærkeligen, at det Hele først blev tydeligt, efter at Vedkommende havde opnaaet det tilsigtede Maal. Selv med den mængde Villie kan den rette Vei forfeiles. Man troede

(12)

derfor at burde ligesom antyde den rette Vei, ved at bestemme, at Administrationen skulle noget forud førend Udløbstiden for de Fratrædende udnævne et Antal Valg-Medlemmer, i det mindste dobbelt saa mange som der afgik fra Administrationen, ikkun blandt disse skulle de nye Administratorer kunne vælges. En anden Mening ansaae ikke ovenanførte [????] for saa farlige idet den antog Selskabets Publicum (d.v. Medlemmer der ikke var Konstnere eller Konstkjændere) for erfaren god og klog nok til ikke mod sin Villie og mod sin bedere Overbeviisning at lade sig lede af Andres Vilkaarlighed. Den fandt Frygten herfor saa meget mindre grundet, som at de Personer, hvoriblandt Administratorerne skulle kunne vælges, havde et udvortes Kjendetegn, i det de nemlig skulle være enten practiske Konstnere eller Konstkjændere og hvormed der altsaa af sig selv allerede var et afstukket Maal for Valget. Den menneskelige Aand burde aldrig paalægges Tvang med altid tilstødes den størst muelige Frihed, kun dette var Mennesket værdigt. Med al Agtelse for disse Invectiver og for den fremsatte skiønne [????], maatte dog Forfægteren for den første Mening bemærke at det

(13)

kun var Erfarenhed, denne dyre, men sande Lovmester, der havde [? viist] Mueligheden af de anførte Misbrug og at de omtalte udvortes Kjendetegn vare til[??] ikke tilstrækkelig tydelige for Pluraliteten af Medlemmerne, som ikke kunne formodes at have aldeles klare Begreber om Konsten, og om hvem, der med [????] kunne tillægges Prædicatet af Konstner eller Konstkjender. Aandsfriheden ville ei heller være indskrænket ved en Navngivelse af de til Udvalg qualificerede Personer, eftersom det stedse kun ville blive saadanne som besad de udvortes Kjendetegn og man kunde altsaa ansee denne Navngivelse blot for en Tydeliggørelse af de Personer, der med Rette burde ansees at besidde disse Kjendetegn i den Grad at de med Nytte burde beklæde en Plads i Administrationen. Paa Grund af denne Sags Vigtighed og fordi to Medlemmer vare fraværende blev den udsat til Afgjørelse i næste Møde, hvor de og det Øvrige af Bestyrelsen skulde undersøges, in specie Administrationens Valg og detaillerede Indretning samt Embedsmændenes Foretninger med videre. Mødet bestemtes at holdes hos Professor Lund.
Fick C.W. Eckersberg N. Høyen Hetsch
Thiele J.P. Møller J.L. Lund

(14)

Den 16 December.
Ved at oplæste det Journalen tilførte angaaende afvigte Mødes Foretagende, blev tillige [?extractim] gjentaget, hvad der var anført for og imod samtlige Medlemmers mere eller mindre indskrænkede Ret til at vælge Administratorer hvilket, saavelsom Administrationens Indretning var Gjenstanden for denne Aften. At Medlemmernes Ret til at vælge Administratorer burde indskrænkes dertil, at det Valg kun skulle kunne finde Sted blandt et af Administrationen navngivet Antal Personer, var af Pluraliteten alt sidste Gang antaget, denne Pluralitet vedblev samme Mening denne Gang, og blev endog forøget med de, afvigte Møde fraværende Medlemmer, der nu erklærede sig for samme Mening. Resultatet heraf blev altsaa: at blandt de generelle Forretninger skulde tillige henføres den, at vælge Administratorer blandt de af Administrationen navngivne Personer, der bør være engang saa mange som de Fratrædende. De §§ af Planen som efter afvigte og nærmere Møder, saavidt førte Forhandlinger, bleve besluttede, vare altsaa følgende:
§ 6.
Om Foretningerne
Foreningens Foretninger ere to Slags, nemlig a, generelle, som udføres af samtlige Medlemmer og b, specielle, som foretages af en udvalgt Deel af Medlemmerne, der erholder Navn af Administration.

(15)

De generelle Foretninger bestaae i:
a, at votere paa nye Medlemmers Optagelse,
b, at vælge Foreningens Embedsmænd,
c, at stemme paa Forandringer i disses Instruxer,
d, at vælge Revisorer og
e, blandt et af Administrationen opgivet Antal Personer at vælge Administratorer.
§ 8.
De specielle Foretninger ere alle øvrige, som ikke ere nævnte i forestaaende §.
Man gik nu over til at undersøge Administrationens Indretning og fandt da [? letteligen] de enkelte Deele, hvoraf samme burde bestaae. Disse Bestemmelser indeholdes i følgende §§.
Om Administrationen.
§ 9.
Administrationen bør bestaae af dobbelt saa mange Konstnere som Ikke-Konstnere.
§ 10.
Aarlige afgaar en tredie Deel af Administratorene og i disses Sted vælges andre blandt de af Administrationen navngivne Personer, der bør være engangsaa mange som de Afgaaende.
§ 11.
Nye Administratorer vælges ei alene blandt ovennævnte navngivne Personer, men tillige blandt de Afgaaende.

(16)

§ 12.
Valget bør skee 2 á 3 Maaneder førend Pladsen bliver vacant, paa det at den nye Valgte, som gives Adgang til Administrationens Forhandlinger, dog uden Stemme, kan faae Leilighed at giøre sig bekiendt med Foretningernes Gang.
§ 13.
Den Valgte maa strax, om han er nærværende, erklære til Protocollen om han modtager Valget eller ei, er han fraværende, da underretter Secretairen ham om Valget og han er da pligtig, skrivtlig inden 8 Dage, til Directeuren at erklære sig desangaaende, i modsat Fald, antages han ikke at ville modtage Valget.
§ 14.
Antages ikke Valget, da tilkommer Administrator Pladsen den, der havde de næstfleste Stemmer og det samme bliver da at iagttage som er anført i forestaaende §.
§ 15.
Saaledes forholdes med samtlige paa Valg værende Medlemmer, om saadant giøres fornødent, og kun i Tilfælde af at alle disse have undslaaet sig for at modtage den vacante Plads, da skrides til et ganske nyt Valg af Foreningens samtlige Medlemmer i en extraordinair General-Forsamling, paa samme Maade som ovenfor er bestemt.
§ 16.
Afgaar nogen fra Administrationen førend den for en Administrator bestemte Tid er udløben, da, forsaavidt som saadant ikke er foraarsaget

(17)

ved hans Udnævnelse til en af Foreningens Embedsmænd, melder han dette for Directeuren saa længe forud som han kan, helst 3 Maaneder, den i hans Sted valgte repræsenterer den Fratraadte i Henseende til Tiden.
§ 17.
Administrationen har ogsaa Stemme-Ret i alle generelle Sager, lig de øvrige Medlemmer.
§ 18.
Den er Decisor for Foreningens samtlige Regnskaber.
§ 19.
Oeconomie og Inspections Foretningerne fordeler Administrationen og Embedsmændene mellem sig selv indbyrdes.
§ 20.
Skulle der ei blandt Administratorerne og Embedsmændene findes Personer til at forestaae ovennævnte Foretninger, da vælges dertil Subjecter blandt Foreningens øvrige Medlemmer, som derfor dog ei blive Administratorer.
§ 21.
Dette Valg skeer af Administrationen og Embedsmændene, hvem det ogsaa paaligger at udfærdige de fornødne Indstruxer og Regulativer i denne Henseende.
§ 22.
Administratorerne have Sæde, Underskrivt og Stemme efter deres Anciennitét i Administrationen. Den sidst Indkomne har altsaa

(18)

sidst Underskrivt om han endog førhen skulle have været Administrator eller Embedsmand. Vælges derfor den Afgaaede paa nye, da blive han yngst.
§ 23.
Stemningen skeer efter Ancienitét i Administrationen, fra nedenad opad, dernæst Cassereren og Secretairen og tilsidst Directeuren.
De mueligen endnu tilbageværende Deele af denne Indretning, samt Embedsmændenes og Medlemmernes Rettigheder og Pligter blev udsat som Gjenstand for næste Møde, der vedtoges at afholdes hos Hr Landskabsmaler Møller. Professor Lund foreviiste tvende for Theateret udførte Malerier samt nogle af Kobberstikker [? Rusweys] seeneste Arbeider, m.m.
Fick. Hetsch. J.P. Møller
C.W. Eckersberg J. Thiele

Den 23 December
Journalens Indhold, forsaavidt angik afvigte Møde blev oplæst og da muelig en endnu tilbage værende Deele af Administrationens Indretning blev den første Gjenstand for Undersøgelsen. De i følge samme tagne Bestemmelser bestaar, som Fortsættelse af det Foregaaende, i disse Paragraffer, nemlig:

(19)

§ 24. [??] § 40.
Administrateurene ere pligtige at samentræde efter Directeurens Tilsigelse, som bør skee 2 til 4 Dage forud.
§ 25.
De have at giøre sig bekiendt med de Sager, der ere bestemte at foretages efter den af Directeuren forfattede og af Budet præsenterede Underretning.
§ 26.
Uden at to tredie Deele af Administrateurerne ere tilstæde kan intet afgiøres.
§ 27.
De Udeblevne ansees at samtykke i de Tilstædeværendes Beslutning.
§ 28.
Udebliver en Administrator tre Gange efter hinanden, uden forud at have anmeldt saadant til Directeuren, da ansees han som den, der ei har Tid eller Leilighed at deeltage i Foretningerne, og han træde da igien blandt Medlemmernes Tal, hvorimod en anden vælges i hans Sted.
§ 29.
Naar en Administrator anmelder sin Fraværelse i længere Tid end tre Uger da taget den 14de, 15de og 16de § til Følge i den Tid, han er fraværende.
§ 30.
Administratorerne ere pligtige at erklære sig skrivtlig over de Sager, hvortil de opfordres af Directeuren. Denne Erklæring kan overleveres ham forseglet førend det første Administrations Møde, hvor den da aabnes for at læses.

(20)

§ 31.
Det staaer enhver frit for at tilbagefordre sin skrivtlige Erklæring, saalænge samme ei er oplæst.
§ 32.
Valget af Administratorerne afgiøres ved simpel Pluralitet og hvor Stemmerne ere lige, der giør Ballotering Udslaget.
§ 33.
Administrationen antager og afskediger Buddet samt foreskriver ham hans Instrux.
§ 34.
Det samme er ogsaa Tilfældet om flere Budde eller Medhielpere i kortere eller længere Tid maatte ansees fornødne.
§ 35.
I Sager, som angaae eller berøre enkelte af Administrateurene, afholde disse sig fra at votere og forlade Værelset saalænge Sagen staae paa.
§ 36.
Administrationen authoriserer de Bøger som det mueligen kunne blive paalagt Directeuren at holde, da han authoriserer og forsegler alle andre Protocoller, Bøger m.v.
§ 37.
De som have undslaaet sig for at imodtage et Embede eller en Adminstrators Post kan i eet Aar efter ikke komme paa Valg til en lignende.

(21)

§ 35.
Ved hvert Aars Slutning fremsættes til endelig Afgiørelse eller Forkastelse de Forslag til Forandring, Ophævelse eller deslige ved Lovene, Reglementerne og øvrige lignende Regler. Finder Directeuren det derimod fornødent at undersøge og tage endelig Beslutning i deslige Sager førend denne Tid, da skal ovennævnte Bestemmelse ei heri være til Hinder, dog maae sligt ei skee uden at Sagen har været debateret een Maaned i Forveien førend den endelige Beslutning tages.
[i margenen: vid Pag 23 og 33]
Man gik nu over til at undersøge og bestemme hvad Planen skulde indeholde om Foreningens Møder og besluttede i denne Henseende følgende:
Om Møderne og Forsamlingerne.
§ 39.
Foruden de i den 2den § bestemte ugentlige Sammenkomster har Foreningen til Foretningernes Afgiørelse: Administrations-Møder og General-Forsamlinger.
§ 40. [??] § 24.
Møderne finde Sted saa ofte som Directeuren tilsiger samme, ved at omsende en trykt og af ham underskrevet Seddel, der indeholder Dagen og Timen, paa hvilken Mødet skal holdes.
§ 41.
General-Forsamlingerne holdes ordentligviis i Slutningen af hvert Quartal. Tilsigelsen skeer af Directeuren i Adresseavisen.

(22)

§ 42.
Naar Administrationen finder det fornødent, da har Directeuren at tilsige en Extra-General-Forsamling, ligeledes giennem Adresseavisen.
§ 43.
Denne Tilsigelse indeholder korteligen Gienstanden for Forsamlingen.
§ 44.
Samtlige Møder og Forsamlinger styres af Directeuren og det i samme Afhandlede protocolleres nøije af Secretairen i tvende særskilte Protocoller.
§ 45.
Disse underskrives hver Gang af Directeuren, Secretairen og to af de ældste tilstædeværende Administratorer, samt i General-Forsamlingerne tillige af i det mindste to af Medlemmerne.
Embedsmændenes og Medlemmernes Rettigheder og Pligter, skulle nu have været undersøgte, men da Tiden ei tillod dette saa blev det udsat til næste Møde, der vedtoges at holdes hos Her. Secretair Thiele. Hr Landskabsmaler Møller foreviste en stor Deel af Aberli’s [????] Prospecter.
Fick. Hetsch. Thiele J.L. Lund
C.W. Eckersberg J.P. Møller.

(23)

Den 30 December.
Da Journalen for sidste Møde var oplæst, blev, som Fortsættelse af de [??] 9d dennes fastsatte Grundlove bestemt følgende:
[i margenen: vid Pag 10 og 33 § 38 b.]
§ 5. For at forandre, ophæve eller forøge Lovene Reglementerne eller Instruxerne udfordres en Pluralitet af 2/3 Stemmer blandt Medlemmerne.
Som følge heraf blev den 7de §, der indeholder de generelle Foretninger, tilføiet følgende:
[i margenen: vid Pag. 15]
f, at votere om Forandring, Ophævelse eller Forøgelse af Lovene Reglementerne m.v.
Dernæst undersøgtes Embedsmændenes og Medlemmernes Rettigheder og Pligter. Angaaende førstnævnte bleve følgende besluttet:
Om Embedsmændene
§ 46.
Da Foreningen i Almindelighed og Administrationen i Særdeleshed er tillagt den bestemmende (lovgivende) og dømmende Magt, saa bør den executive Magt betroes en Directeur. Til Hielp ved Udøvelsen af denne Magt adjungeres ham en Secretair og en Kasserer.
Denne §s første Afdeling blev netop bestemt saaledes for dermed at benytte en Leilighed til korteligen at [????], hvorledes Foreningens hele Styrelse er fordeelt.
§ 47.
Disse tre udgiøre Foreningens Embedsmænd og have samme Stemme-Ret som

(24)

Administratorerne og Medlemmerne, undtagen Directeuren, hvis Stemme ansees for den afgiørende, i Tilfælde at Stemmerne ere lige.
§ 48.
Ingen kan komme paa Valg til noget af disse Embeder unden umidelbar forud at have været Administrator i eet Aar.
§ 49.
Embedsmændene vælges blandt to tredie Dele af de ældste Administratorer og de Afgaaende, hvilke kunne vælges paa ny.
§ 50.
[????] forholdes med Embedsmændenes Valg, ligesom ved Valget af Administratorerne, dog udfordres to tredje Dele Stemmer af de tilstædeværende Medlemmer for at afgiøre Directeurens Valg.
§ 51.
Den, der har erholdt de næstfleste Stemmer er extraordinair Embedsmand og tiltræder Foretningerne kun i de Tilfælde, hvor den ordinaire Embedsmand er forhindret fra at fungere, uden derfor ganske at frasige sig samme.
§ 52.
Naar dette indtræffer, da har Embedsmanden selv at sørrge for at en af de Extraordinaire udføre hans Foretninger.
§ 53.
Den extraordinaire Embedsmand nyder i hans Functions Tid, de samme Rettigheder som den ordinaire.

(25)

§ 54.
Enhver Embedsmand forbliver eet Aar ad Gangen i Embedet.
§ 55.
Frasiger han sig Embedet førend den bestemte Tid er udløben, da finder det samme Sted, som i lige Tilfælde er bestemt med Administratorerne i § 14, 15 og 16.
§ 56.
I Henseende til Modtagelsen eller Ikke-Modtagelsen af Embedsvalget, da følges den 13de §.
§ 57.
Embedsmændene have Underskrivt foran Administratorerne.
§ 58.
Embedsmændenes Pligter indeholdes i specielle af Administrationen forfattede Instruxer, som tillige indeholde Vedkomendes Løvte om at holde sig samme saavel som Foreningens øvrige Love og Foreskrivter efterretelige.
§ 59.
Et Exemplar af hver Instrux underskrives af vedkomende Embedsmand, der tillige quitterer for Medtagelsen af et ligelydende, hvilke saaledes underskrevne Instruxer forbliver i den ældste Administrators Værge, ligesom andre deslige Documenter.
§ 60.
Embedsmændene have, saalænge de fungere som saadanne Fritagelse for Betaling af eet Nummer i Foreningen eller for enkelt Contingent.

(26)

Sluttelig foretog man Undersøgelse af Medlemmernes Indeling, Stilling, Pligter o.s.v. I Anledning af at bestemme Medlemmernes Egenskaber i Almindelighed opstod strax det Spørgsmaal om Fruentimmer skulle kunne antages som Medlemmer. Man fandt ikke alene ikke, at Foreningens Øiemed var af den Natur, at den burde udelukke Quindekjønnet, men endog at den høiere Grund af Receptivitet for Smagsdannelse, som vel ei i Almindelighed kan frakjendes Kjønnet, mueligen kunde lokke Udbredelsen af en renere Konstsands. Unægtelig ville tillige Foreningens Financielle Tilstand, som især i dens første Periode, maatte haves for Øie, vinde meget betydeligst derved. Men paa den anden Side fandt man ogsaa at Nærværelsen af Damer ville genere den fri Tone, som burde herske i de ugentlige Sammenkomster, i den Grad at en Deel af Øiemedet dermed ei ville fuldkommen kunne opnaars og at Nyheden af dette Slags Medlemmer mueligen ville kunde svække Foreningens Anseelse og Værdighed, som især i dens spæde Aar ville skade mere end de forøgede Penge Indtægter kunde gavne, uden at omtale andre Uleigligheder, der ville foraarsages ved den forstørrede Delicatesse som da maatte iagttages. Man besluttede derfor at det smukke Kiøn, i det mindste for

(27)

det første skulde være udelukket fra hvert Selskab, ligesom fra de fleste andre, og vedtog i Henseende til Medlemmerne følgende:
[i margenen: vi[??] Pag 30]
Om Medlemmerne
§ 61.
Enhver kan blive Medlem af Konst Foreningen, som attraaer at bidrage til sammes Øiemed.
§ 62.
De Mænd, som ved deres Stilling eller fortrinlige Egenskaber kunne forøge Konst Foreningens Værdighed og Tillid, samt paa andre Maader være samme til Nytte, indbydes til dets Æresmelemmer.
§ 63.
Ordentlige Medlemmer ere alle andre, endog udenbyes Boede.
§ 64.
Den aarlige Contingent er 8 Rbdl. Sølv og desuden ved Indtrædelsen et Indskud af 4 Rbdl. Sølv.
§ 65.
Contingenten erlægges forud i Begyndelsen af hvert Quartal, efter den for samme satte Cours, til Budet, som derfor meddeler en af Kassereren for Beløbet udstædt Quittering.
§ 66.
Indskudet erlægges ved Indtrædelsen, naar Lovene ere underskrevne.

(28)

§ 67.
Det staar enhver frit for at betale forud for flere end et Quartal ad Gangen naar han erlægger Summen i rede Sølv.
§ 68.
Ikkun ved et Quartals Begyndelse optages Medlemmerne ordentligviis, dog kan herfra skee enkelte Undtagelser.
§ 69.
Naar nogen ønsker at optages, da henvender han sig til et af Medlemmerne og erholder af dette en Blanquet til en Begiering herom, som han udfylder og underskriver samt tilstiller Directeuren. Heri skal tillige indeholdes Aspirantens fulde Navn, Stand, Embede og Bopæl.
§ 70.
Directeuren ophænger nu hans Navn i Foreningens Locale, 4 Uger førend Valget finder Sted, hvilket ordentligviis skeer i den sidste Maaned af hvert Quartal.
§ 71.
Antages han, da tilmelder Secretairen ham dette samt Underretning om hvilken Tid Foreningen holder sine ugentlige Sammenkomster.
§ 72.
Den første Aften, han indfinder sig, efter Optagelsen, underskriver han et Exemplar af disse Love, som forbliver i Administrationens Værge, og quitterer for et ligelydende Exemplar, som han modtager, samt for saamange Nummere, som han tegner sig for.
[i margenen: vid Pag 30.]

(29)

§ 73.
Enhver kan erholde flere end et Nummer og har da, i Forhold hertil, Apparance til at vinde i Lykkespillene, m.v.
[i margenen: vid Pag 31.]
§ 74.
Dog maae han have varet et Aar i Foreningen og have betalt sit eller sine Nummere, naar han vil vente at nyde godt af denne Apparance m.v.
§ 75.
Ønsker nogen, som ikke har været et Aar i Foreningen, desuagtet at deeltage i ovennævnte Fordeel eller midt i Aarets Løb at besidde flere Nummere end dem, han alt har, for derved at forøge sin Apparance eller paa saadan Maade at bidrage virksomere til Øiemedets middelbare Opnaaelse, da kan saadant skee, naar han erlægger eet heelt Aars Contingent for hvert af de Nummere, han ønsker, efter de for de 4 foregaaende Quartaler noterede Cours, i Repræsentativer.
[i margenen: vid Pag 31.]
§ 76.
Besøgende Medlemmer ere saadanne, som i kortere Tid opholde sig her i Byen og ønske at deeltage i de ugentlige Sammenkomster.
§ 77.
De henvende sig til et [overstreget: A] af Medlemmerne som indfører dem og de have frie Adgang til bemeldte Sammenkomster i een Maaned.
Hermed ansaaes foreløbigen denne Plan tilendebragt og man besluttede i næste

(30)

Møde, som holdes hos Professor Hetsch, at foretage en Revision af samme, i hvilket Øiemed det blev vedtaget at lade denne Journal cirkulere blandt Medlemmerne.
Fick. Hetsch. J.L. Lund N. Høyen
J.P. Møller C.W. Eckersberg Hetsch