1833-05-07

(1)

Min kjære Hrr F. Petzold
Skjønt jeg saa jævnligen siden Deres Afreise herfra, har hørt fra Dem, med Deres gode Faders venskabelige Meddelelse; saa har det dog end mere glædet mig, at imodtage et egenhændigt Brev fra Dem af 25 Februar d.A. Ubeskriveligen har det glædet mig at faa Deres fremsendte Arbeider, som i nogen Tid har prydet vor Udstilling. De have vundet alle Sagkyndiges, og Deres gamle herværende Venners, og Kunstbrødres eenstemmige Bifald. Det glæder mig, at De er bleven den Grundsætning tro: at Naturen er den fuldkomne Mester, hvis Lærdomme vi ene og allene bør holde os til. Rom er ellers med al dens celebritet, som Hovedstad for de skjønne Kunster – et farligt Sted, et sandt babylonisk Taarn – med Hensyn til de mange forvirrede Begreber, og Anskuelser over Kunstens egentlige Væsen som der hersker, og som ethvert Partie, der, efter Behag

(2)

kan opstille og forfægte; saaledes at svage Siæle derved let kan blive førte paa Afveie. Til Rom strømmer Kunstnere i Mængde, fra alle Europas Lande, det er altsaa naturligt at Middelmaadigheden der kan have Overvægt; og derfor ogsaa er villig til at fordømme det Gode. Hold Dem derfor bestandigt paa den Vei, De har begyndt, og det vil stedse gaae Dem vel. Vor Kunstudstilling er nu endt, den er blevet usædvanligt besøgt, den har ogsaa med Hensyn til udstillede Arbeiders Mængde, og Gehalt været særdeles god. Her males nu meget – Alle Deres herværende Venner, hilse Dem venskabeligen, især min Søn, Rørbye, Købke, Marstrand, Müller – etc. etc. De hilses ogsaa ret hierteligen af min Kone og heele Familie. De ville ogsaa bringe mine Hilsner til Thorwaldsen, Blunck, Bissen, min gode Küchler, og alle andre derværende Landsmænd. Gud give Dem fremdeeles et godt Helbred, Lykke og Held til at fortsætte Deres saa hældigen og hæderligen begyndte Kunstarbeide det ønskes af Deres hengivne C.W. Eckersberg
Kjøbenhavn den 7 Mai 1833.