Menu

Kunstforeningen

1835-01-08

Document content

Awaiting summary

Transcription

(1)

Af Slutningen af § 2 af Lovene for Kunstforeningen er det klart, at Medlemmernes ordentlige Contingenter udelukkende skulle anvendes til at understøtte fortjente Kunstnere, ved at befordre Afsætningen af disses Kunstværker ved at kjøbe dem for Foreningens Regning, hvilke Kunstværker derefter overensstemmende med § 3 ved aarlig Lodtrækning skulle fordeles imellem Selskabets Medlemmer, hvorimod Indtægten af de offentlige Kunstudstillinger ene er bestemt til dermed at fremkalde og befordre Kunstforetagender, deels ved at lette Udgivelsen af Kobbere, Skrifter henhørende til Kunst og deslige, deels ved at udsætte passende Præmier eller yde anden Hjælp.
Da nu Selskabet, som bekjendt, ingen offentlige Kunstudstillinger i de senere Aar har foranstaltet og følgeligen aldeles mangler den Indtægt, som ved disse er gjort Regning paa til Fremkaldelse og Befordring af de nævnte Kunstforetagender, saa følger heraf, at denne Deel af Selskabets Virksomhed maa udsættes indtil den dertil bestemte Indtægt erholdes. – Naar de ordentlige Contingenter anvendes til andet Øiemed end Indkjøb af Kunstværker, som egne sig til Fordeling mellem Medlemmerne ved den aarlige Lodtrækning, da handles ikke alene aldeles med Lovene, men endog, som vi troe, mod den af Pluraliteten af Medlem-

(2)

merne udtalte Anskuelse, at Antallet af de bortloddede Kunstværker igenlunde staaer i Forhold til det sig aarlig forøgende Antal af Medlemmer.
Vor principale Paastand er derfor:
at det Pengeoverskud, som de ordentlige Contingenter, efterat Administrationsomkostningerne ere afholdte, afgive, for Fremtiden udelukkende anvendes til Indkjøb af saadanne fortjente Kunstneres Kunstværker, som egne sig til ved aarlig Lodtrækning at fordeles mellem Foreningens Medlemmer.
Endvidere ansee vi det udenfor al Tvivl, at Bestillinger af Kunstværker hos Kunstnerne, om endog disse er bestemte til aarlig Bortlodning, idetmindste naar Betalingen herfor udredes af de ordentlige Contingenters Overskud, ligesaa meget stride mod Foreningens Love som mod dennes Interesse. Mod Lovene, fordi det klart fremgaar af Bestemmelserne i § 3, at hiint Overskud blot skal anvendes til Indkjøb af Kunstværker, hvis Afsætning Kunstnerne attrae og som følgeligen, for at kunne afsættes og for at kunne kjøbes, i Reglen maae existere. Mod Foreningens Interesse, deels fordi man ved Bestillinger, hvorfor idetmindste et Exempel haves, anseer sig bundet til Modtagelse, i hvor meget end Arbeidet er under det, som fornuftigviis

(3)

bør og kan fordres, deels fordi man derved berøves Valget blandt de flere maaskee bedre Kunstværker, der senere hen i Aarets Løb tilbydes, og savner Evne til at anskaffe disse. Dette sidste godtgjøres ved den for Aaret 1835 fremsatte Virksomhedsplan.
den theoretiske Opgave … 100 Speicer
de 4 practiske Opgaver formeentlig som forrige Aar a 150 Sp. … 600
Bestilling hos Billedhugger Bissen … 200
Do. hos Artist Krohn … 100
Do. hos 12 herværende Kunstnere a 100 Sp. … 1200
Do. hos 6 udenlandske Kunstnere a 100 Sp. … 600
Do. hos 2 Kobberstikkere a 100 Sp. … 200
6 Exemplarer af Bohndels Værk a 12 Sp. … 72
i Alt 3072 Sp. eller
6144 Rdl.r.S.
foruden Understøttelse af Værket angaaende Roeskilde Domkirke.
Da nu Medlemmernes Antal udgjorde den 1ste October 1834.
537 ordentlige a 4 Sp … 2148 Sp
389 udenbyes af 2 Sp … 778
i Alt ..2926 Sp 5852
haves Alt ifølge hiin Virksomhedsplan, ei at tale om de fornødne Administrations-Omkostninger, en Underbalance af … 146 Sp elle 292 Rd.r.S.
og der bliver altsaa Intet tilovers til Anskaffelse

(4)

af slige Kunstværker, som Kunstnerne i Aarets Løb maatte ønske at afhænde. Man skulde endog, hvad man synes at forudsætte, ikke alle Opgaver løses og ikke alle Bestillinger udføres, saa er det dog indlysende, at Foreningens Evne til dens Hovedøiemed vil blive høist ringe.
Da vi, saalænge ingen Indtægt af de i Lovene omhandlende offentlige Kunstudstillinger haves, ansee Præmier for theoretiske og practiske Opgaver, samt Bestillinger af Kunstværker udenfor Foreningens Love, saa afholde vi os fra at gjennemgaae og drøfte disse Opgavers og Bestillingers Hensigtmæssighed, uagtet vi tilfulde føle os overbeviste om, at Kunstforeningens Sphære, hvilket ogsaa i Lovenes § 14 tilfulde antyder, ingenlunde kan være den samme, i hvilken det Kongelige Kunstakademie, ifølge dets Organisation og Hensigt, bevæger sig, og at Kunstforeningen ved at ville omfatte Alt hvad der endog ofte kun paa den fjerneste Maade vedrører Kunsten, overvurderer sine Kræfter, og derved stedse meer og meer bortfjerner sig fra sit egentlige Øiemed, der nærmest maa være at virke til de dannede Kunsters Tarv ved at udbrede Sands og Interesse for disse hos dens Medlemmer paa en for disse Medlemmer fattelig Maade.
Endnu staaer for os tilbage paa den kraftigste Maade at protestere mod de efter vor

(5)

Formening overdrevne høie Priser, hvormed de hidtil anskaffede Kunstværker ere betalte, og ved hvilke Foreningen eensidigen faaer Character af en Forsørgelses Anstalt for Kunstnere, istedetfor at den, ved at fordre Kunstværkers Afsætning til Priser, der staae i Forhold til det med Udførelsen forbundne Arbeide og den Genialitet, der derved er lagt for Dagen, og ved disse Kunstværkers Fordeling blandt dens Medlemmer, hos disse skulde bevirke den af den opvaagnende Kunstsands naturlige Følge, at man nemlig ved Besiddelsen af et Kunstværk erholder Lyst til for egen Regning af anskaffe flere, og saaledes fremmer de dannede Kunsters sande Tarv. Det maa efter vor Formening alt ansees for en betydelig Vinding for vore indenlandske Kunstnere, at Kunstforeningen i en Periode, hvor Omsorgen for Livets uundgaaelige Fornødenheder har svækket Evnen til Anskaffelsen af det, som gjør det aandelige Liv behagelig, har befordret Afsætningen af omtrent 30 Kunstværker aarligen, men det er derhos indlysende, at naar især de vordende Kunstnere vænnes til for deres Arbeide at erholde en Priis, som kun den fuldendte og af Naturen høit begavede Kunstner kan gjøre sig Haab om, da vækkes hos disse en Overvudering af deres Talent, og de forledes til Forhaabninger

(6)

for Fremtiden, som maae blive skuffede, idet just hine høie Priser afskrække Kunstvennerne fra at tilfredsstille den hos dem opvakte Attraa til at anskaffe sig flere Kunstgjenstande. Disse høie Priser foraarsages derhos, at færre Kunstværker af Foreningen kunne anskaffes, hvorved, som alt et andet Sted berørt, den aarlige Bortlodning indskrænkes til en i Forhold til Medlemmernes stedse voxende Antal uforholdsmæssige ringe Fordeling, og altsaa udbreder ei heller i det Omfang, som Foreningens Midler ellers maatte være istand til, den Kunstsands, som tilsigtes og bedst opnaas ved daglig Beskuelse af Kunstværker, til hvis Besiddelse hiin Fordeling giver Anledning.
Idet vi tilstille Administrationen for Kunstforeningen denne vor Protest mod den fremlagte Virksomhedsplan for Aaret 1835, anmode vi tillige om, at samme maa blive foredraget ved Generalforsamlingen den 15de dennes og forud henlagt i Foreningens Locale til foreløbig Overveielse af Foreningens øvrige Medlemmer.
Kjøbenhavn d. 8. Januar 1835.
Frisch. Nielsen. Eberlin
[????] Hvidt. [????]. Clemens.
C. Koefoed. Bertelsen. Dreifer
til Administrationen for Kunstforeningen i Kjøbenhavn.

Facts

Letter

Dansk

Protestbrevet er også underskrevet Nielsen. Eberlin, Hvidt, Clemens, C. Koefoed og Bertelsen.