Kunstforeningen
1915
Document content
Awaiting summary
Transcription
(137 midt for)
11’ Bestyrelsesmæde Torsdag d. 14 Jan 1915 Kl 4 ¼ i Foreningens Lokale
Tilstede var Formanden, Aagesen, Falk-Jensen, Clement og Koch.
Billederne til Anna Syberg Udstillingen var opstillet i Salen. Fr. Syberg havde tidligere ønsket Udstillingen i Januar Maaned, da han ikke mente Fru Sybergs Aquareller vilde fylde mere end den ene Væg i Ovenlyssalen. Der var imidlertid kommen ca 60 Billeder, og Ernst Goldschmidt, der af Syberg var bleven opfordret til at hænge Udstillingen op, vilde ikke gøre dette uden han fik hele den store Sal dertil, og Indkøbet blev hængt ind i et af de mindre Værelser.
Dette mente bestyrelsen ikke at kunne gøre, hvorfor man bestemte sig til at ansætte Valg af gevinster til Søndag d. 31 Januar i Stedet for d. 7 Febr. og ophænge Anna Sybergs Billeder den 1. Febr.
R.Krag / H. Koch
(138)
Bortlodning af Indkøbet for 1914. Torsdag 21. Jan 1915 Kl 7 ¼
No, Lod Nr. Vinderens Navn. Adresse.
1. 583. Grosserer Valdemar Larsen. Hauserplads 32
2. 1108. Fru Ida Clausen. Korinth Planteskole
3. 60. Fru Amalie Bing. Stockholmsgade 35
4. 1183. Godsejer Johannes Hage. Nivaagaard
5. 618. Fru Max Levig Vester Boulevard 27
6. 659. Museumsdirektør Karl Madsen Sct Hanstorv 26
7. 1018. Fabrikant Windfeld-Hansen Gersonsvej 20. Hellerup
8. 1581. Direktør Weitzmann Malmø
9. 958. Prof. Dr. Jur. Carl Torp Palægade 2
10. 1467. Pastor Jørgen Rasmussen Hunstrup
11. 1427. Bankdirektør Jacob Petersen Vejle
12. 349. Grosserer Victor E. Holm Gl. Kongevej 19
13. 939. Malerinde Frk. Pauline Thomsen Charlottenborg
14. 220. Handelsgartner C. Fløjstrup Nørrebrogade 36
15. 409. Maler Viggo Chr. Hansen Rosenvængets Sideallé 3
16. 605. Billedhugger Lamberg Petersen Glentevej.
17. 1096. Overretssagfører Paul Buhl Randers.
18. 1573. Biskop Wegener Nykjøbing paa Falster.
19. 649. Grosserer Louis Meyer Kvæsthusgade 6
20. 452. Maler Karl Hansen Margrethevej 1. Hellerup
21. 696. Direktør Ernst Michaelsen Bornholmsgade 1
22. 336. Direktør H Heilbuth Havnegade 21.
23. 595. Overretssagfører Viggo Lachmann Thorvaldsensvej 15.
24. 641. Maler Chr. Mølsted Sct Annaplads 3.
12’ Bestyrelsesmøde afholdtes efter Bortlodningen.
Tilstede var samtlige Bestyrelsesmedlemmer
1) Falk-Jensen foreslaar at købe for 5000 Kr. Jyske Kreditforeningsobligationer, der staar saa lavt i Øjeblikket at der kan tjenes ca 50 Kr. mere om Aaret end ved at lade dem staa i Sparekassen.
(139)
Formanden foreslaar at se Tiden an, og foreløbig lade dem blive i Sparekassen, men anbringe dem med længere Opsigelsesfrist.
Dette vedtoges.
2) Maleren Per Krog havde sendt 3 Malerier for at Bestyrelsen kunde tage Bestemmelse om hvorvidt den ville have en Udstilling af ham i April Maaned.
Det vedtoges ikke at foranstalte denne Udstilling foreløbig.
3) Sekr. femlagde et Tryk af Tegning til Drejemontre og meddelte at Arbejdet var sat i Gang og at Snedkermester M N Rasmusssen (Holbæk) havde lovet at skaffe den færdig midt i Febr. Maaned.
4) 3 af de 9 indkøbte smaa farvelagte Blomstertegninger af Arne Loftshus [sic] var tilbageholdte fra Bortlodningen og Sekr. foreslog at Bestyrelsen til næste Aar tog Bestemmelse om hvorvidt disse skulde tages med ved næste Aars Bortlodning eller indgaa i Foreningens Samling af Tegninger. Naar der anskaffedes en Drejemontre, væsentlig for at lave skiftende Udstillinger af Foreningens Tegninger er der maaske Grund til at søge at supplere den paa anden Maade end ved at modtage tegnede Kopier af de indkøbte Malerier.
5) Sekr. foreslog at Anna Syberg Udstillingen blev holdt aaben fra 4-18 Febr., at Danneskjold-Samsøe Udstillingen bibeholdtes paa den tidligere fastsatte Tid fra 21 Feb. – 7 Marts, og at Weie Udstillingen flyttedes fra Begyndelsen af Febr til 11-25 Marts.
Det vedtoges at søge Udstillingerne ordnede paa denne Maade.
6) Fra Billedhugger Jens Jacob Bregnø havde Bestyrelsen modtaget et Brev, hvori han foreslog at Foreningen købte et Arbejde
(140)
i Bronze eller Sten som Vederlag for livsvarigt Medlemskontingent.
Sekr. svare at Foreningen kun undtagelsesvis købte Billedhuggerarbejder, men at han eventuelt kunde indsende et eller flere Arbejder.
7) Gnr Fors sattes til Torsdag den 25 Febr.
8) Sekr. oplyste at Joakim Skovgaard og Koch gik af i dette Aar.
Det vedtoges, at Skovgaard skulde spørge Viggo Johansen om Bestyrelsen maatte foreslaa ham som Bestyrelsesmedlem. Dersom han ikke kunde, vilde man henvende sig til Vilh. Hammershøi, Svend Hammershøi eller Sigurd Wandel.
R.Krag / H. Koch
(141)
Valg af Gevinster Søndag d. 31 Januar 1915 Kl 7½
Nr., Vinderens Navn, Valgt ved, Kunstnerens Navn, Kunstværket
1. Grosserer Vald. Larsen - Julius Paulsen, Landskab. Birkerød
2. Fru Ida Clausen. Korinth - Johannes Larsen, Oktoberlandskab. Bekkasiner
3. Fru Amalie Bing - P. A. Schou, Interiør
4. Godsejer Johannes Hage Jastrau - L. A. Ring, Vej ved Roskilde Fjord
5. Fru Max Levig - EW Johnsen, En Svinesti
6. Museumsdirektør Karl Madsen, Jastrau, Fritz Syberg, Malerinden ser paa Motiv
7. Fabrikant Windfeld Hansen - Sigurd Wandel, Interiør med 2 Børn
8. Direktør Weitzmann. Malmø, Arkitekt Henning Hansen, Johan Rohde, Fra Palatinerbjærget. Rom
9. Prof. Dr.jur. Carl Torp - Fritz Syberg, Ankerliggere i Korshavn. Fyn
10. Pastor Jørgen Rasmussen Hunstrup, Jastrau, Viggo Brandt, Dalum Kirke.
11. Bankdir. Jacob Petersen. Vejle - Fritz Syberg, Bag Pisas Bymur.
12. Gross. Victor E. Holm - Kai Nielsen, Leda som ung. Bronce.
13. Malerinde Frk. Pauline Thomsen, Jastrau, Fritz Syberg, Sølvpopler langs Kanalen. Pisa
14. Handelsgartner C. Fløjstrup - Knud Kyhn, En Skallesluger
15. Maler Viggo Chr. Hansen, Best. Vilh. Tetens, Rhododendron
16. Billedhugger Lamberg Petersen - Fritz Syberg, Sletten foran Monte Pisano
17. ORSagf. Poul Buhl. Randers - L. Find. En Due
18. Biskop C. Wegener. Nyk.F. Inspektør [? Toulli], Carl Fischer. Studie
19. Grosserer Louis Meyer, L. Find. Fløjelsblomster
20. Maler Karl Hansen, Arne Loftshus [sic], Selleri. Fresco
21. Direktør Ernst Michaelsen Fru M., Arne Loftshus [sic], 3 Skizzebogsblade
22. Direktør H. Heilbuth, Kamma Thorn, Jerseykalve
23. ORSagf. Viggo Lachmann, Arne Loftshus [sic], 3 Skizzebogsblade
24. Maler Chr. Mølsted, Sigurd Swane, Tøj til Tørre
13’ Bestyrelsesmøde Tirsdag 9 Februar 1915 Kl 4 ¼ Em
Tilstede var samtlige Bestyrelsesmedlemmer undtagen J Skovgaard
1. Det vedtoges ikke at købe noget paa Udstillingen, da alle de bedste Billeder ikke var til Salg.
2. 3 Billeder af Weie var sendt op i Foreningen
(142)
Det vedtoges at købe
Skovbillede 600 Kr.
Dog bestemtes det at Sekr. skulde skrive til Weje at Bestyrelsen forbeholdt sig Ret til eventuelt at ombytte dette billede med et andet paa den kommende Udstilling.
3. Gnr. Fors. Dagsorden vedtoges.
4. Fra Joakim Skovgaard forelaa et Brev hvori han meddelte, at han ikke kunde komme selv, men anbefalede Best. til velvillig Overvejelse et vedlagt Brev fra Malerinden Frk. Pauline Thomsen hvori hun skriver om hun kan faa en Udstilling af en Række af sine Arbejder i Foreningen.
Det vedtoges at man skulde svare at Lokalerne foreløbig var optagne.
5. I ovennævnte Brev meddelte Skovgaard at Vilh. Hammershøi havde erklæret sig villig til at lade sig vælge som Bestyrelsesmedlem [overstreget: ved Gnr. Fors]
6. Formanden oplyste at Carl V Petersen havde søgt ham og meddelt, at der var en Del af Medlemmerne, der ønskede nogle bestemte Kandidater valgt ind i Bestyrelsen og foreslog at Best. skulde opstille disse. Det vedtoges at meddele Carl V Petersen hvem Best. foreslog og ligeledes at bringe dette til Medlemmernes Kundskab ved Opslag i Lokalet.
7. Formanden havde fra en dansk Maler Albert Petersen i Dresden modtaget et brev, hvori han beder om at maatte faa en Udstilling i Foreningen.
Det vedtoges at svare ham at Lokalet var optaget foreløbig.
8. Det meddeltes at Bogen om Købke vilde blive leveret den 16 ds.
(143)
Det vedtoges ikke at sende den til dem, der havde meldt sig ud ved Aars skiftet, [overstreget: uden] medmindre de skriver at de ønsker den tilsendt, derimod skulde alle Medlemmer, som melder sig ind i Aar have den naar de har betalt et Aars Kontingent.
9. Kassereren medbragte Virksomhedsplanen for det kommende Aar. Den fremlagdes for Medlemmerne.
R.Krag / H. Koch
14’ Bestyrelsesmøde Tirsdag 23 Febr 1915 Kl 10 Fm
Tilstede var samtlige Bestyrelsesmedlemmer.
1. Carl V Petersen. Formanden oplæser et Brev fra C.V.P. hvori han beklager sig over at Best. ikke har konfereret med ham før den fastsatte hvilke nye Bestyrelsesmedlemmer den vilde foreslaa ved Gnr. Fors. – Formanden oplæste derefter Koncept til Svar til C.V.P.
2. Sekr. meddelte at O R Sagf Arthur Henriques havde erklæret sig villig til at modtage Valg som Dirigent.
Det vedtoges at Sekr. skulde meddele Dirigenten nogle Oplysninger om Oppositionen mod Best.
3. Maleren Robert Fibiger havde indsendt 2 Malerier og et Brev hvori han opfordrer Best. til at tage et af disse Billeder som Vederlag for livsvarigt medlemskontingent.
Ved Afstemningen viste det sig, at der var én Stemme for lidt (Blomsterbilledet)
(144)
4. Sekr. gjorde opmærksom paa at Carl V. Petersen ved forrige Aars Gnr Fors havde foreslaaet Foreningen at tage Salgsprocenter.
Best. mente foreløbig at lade Sagen ligge, man blev maaske nødt til ar genoptage den dersom Medlemstallet gik yderligere ned.
5. Sekr. oplyste at _Drejemon_tren[overstreget: e] nu var kommen og at han havde tænkt foreløbig at udstille Eckersbergs og en Del af hans Samtidiges Tegninger og saa efterhaanden gaa alle Tegningerne igennem i kronologisk Rækkefølge, idet man dog overlod den til de udstillende Malere saafremt de maatte ønske at benytte den.
[overstreget: 6]
R.Krag / H. Koch
(145)
Den ordinære Generalforsamling afholdtes den 25. Febr 1915 Kl 7½ i Foreningens Lokale.
Til Dirigent valgtes Hr. Overretsagfører Arthur Henriques
Dir. oplæser Dagsordenen.
1) Beretning om Virksomheden 1914.
2) Virksomhedsplanen for 1915.
3) Valg til Bestyrelsen af en Ikke-Kunstner og en Kunstner.
4) Valg af Decisor, Revisor og Suppleanter.
ad 1 Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i 1914
Medlemstallet var 31 December 1913
Indenbyes Medlemmer 949
Udenbyes - 539
Livsvarige - 80
I alt 1568
og den 31 December 1914
Indenbyes Medlemmer 935
Udenbyes - 540
Livsvarige - 79
I alt 1554
Medlemsantallet er saaledes gaaet noget tilbage i det forløbne Aar, men dog ikke saa meget som det var ventet paa Grund af Krigen.
Foreningen har i Aarets Løb indkøbt 16 Malerier, en Fresco, 4 Aquareller, 1 Broncefigur og 2 Rammer med Skizzebogsblade, der den 21. Januar bortloddedes blandt Medlemmerne.
I Aarets Løb er der afholdt følgende Udstillinger:
(146)
1) En Samling Fotografier af Dr Mentz, (15 Jan – 31 Jan 1914) væsentlig efter Tegninger af Marstrand og Malerier af Jens Juel og Th Philipsen, der udstilledes samtidig med
2) Billeder indkøbt til den aarlige Bortlodning (4 Jan – 1 Febr 1914)
3) Fritz Sybergs Aquareller fra 1910 – 13 (8 Febr – 9 Marts 14)
4) Arbejder af L.A. Ring fra 1901 – 1914 (18 Marts – 11 April 14)
5) Udvalgte Portrætter af Julius Paulsen (29 Octbr – 22 Novbr 14)
6) Arbejder af Alb. Naur og Arne Lofthus ( 13 – 31 Decbr 1914)
I Efteraaret 1914 var der planlagt en Udstilling af Nic Abildgaard, men den maatte udsættes indtil videre, bl. A. fordi Forfatteren Leo Swane, der skulde arrangere den, blev indkaldt som Soldat.
Af samme Grund bortfaldt ogsaa en Udstilling af sex yngre Malere, nemlig
Axel Jørgensen, Wm Scharff, Olaf Rude,
Axel P. Jensen, W. Wils og Carl Jensen
da de ønskede at faa Udstillingen opsat indtil videre, fordi 2 af dem blev indkaldt.
Ligeledes var der i September-Oktober 1914 planlagt en Udstilling af Arbejder af Brendstrup og Kølle, men under den Følelse af Uhygge, der bemægtigede sig Sindene lige efter Krigens Udbrud, mente man at Billedejerne ikke vilde være tilbøjelige til at udlaane deres Billeder, navnlig ikke eventuelle Billedejere paa Fyen og i Jylland.
Da disse Udstillinger var faldet bort tænkte Bestyrelsen paa en Udstilling af P. A. Schou; - men ved Malerens Død maatte den Tanke foreløbig opgives.
(147)
Den i forrige Aar bebudede, rigt illustrerede Bog med Titel ”Maleren Christen Købkes Arbejder” er nylig udkommen og omdelt til Medlemmerne.
Foreningen har anskaffet en Drejemontre hvori for Fremtiden, naar den ikke benyttes af de udstillende Kunstnere, vil findes skiftende Udstillinger af Foreningens store Samling af Tegninger. Denne Samling vil saaledes for Fremtiden ikke længere komme til at ligge hen som en død Kapital.
Bestyrelsen har endvidere, som foreslaaet på sidste Aars Gnr. Fors. indkøbt en hel Del Bøger, væsentlig vedrørende Malerkunst, og fremlagt dem i Læsestuen.
Hvad næste Saison angaar haaber vi at faa Abildgaard Udstillingen endelig bragt frem, ligesom vi agter i den nærmeste Fremtid at paabegynde Forarbejderne til en Udstilling af den fortrinlige Portrætmaler Chr. Albr. Jensen.
Kassereren (Falk Jensen) oplæste Regnskabet og
ad 2. Virksomhedsplanen for 1915, hvor der er foreslaaet følgende Udgiftsposter
Driftsomkostninger Kr. 9000
Kunstindkøb til Bortlodning 7100
Udstillingsomkostninger 2000
Bøger og Indbinding 400
Inventarets Forøgelse og Vedligeholdelse 450
Bidrag til Udgivelse af Medlemsblade 2000
20.950,00
Dir. Er der nogen af Medlemmerne, der ønsker at udtale sig om Post 1 og 2 paa Dagsordenen
Carl V. Petersen. Det er ikke noget nyt Initiativ Bestyrelsen har vist. Krigen kan vel nok
(148)
have gjort noget dertil. Jeg har set Drejemontren, men det er alt for lidt. Det bedste ville være om vi ved venskabelig Forhandling med Bestyrelsen kunde faa valgt en Mand ind i Bestyrelsen. Som jeg havde foreslaaet kom der ganske vist en Fortale i Kataloget over L. A. Rings Udstilling, men det var sket ved at aftrykke Fortalen i en af de smaa Kunstbøger, som henvender sig til et helt andet Publikum. Da denne Tanke ikke er udført saaledes som vi har tænkt, mente vi ar var andre Tanker som vi ønskede at faa fremført i Bestyrelsen. Det er ikke tom Opposition, som ikke kan realiseres. Vi ønsker ingen Spektakel, tværtimod. Derfor henvendte jeg mig til Formanden og bad om en Konference her med Bestyrelsen. Jeg vidste ikke, hvem Bestyrelsen vilde foreslaa og anede [overstreget: end] ikke om Sekretæren havde Lyst til at blive. Jeg havde udtrykkelig bedet om en Konference inden Bestyrelsens Forslag blev opslaaet i Lokalet og de var blevet mig lovet. Jeg kunde dengang ikke nævne Navne. Oplæser derefter en Henvendelse til Bestyrelsen hvori Goldschmidt foreslaas indvalgt, underskrevet af Fr. Syberg, Peter Hansen, Johannes Larsen, Stevns, Kai Nielsen, Dr. Fr. Beckett, Leo Swane og flere. Naturligvis ventede vi i Ro paa at høre fra Bestyrelsen, men jeg modtog et Brev fra Koch som jeg skal læse op. (Dette indeholdt en Meddelelse om at Best. agtede at opstille Vilh. Hammershøi og Koch). Der er ikke et Ord til Forklaring. Af et Bestyrelsesmedlem har jeg hørt at Best. eenstemmigt havde besluttet at den ikke vilde høre paa os. Vi kom herop, fuldkommen aabent – loyalt – ganske brutalt og hensynsløst blev vi smidt ned ad Trapperne. Jeg synes den Be-
(149)
handling vi har faaet er ligesaa nederdrægtig som den Charlotteborg i sin Tid viste overfor de frie Kunstnere.
Dir. Jeg henstiller at De ikke benytter Ord som nederdrægtig, det er De ikke berettiget til.
Carl V. Petersen. Derom kan Meningerne være delte. Jeg ved, at L. A. Ring ikke ynder moderne Kunst – vi har altid holdt hans Kunst i Ære, selvom den ikke falder sammen med den moderne. Det undrer mig ogsaa at Arkt. Koch, der dog har Venner i den fri Arkitektforening har optraadt saadan i dette Tilfælde. Vi har nu ikke i Sinde at opstille Kandidater. Hvis Bestyrelsen finder at det er en Sejr - Belgien besejredes ogsaa af Tyskland.
[overstreget: Voldby]
Dir. Arkitekt Voldby har Ordet
Voldby. Ja jeg er praktisk Arkitekt. KF er jo ikke en Kunstnerforening. Naar CVP taler her, er det jo kun for de yngre Kunstnere. KF har jo ogsaa en anden Opgave. Det er jo nærmest saadan at Mennesker, der ikke er Kunstnere flygter. Flertallet kommer her nærmest for at vinde Billeder, men de fleste Billeder er kun Forsøg, der er som – Kejserens nye Klæder.
Ogsaa jeg har tænkt at beklage mig, men det er i en anden Retning. Hvorfor er Foreningen saa exclusiv. Man burde Kunne medtage Gæster, som indførtes i en Gæstebog. KF burde da strax udsende Opfordring til disse om at indmelde sig. Meningen med KF er den at Kunstnere og Ikke Kunstnere kan komme sammen, f Ex een Gang hver 14 Dag burde der ligesom i Politikens Hus laves Aftener med Musik. Jeg synes ligesom C V P at der mangler Initiativ – men i en anden retning
Ernst Goldschmidt. De to sidste Talere er enige om, at der mangler Initiativ. Det Foreningens Best. byder Medlemmerne er noget mærkværdigt noget.
(150)
KF burde gøre noget for moderne Kunst. Den burde købe det som var det bedste og samtidig forklare hvorfor det var godt.
Foredrag staar i Lovene som en Del af Foreningens Opgaver, der er ikke holdt Foredrag i de sidste Aar. Forholdet er som for en Snes Aar siden, den samme Mangel paa Forstaaelse for de yngre Kunstnere.
Vilh Hammershøj er en udmærket Kunstner – jeg haaber han vil være Repræsentant for den unge Kunst.
Der gror meget Ukrudt op. Det er den Opgave KF har at skille Klinten fra Hveden, KF burde være en saadan Urtegaardsmand.
Grosserer Wandel. Oppositionen beklager sig uden at vise nye Veje. At være Medlem af Best. er ikke nogen let Opgave. Hvis de [overstreget: n] er gaaet forkert er de gaaet for langt til Venstre. KF’s svage Punkt er Indkøbet.
Det er ingen Tilfredsstillelse at se Indkøbene. Man burde vist indskrænke Antallet og købe gode Billeder af anerkendt talentfulde ældre og yngre Malere. KF er jo ikke nogen [overstreget: Laane] Understøttelsesforening. Ingen vil beskylde Best. for at være eensidig. Mulig ligger der en Fremtid i dem C V P vil have frem. Men skal C V P’s Syn vinde Indpas, kan vi lige saa godt lukke Foreningen. Jeg vil udtale Taknemmelighed overfor Best, den er i hvert Fald fuldstændig kemisk ren for Klike.
C.V. Petersen. Det er ikke rigtigt at der ikke er anvist nye Veje. I Fjor kom jeg med en lang Række positive Forslag, men Best. har ikke vist Interesse for dem, naar undtages Drejemontren og det misforstaaede Forord i Rings Katalog.
(151)
Formanden. Jeg har ikke lovet nogen Konference men at jeg ville meddele Deres Ønske til Bestyrelsen
C V Petersen. Jeg har skrevet og talt med Formanden og han [overstreget: gjorde] tog ikke nogen Reservation.
Jeg vilde meget ønske at Kunstnerne, Arkitekt Koch indbefattet, vilde sige hvad de mener.
Falk-Jensen. Det var en privat Korrespondance og en privat Konference - Vi fandt det var et lidt fordringsfuldt Forlangende at Bestyrelsen ingen Bestemmelse maatte tage uden den havde konfereret med Dem.
C.V.P. Det er de besynderligste Modsigelser Bestyrelsens Medlemmer gør sig skyldig i.
Om selve Navnespørgsmaalet havde jeg sagt at jeg vilde nævne dem, naar jeg kom til at tale med Dem. Kunstnerne ved meget godt at det ikke er de ringeste. Men det var ikke Kassereren jeg brød mig om at høre – det var Kunstnerne.
Overretssagfører Sandholm.
Jeg beklager at Bestyrelsen har opført sig saa korrekt.
Med hensyn til Indkøbene burde Best. indskrænke sig. De giver en pæn Mand en lille Skærv. Udstillingen gennem 25 Aar viste, at der tidligere var købt store og gode Billeder.
Best. er forfærdelig kedelig korrekt fordi den er saa forfærdelig forsigtig
Dir. Saa foreligger Regnskabet og Virksomhedsplanen til Vedtagelse.
Der gives Decharge for Regnskabet og Virksomhedsplanen godkendes.
ad 3. Dir. Best foreslaar Vilh Hammershøi i Stedet for Joakim Skovgaard, der ikke kan genvælges og Genvalg af Arkitekt Koch. Er der andre
(152)
Forslag til Valg.
C.V. Petersen Inden Valget foregaar, kunde jeg tænke mig at spørge Hammershøi hvad han mener [overstreget: ogsaa]
Vilh. Hammershøi. Jeg ønsker ikke at udtale mig.
C.V.P. Saa vil jeg spørge Koch om han i Fremtiden kunde tænke sig at konferere med os.
HKoch. Det kunde jeg godt. Bestyrelsen har aldrig set den Skrivelse De omtaler og vidste ikke hvilke Medlemmer der har skrevet den under, det har vi først faaet at vide nu.
Sigurd Wandel. Det var rimeligt om vi hørte Ordlyden af [overstreget: hvad] det de Navne har skrevet under paa.
C.V.P. oplæser Ordlyden af en Skr. hvori Best. opfordres til at foreslaa Ernst Goldschmidt indvalgt i Best
Det var det vi ganske frit skulde have drøftet. Jeg har ikke talt med Koch men jeg havde 2 særlige Grunde til at tro at han ikke ønskede Genvalg. Da Koch blev foreslaaet svarede han først Nej og da jeg i Fjor havde fremsat forskellige Planer og Reformer spurgte flere af Best. mig hvorfor jeg ikke vilde være Sekretær, saa Koch har ingen Grund til at føle sig brøstholden.
Koch Jeg har ikke følt mig brøstholden.
Maleren Vilh Hammershøi vælges eenstemmigt.
Arkitekt Koch genvælges eenstemmigt
ad 4 Decisor, revisor og Suppleanter genvælges
Gnr. Fors. hævet Kl 8,50
som Formand. som Dirigent.
R Krag, Arthur Henriques
(153)
1’ Bestyrelsesmøde Tirsdag d 2 Marts 1915 Kl 9 FM i den fri Udstillingsbygning
Tilstede var Formanden, Aagesen, V Hammershøi, Clement og Koch.
Udstilling af Malerier af Per Krohg og en Udstilling af sex Malere hvoriblandt Povl Jerndorff, Morten Skovgaard og Joh. Th. Skovgaard.
Tog herfra til
”Malende Kunstneres Sammenslutnings” Udstilling i Kleis Lokaler paa Vesterbrogade
Til den aarlige Bortlodning enedes man om at købe:
Kat Nr 75, Knud Kyhn, Vibetræk, 175 Kr
Kat Nr 205, j. Wilhjelm, Via Appia, 400 Kr.
R.Krag / H. Koch
2’ Bestyrelsesmøde Torsdag 11 Marts Kl 10 FM i Foreningens Lokaler
Tilstede var Formanden Aagesen Ring V Hammershøi Falk-Jensen og Koch
Det vedtoges at købe.
Kat nr 28, S Danneskjold-Samsøe, Civita d’Antino 1903, 600 Kr
R.Krag / H. Koch
(154)
3’ Bestyrelsesmøde Lørdag 13 Marts 1915 [overstreget: paa Udstillingen i Grønningen] Kl. 10 FM i Kunstforeningen. Tilstede var hele Bestyrelsen
Paa Edv. Weies Udstilling enedes man om at købe
Kat Nr 76, Edv Weie, Fra en Villahave ved Sundet. 1914, Kr. 800
R.Krag / H. Koch
4’ Bestyrelsesmøde Fredag 19 Marts 1915 Kl 10 FM i den fri Udstilling
Tilstede var samtlige Bestyrelsesmedlemmer.
Til den aarlige Bortlodning vedtoges det at købe:
Kat Nr. 178, Joakim Skovgaard, Frisk Sommerdag ved Roskilde Fjord. 1915, Kr 900
R.Krag / H. Koch
5’ Bestyrelsesmøde Mandag 29 Marts 1915 Kl 10 paa Charlottenborgudstillingen
Tilstede var hele Bestyrelsen
Til den aarlige Bortlodning enedes man om at købe:
Kat Nr. 259, Olga Jensen, Tulipaner og Paaskelillier, Kr. 200,00
- - 540, Hans Smidth, Interiør - 500,00
R.Krag / H. Koch
(155)
6’ Bestyrelsesmøde Onsdag 31 Marts 1915 Kl 10 FM i Udstillingen i Grønningen
Tilstede var Formanden Aagesen E. Falk Jensen, Vilh Hammershøj G.F. Clement og Koch.
Det vedtoges at købe følgende Billeder til den aarlige Bortlodning.
Kat Nr 8, Harald Giersing, Vej ved Mogenstrup. 1914, Kr 300
- - 103, Niels Hansen, Lyserøde Tulipaner. 1915, kr 350.
- - 116, Peter Hansen, Haven i Sne. 1915, Kr 250
- - 168, Viggo Madsen, Vinterdag paa Fænø 1914, kr 250
Endvidere vedtoges det at købe 2 Farvetræsnit af Pola Gauguin ”Vaar” og ”Nature morte” af Kat Nr 77 1 Mappe med 5 Farvestræsnit, dersom det kunne lade sig gøre at købe enkelte Blade af Mappen Kr. 80,00
R.Krag / H. Koch
7’ Bestyrelsesmøde Søndag 16 Maj 1915.10 FM i Foreningens Lokale.
Tilstede var Formanden, Aagesen, Falk-Jensen Clément og Koch
1) Indkøbet. Sekr. oplyste at der i alt var købt for 5325 Kr til næste Aars Bortlodning, hertil kommer event. 80 Kr for 2 Farvetræsnit af Pola Gauguin. Rest Kr 1675 (event 1595)
2) Siegfried Wagner havde sendt 2 Broncestatuetter og spurgt om Best vilde købe en af disse til Bortlodningen ”Simon” Statuette i Bronce, 425 Kr.
(156)
”En Borger fra [? Polen]”, Kr. 500.
Det vedtoges ikke at købe disse.
3) Fra Danneskjold-Samsøe havde Foreningen modtaget et Brev, hvori han beklagede sig over at Best. naar den køber et Maleri paa hans Udstilling, først bestemmer sig paa Udstillingens sidste Dag.
4) Udstillinger til næste Aar. (V. Jastrau [? tilstede])
Octbr 1915 Udstilling af P A Schous Arbejder
Jastrau og Koch fraraadede denne Udstilling da de engelske Arbejder næppe kan komme hertil saalænge Krigen varer og man ikke kan vente at den holder op inden Oktober.
Det vedtoges at arrangere en P A Schou Udstilling i Oktober.
Nov Svensk Udstilling
Dec Zeuthen - ? Clément skulde tale med Zeuthen og se paa hans Arbejder.
[overstreget: Febr] Jan Indkøb og - ?
Febr Græsk Udstilling
Marts Abildgaard.
5) Det vedtoges fremtidig at tage 10 % af Arbejder der sælges i Kunstforeningen
R.Krag / H. Koch
(157)
8’ Bestyrelsesmøde Torsdag 16 September 1915 Kl 4 hos Formanden. Rosenvængets Hovedvej 4
Tilstede var: Formanden, Aagesen, Ring, Falk-Jensen og Koch
1) Formanden havde modtaget Brev fra Th. Oppermann hvori han forespørger om KF vil udgive en Bog om H E Freund
Bogen menes at blive færdig i Løbet af Efteraaret. Den vil blive paa 7 à 8 Ark i samme Format som Bogen og Kunsten i Danmark under Fr V og Chr VII. Rigt illustreret. Vil søge Udgifterne til Illustrationer dækkede af Carlsbergfonden. K F’s Udgifter vil blive Papir, Trykning og Honorar. I alt ca 4000 Kr
ad 1) Da 2 af Bestyrelsen var fraværende vedtoges det at Formanden foreløbig besvarede Brevet.
Formanden skrev 17 Sept til Oppermann at han foreløbig har talt med nogle af Bestyrelsens Medlemmer, men maa vente til hele Best. engang i næste Maaned bliver samlet. Inden der bliver taget Bestemmelse vil vi gerne have et Bestyrelsesmøde hvor De selv er tilstede.
2) Udstillinger i Løbet af Aaret.
Sekr meddelte at han havde skrevet til Godsejer Einar Shou om en Udstilling af P A Schou, og oplæste Svaret, hvori Schou fraraadede Udstillingen under Krigen da saa mange af de bedste Billeder var i London men lovede at være behjælpelig med en Udstilling efter Krigens Ophør.
Udstillingerne i det kommende Aar vil derefter antagelig blive:
(158)
Octbr. Græsk Udstilling
Novbr Svensk Udstilling
Decbr. Zeuthen? Clement?
Jan Indkøb og -
Febr Niels Skovgaard
Marts Abildgaard.
Endvidere har Niels Hansen spurgt om han kan faa en Udstilling.
Falk Jensen foreslaar Olga Jensen sammen med Kunstindkøbet. Der var ingen der indvendte noget mod dette Forslag
3) Falk Jensen meddelte at Foreningen havde 4600 Kr staaende paa Sparekassebog. Han vilde købe Obligationer i Jyske Landejendomme.
R.Krag / H. Koch
9’ Bestyrelsesmøde Lørdag 23 Octbr 15 Kl 10 FM i den frie Udstillingsbygning og i Foreningens Lokale
Tilstede var [overstreget: Formanden], Aagesen, Ring, Clement, Falk Jensen og Koch
1) Paa Kunstnernes Efteraaarsudstilling i den fri Udstilling vedtoges det at købe:
Kat Nr 119, Markblomster, Olga Jensen, Kr 400.
(159)
2) Fra Maleren Zeuthen havde Bestyrelsen modtaget et Forespørgsel om han kunde faa en Udstilling i Aar i Foreningen
Det vedtoges at give ham December Maaned
3) Sekr oplæste Formandens Referat af en Samtale med Th Oppermann vedrørende Udgivelsen af H E Freundbogen. Oppermann ønskede et Møde med Bestyrelsen. Det vedtoges at K F vilde give 4000 Kr. dersom Carlsbergfonden vilde give 2000 Kr og Bogen bliver Foreningens Ejendom.
4) Sekr forespurgte hvorvidt Foreningen burde købe H V Christensens Bog om H Nic Hansen.
Det vedtoges at købe den.
5) Det vedtoges at Sekr skulde henvende sig til Frk Olga Jensen om hun vilde have en Udstilling i Januar sammen med Aarets Kunstindkøb.
6) Sekr meddelte at Niels Skovggard ikke vilde udstille i Aar men at Maleren Niels Hansen og Billedhuggeren Kai Nielsen havde ønsket at udstille.
R.Krag / H. Koch
(160)
10’ Bestyrelsesmøde Søndag 14 November 1915 Kl 10 FM i Foreningens Lokale
Tilstede var Formanden, Aagesen Ring, Falk-Jensen Clement og Koch
Endvidere var Th Oppermann ved Forhandlingerne om H E Freundbogen.
1) Paa Foreningens Udstilling af ”Ung svensk Kunst” (Gøteborgskolen) vedtoges det at købe til den aarlige Bortlodning
Kat Nr 46 Birger Simonson, Skovinteriør, 400.00
- - 58 Sigfrid Ullman, Aften, 300.00
2) H E Freundbogen. Oppermann ønskede helst Bogen udgivet før Sommeren hvis den kan blive færdig medio April
Hvis den ikke kan dette vedtoges det at udsende den i Sept.
Falk-J oplyste at der var 1000 fra 1915 2000-1916 og 1000 fra 1917 til Bogen
Oppermann gennemgik herefter nærmere Kontrakten hvori han ønskede en Del Ændringer - Blandt andet ønskede han de 4000 Kr fixerede saaledes at han fik større Honorar dersom den fik andre legater end Carlsbergfondens (vedtaget)
O. ønskede bestemt at Bogen sendtes til Pressen. Ønskede endvidere 25 Friexemplarer
Det vedtoges at Kassereren skulde skrive en ny Kontrakt.
R.Krag / H. Koch
(161)
11’ Bestyrelsesmøde Tirsdag 7 Decbr 1915 Kl 3 ¾ i Foreningen.
Tilstede var Formanden, Aagesen, Ring, Falk-Jensen, Clement, Suppleanten Sv. Hammershøj og Koch.
1) Zeuthens Udstilling.
Det vedtoges til den aarlige Bortlodning at købe:
Kat Nr 39, Ernst Zeuthen. Landskab med en Havn 1915, Kr 450.
2) Udstillinger.
Olga Jensen. Sekr. meddelte at O. J havde svaret at hun gerne vilde udstille i Januar Maaned sammen med Kunstindkøbet.
Abildgard udstillingen. Leo Swane havde ønsket at Udstillingen blev ansat til Marts i Stedet for Febr. hvorfor
Niels Hansen Udstilling blev ansat til Febr.
Kai Nielsen havde ønsket en Udstilling i Maj Maaned da hans Arbejder først skulde udstilles i Sverrig og Norge. Bestyrelsen havde intet imod at holde Lokalerne aabne i Maj i dette Tilfælde.
3) H E Freundbogen. Kassereren meddelte at Oppermanns Kontrakt var rettet og underskrevet.
4) Olga Jensen. Det vedtoges at medtage det indkøbte Maleri af Zeuthen i dette Aars Bortlodning men i Stedet udskyde det ene af de 2 indkøbte Billeder af Olga Jensen nemlig ”Markblomster” til næste Aars Bortlodning.
5) 10 %. Jastrau oplyste at Foreningen havde modtaget 10 % af de solgte Arbejder paa den svenske Udstilling. Han havde fra Carl Ryd modtaget et Brev, hvori han forespurgte
(162)
om Ingeniør Rump havde betalt 10 % til Foreningen af de 4 Billeder han havde købt af Carl Ryd eller om han skulde betale dem. Da det viste sig at Rump havde købt 4 Billeder og uden Forhandling sendt Ryd en Sum herfor der var langt under Katalogprisen blev man enige om at Jastrau skulde skrive til Simonsen at Bestyrelsen under Hensyn til den yderst ringe Sum der var betalt for Billederne havde vedtaget at frafalde Kravet om at faa udbetalt 10 % af Ryd.
R.Krag / H. Koch