People
J.P. Møller
J.P. Møller var en af Kunstforeningens medstiftere. Allerede i 1818 fik overkrigskommissær Johan Christian Fick efter internationalt forbillede ideen om at stifte en kunstforening i København. Efter at være hjemvendt fra en lang rejse i Tyskland i 1825 med en række vedtægter og bestemmelser, der kunne bruges som vejledning til at etablere en dansk kunstforening, lykkedes det endelig Fick at samle professorerne J.L. Lund, C.W. Eckersberg, G.F. Hetsch og landskabsmaler J.P. Møller, kunsthistoriker N.L. Høyen og sekretær J.M. Thiele i sit hjem. Den 11. november 1825 stiftede denne kreds Kunstforeningen som foreløbig forening.
Møller var medlem af Kunstforeningens bestyrelse i 1826-1832 og 1836-1837. Han var medlem af Kunstforeningens kunstkomité i 1826-1830 og 1832-1833, og derudover var han medlem af en af foreningens bedømmelseskomitéer i 1836-1837. Møller var nær ven af C.W. Eckersberg. Udover sit virke som landskabsmaler, arbejdede Møller som konservator for Den Kgl. Malerisamling og senere som inspektør ved Moltkes Malerisamling.
References
Facts
Jens Peter Møller
1783-1854
Professor, Landskabsmaler
Dansk
- To J.P. Møller 4 letters
- From J.P. Møller 2 letters
- Other 3 documents
- In the Art Association 22 exhibitions