Menu

Kunstforeningen

1826-01-18

Ophavsmand/nøgleperson

Kunstforeningens bestyrelse

Dokumentindhold

"Love for Kunstforeningen i Kjøbenhavn". Se også udkastet til denne version af Kunstforeningens love.

Transskription

(1)

Love
for
Kunstforeningen i Kjøbenhavn

§1.
Om Øiemedet
Kunstforeningens Øiemed skal være at virke til de dannede Kunsters Tarv og sammes Interesse i Publikum.

§2.
Om Midlerne til sammes Opnaaelse
Disse skal bestaae i:
a, Bestemte ugentlige Sammenkomster mellem Kunstnere og Kunstens venner;
b, Hensigtsmæssigen indrettede Kunstudstillinger; og
c, Understøttelser til gode Kunst Foretagendes Fremme

§3
Om de ugentlige Sammenkomster
Gjenstanden for de ugentlige Sammenkomster skulle bestaae i:
a, Foredrag af Alt hvad der kan ansees at vedkomme Kunsten
b, Forevisning af passende Kunst Frembringelser, og
c, Den Konversation som foranlediges af Ovenanførte

(2)

§4.
Om Udstillingerne
Selskabet udstiller offentlig og imod Erlæggelse af en passende Betaling de til samme indsendte Kunstværker i hvert Aars sidste halvdeel, efter et herom udarbeidende Reglement.

§5.
Om Understøttelserne
Selskabet vil søge at understøtte gode Kunst Foretagendes Fremme i sær:
1, Ved at realisere Kunstværker, deels ved Lykkespil iblandt Selskabets Medlemmer, deels ved Salg.
2, Ved passende Premiers Udsættelse.
3, Ved at lette Udgivelsen af Kunst Skrivter, Kobbere og andet deslige.

§6.
Om Forretningerne
Kunstforeningen vil lade sig det være magtpaaliggende ikke paa nogen Maade at være det Kongelige Kunst Academie i Veien for dets Handlinger, men tværtimod paa alle Maader søge at være det til Fordeel.

§7.
Foreningens Forretninger
Ere to Slags, neml.
a, Generelle, som udføres af samtlige Medlemmer, og
b, Specielle, som foretages af en udvalgt Deel af Medlemmerne der erholder Navn af Administrationen.

(3)

§8.
De generelle Forretninger bestaae i
a, At votere paa nye Medlemmers Optagelse
b, At vælge Foreningens Embedsmænd
c, At stemme paa Forandringer i disses Instruxer
d, At vælge Revisorer
e, Blandt et af Administrationen opgivet Antal Personer, at vælge Administratorer, og
f, At votere om Forandring, Ophævelse eller Forøgelse af Lovene Reglementerne m:m.

§9.
De Specielle Forretninger ere alle øvrige som ikke ere nævnte i forestaaende §.

Om Administrationen
§10.
Administrationen bør bestaae af dobbelt saamange Kunstnere som Ikke-Kunstnere.

§11.
Aarlig afgaaer 1/3 Deel af Administratorerne og i disses Sted vælges Andre blandt de af Administrationen navngivne Personer, der bør være engang saa mange som de Afgaaende.

§12.
Nye Administratorer vælges ei allene blandt Ovennævnte navngivne Personer, men tillige blandt de Afgaaende.

§13.
Valget bør staa 2-3 Maaneder førend Pladsen bliver vacant, paa det at den nye Valgte som gives Adgang til Administrationens For

(4)

handlinger, dog uden Stemme, kan faae Leilighed at giøre sig bekjendt med Forretningernes Gang.

§14.
Den Valgte maa strax, om han er nærværende, erklære til Protocollen om han modtager Valget eller ei. Er han fraværende da underretter Secretairen ham om Valget og han er da pligtig skrivtlig inden 8 Dage til Direkteuren at erklære sig desangaaende imodsat Fald antages han ikke at ville modtage Valget.

§15.
Antages ikke Valget, da tilkommer Administrator-Pladsen den der havde de næst fleste Stemmer og det samme bliver da at iagttage som er anført i forestaaende §.

§16.
Saaledes forholdes med samtlige paa Valg værende Medlemmer om saadant giøres fornødent og kun i Tilfælde af at alle disse have undslaaet sig for at modtage den vacante Plads, da skrides til et gandske nyt Valg af Foreningens samtlige Medlemmer i en extraordinair General Forsamling, paa samme Maade som ovenfor er bestemt.

§17.
Afgaaer nogen fra Administrationen førend den for en Administrator bestemte Tid er udløben, da, forsaavidt som saadant ikke er foraarsaget ved hans Udnævnelse til en af Foreningens Embedsmænd, mælder han dette for Direkteuren saalænge forud

(5)

som han kan, helst 3 Maaneder. Den i hans Sted Valgte repræsenterer den Fratraadte i Henseende til Tiden.

§18.
Administrationen har ogsaa Stemme-Ret i alle generelle Sager, lig de øvrige Medlemmer.

§19.
Den er Decisor for Foreningens samtlige Regnskaber.

§20.
[? Oeconomie] og [? Inspections] Forretningerne fordeeler Administrationen og Embedsmændene mellem sig selv Indbyrdes.

§21.
Skulle der ei blandt Administratorerne og Embedsmændene findes Personer til at forestaae ovennævnte Forretninger, da vælges dertil Subjecter blandt Foreningens øvrige Medlemmer som derfor dog ei blive Administratorer.

§22.
Dette Valg staar af Administrationen og Embedsmændene hvem det ogsaa paaligger at udfærdige de fornødne Instruxer og Regulativer i denne Henseende.

§23.
Administratorerne have Sæde, Underskrivt og Stemme efter deres [? Ancieniten] i Administrationen. Den sidst indkomne har altsaa sidst Underskrivt om han endog førhen skulle have været Administrator eller Embedsmand. Vælges derfor den Afgaaende paa nye, da bliver han yngst.

(6)

§24.
Stemningen staar efter [? Ancieniten] i Administrationen fra neden op ad, dernæst Kassereren og Secretairen og tilsidst Direkteuren.

§25.
Administratorerne ere pligtige at sammentræde efter Direkteurens Tilsigelse, som bør skee 2-4 Dage forud.

§26.
De have at giøre sig bekjendt med de Sager, der ere bestemte at foretages efter den af Direkteuren forfattede og af Buddet præssenterede Underretning.

§27.
Uden at 2/3 Deele af Administratorerne ere tilstæde kan intet afgiøres.

§28.
De Udeblivende ansees at samtykke i de Tilstædeværendes Beslutning.

§29.
Udebliver en Administrator 3 Gange efter hinanden, inden forud at have anmeldt saadant til Direkteuren, da ansees han som den der ei har Tid eller Leilighed at deeltage i Forretningerne, og han træder da igjen blandt Medlemmernes Tal, hvorimod en anden vælges i hans Sted.

§30.
Naar en Administrator anmelder sin Fraværelse i længere Tid en 3 Uger, da tages den 15 16 og 17§ til Følge i den Tid han er fraværende.

(7)

§31.
Administratorerne ere pligtige at erklære sig skrivtlig over de Sager, hvortil de opfordres af Direkteuren. Denne Erklæring kan overleveres ham forseglet førend det første Administrations Møde, hvor den da aabnes for at læses.

§32.
Det staar Enhver frit for at tilbagefordre sin skriftlige Erklæring saalænge samme ei er oplæst.

§33
Valget af Administratorerne afgiøres ved simpel Pluralitet og hvor Stemmerne ere lige der giør Ballotation Udslaget.

§34.
Administrationen antager og afskeediger Buddet, samt foreskriver ham hans Instrux.

§35.
Det samme er ogsaa Tilfældet om flere Budde eller Medhjælpere i kortere eller længere Tid maatte ansees fornøden.

§36.
I Sager som angaaer eller berører enkelte af Administratorerne, afholder disse sig fra at votere og forlade Værelset saa længe Sagen staaer paa.

§37.
Administrationen authoriserer de Bøger, som det mueliger kunne blive paalagt Direkteuren at holde, da han authoriserer og forsegler alle andre Protocoller, Bøger m:m.

§38
De som have undslaaet sig for

(8)

at modtage et Embede eller en Administrations Post, kan i et Aar efter ikke komme paa Valg til en lignende. –

§39.
Ved hvert Aars Slutning fremsættes til endelig Afgiørelse eller Forkastelse de Forslag til Forandring, Ophævelse eller deslige ved Lovene Reglementerne og øvrige lignende Regler. Finder Direkteuren det derimod fornødent at undersøge og tage endelig Beslutning i deslige Sager førend denne Tid, da skal ovennævnte Bestemmelse ei heri være til Hinder, dog maa sligt ei skee uden at Sagen har været debateret een Maaned i Forveien førend den endelige Beslutning tages.

§40.
For at forandre ophæve eller forøge Lovene, Reglementerne eller Instruxerne udfordres en Pluralitet af 2/3 Deele Stemmer blandt Medlemmerne.

Om Møderne og Forsamlingerne
§41.
Foruden de i den 2§ bestemte ugentlige Sammenkomster har Foreningen til Forretningernes Afgiørelse: Administrations Møder og General Forsamlinger.

§42.
Møderne finde Sted saa ofte som Direkteuren tilsiger samme ved at omsende en trykt og af ham underskrevet Seddel, der indeholder Dagen og Timen paa hvilken Mødet skal holdes.

(9)

§43.
General Forsamlingen holdes ordentligviis i Slutningen af hvert Qvartal. Tilsigelsen staar af Direkteuren i Addresse Avisen.

§44.
Naar Administrationen finder der fornødent da har Direkteuren at tilsige extra General Forsamlinger ligeledes igjennem Addresse Avisen.

§45.
Denne Tilsigelse indeholder korteligen Gjenstanden for Forsamlingen.

§46.
Samtlige Møder og Forsamlinger styres af Direkteuren og det i Samme Afhandlede protocollers nøie af Secretairen i tvende [? særskildte] Protocoller.

§47.
Disse underskrives hver Gang af Direkteuren, Secretairen og to af de ældste tilstædeværende Administratorer, samt i General Forsamlingen tillige af i det mindste 2 af Medlemmerne.

Om Embedsmændene
§48.
De Foreningen i Almindelighed og Administrationen i Særdeleshed er tillagt den bestemmende (lovgivende) og dømmende Magt, saa bør den executive Magt betroes en Direkteur. Til Hjælp med Udøvelsen af denne Magt adjungeres ham en Secretair og en Kasserer.

(10)

§49.
Disse 3 udgiøre Forsamlingens Embedsmænd og have samme Stemme-Ret som Administratorerne og Medlemmerne, undtagen Direkteuren, hvis Stemme ansees for den Afgiørende i Tilfælde at Stemmerne ere lige.

§50.
Ingen kan komme paa Valg til nogen af disse Embeder uden umiddelbar forud at have været Administrator i eet Aar.

§51.
Embedsmændene vælges blandt 2/3 Deele af de ældste Administratorer og de Afgaaende, hvilke kunne vælges paa nye.

§52.
Forresten forholdes med Embedsmændenes Valg ligesom med Valget af Administratorerne, dog udfordres 2/3 Deele Stemmer af de tilstædeværende Medlemmer for at afgiøre Direkteurens Valg.

§53.
Den der har erholdt de næst fleste Stemmer er extraordinair Embedsmand og tiltræder Forretningerne kun i de Tilfælde, hvor den ordinaire Embedsmand er forhindret fra at fungere, uden derfor gandske at frasige sig samme.

§54.
Naar dette indtræffer, da har Embedsmanden selv at sørge for at en af de extraordinaire udfører hans Forretninger.

§55.
Den extraordinaire Embedsmand nyder i hans Functions Tid de samme Rettigheder som den ordinaire.

(11)

§56.
Enhver Embedsmand forbliver eet Aar ad Gangen i Embedet.

§57.
Frasiger han sig Embedet førend den bestemte Tid er udløben, da finder det samme Sted som i lige Tilfælde er bestemt med Administratorerne i §15, 16 og 17.

§58
I Henseende til Modtagelsen eller Ikke-Modtagelsen af Embeds Valget da følges den 14§.

§59.
Embedsmændene have Underskrivt foran Administratorerne.

§60.
Embedsmændenes Pligter indeholdes i specielle af Administrationen forfattede Instruxer, som tillige indeholde Vedkommendes Løvte om at holde sig samme saavelsom Foreningens øvrige Love og Forskrivter efterrettelig.

§61.
Et Exemplar af hver Instrux underskrives af vedkommende Embedsmand, der tillige qvitterer for Modtagelsen af et ligelydende hvilke saaledes underskrivende Instruxer forblive i den ældste Administrators Værge, ligesom andre deslige Dokumenter.

§62.
Embedsmændene have saa længe de fungere som saadanne Frietagelse for Betaling af eet Nummer i Foreningen eller for en enkelt Contigent.

(12)

Om Medlemmerne
§63.
Enhver endog Udenbyes Boende kan blive Medlem af Kunst Foreningen, som attraaer at biedrage til sammes Øiemed.

§64.
Den aarlige Contigent er 8 Rb. Sølv og desuden ved Indtrædelsen et Indskud af 4 Rb. Sølv.

§65.
Contigenten erlægges forud i Begyndelsen af hver Qvartal efter den for samme satte Cours til Buddet som derfor meddeeler en af Kassereren for Beløbet udstædt Qvittering.

§66.
Indskuddet erlægges med Indstrædelsen, naar Lovene ere underskrevne.

§67.
Det staaer Enhver frit for at betale forud for flere end et Qvartal ad Gangen, naar han erlægger Summen i rede Sølv.

§68.
Ikke kun ved et Qvartals Begyndelse optages Medlemmerne ordentligviis dog kan herfra skee enkelt Undtagelse.

§69.
Naar nogen ønsker at optages, da henvender han sig til et af Medlemmerne og erholder af dette en Blanquet til en Begiæring herom som han udfylder og underskriver samt tilstiller Direkteuren. Heri skal tillige indeholdes Aspirantens fulde Navn, Stand, Embede og Bopæl.

(13)

§70.
Direkteuren ophænger nu hans Navn i Foreningens Locale, 4[??] Uger førend Valget finder Sted hvilket ordentligviis skeer i den sidste Maaned af hvert Qvartal.

§71.
Antages han, da tilmælder Secretairen ham dette samt Underretning om hvilken Tid Foreningen holder sine ugentlige Sammenkomster.

§72.
Den første Aften han indfinder sig, efter Optagelsen, underskriver han eet Exemplar af disse Love, som forbliver i Administrationens Værge og qvitterer for et ligelydende Exemplar som han modtager, samt for saa mange Nummere, som han tegner sig for.

§73.
Udmeldelsen skeer enten umiddelbar til Protocollen eller skrivtlig til Direkteuren.

§74.
Enhver kan erholde flere end eet Nummer, uden at erlægge Indskud mere end engang og har da i Forhold hertil [? Appreance] til at vinde i Lykke-Spillet m:m.

§75.
Dog maa han have været eet Aar i Foreningen og have betalt sit eller sine Nummere, naar han vil vente at nyde godt af denne [? Appreance] m:m.

§76.
Ønsker nogen som ikke har været et Aar i Foreningen des

(14)

uagtet at deeltage i ovennævnte Fordeel eller midt i Aarets Løb at besidde flere Nummere end dem han alt har, for dermed at forøge sin [? Appreance] eller paa saadan Maade at biedrage virksommere til Øiemedets middelbare Opnaaelse, da kan saadant skee, naar han erlægger eet heelt Aars Contigent for hver af de Nummere han ønsker efter de for de 4[??] foregaaende Qvartaler noterede Cours i Repræsentat[??].

§77.
En 10 Aars Contigent paa een Gang, regnes fra den Tid da Summen virkelig indbetaltes, forskaffer Giveren et Medlems Ret for bestandig indtil han mælder sig ud eller paa anden Maade ophøre at være Medlem af Foreningen.

§78.
Erlægger nogen en 10 Aars Contigent for flere end et Nummer, da erholder han for bestandig i Forhold til Antallet af Nummerne, som han har betalt for, de Medlemmerne tilkommende Fordeele.

§79.
Den der betaler for flere end eet Nummer, enten qvartaliter eller for 10 Aar paa eengang har kun Stemme-Ret som enkelt Medlem, men nyder derimod alle øvrige Rettigheder i Forhold til Antallet af sine Nummere.

§80
Enhver passende Gave, være sig nok saa liden modtages med

(15)

Taknemmelighed og vil tillige med Giverens Navn, om saadant ikke udtrykkeligen frabedes, [? vorde] bekjendtgiort blandt Foreningens samtlige Medlemmer og i dens Skrivter.

§81.
Besøgende Medlemmer ere saadanne som i kortere Tid opholde sig heri Byen og ønsker at deeltage i de ugentlige Sammenkomster.

§82.
De henvende sig til et af Medlemmerne, som indfører dem og de have frie Adgang til bemeldte Sammenkomster i een Maaned.

Om Foreningens Eiendomme
§83
Alle de ting, som Kunstforeningen besidder, være sig Capitaler, Kunstsager Bøger Inventarium eller hvad Navn samme maatte have forbliver Foreningens ugjenkaldelig Eiendom, saa at hverken de forhenværende eller værende Medlemmer eller Andre nogensinde, om end Kunst Foreningen, imod al Formodning, skulle blive ophævet, skal kunne have mindste Ret til at vindicere eller engang at dissponere over Samme, anderledes end herefter findes bestemt.

§84.
Da Foreningens samtlige Eiendeele under ingen Omstændighed maa fravendes det antagne Øiemed, saa bliver det her

(16)

med bestemt som uforanderlig Regel, at hvis Foreningen nogensinde skulde værde ophævet da tilfalder alle dens Eiendeele det Kongelige Kunst-Academie i Kjøbenhavn, imod at dette overtager den [? Gjæld] og de øvrige Forpligtigelser, som med Ophævelsen [????] maatte hvile på Samme. Dog forholdes med de Deele af Eiendommen, der med Gave ere komne til Foreningen ganske efter Giverens erklærede Villie paa den Tid Gaven fandt Sted.

§85
Kunstforeningen skal ansees at være ophævet, saa at forestaaende § bliver at iværksætte, naar den i eet fuldt Aar har været saa aldeeles ørkesløs, at ikke det Allermindste er foretaget, som kunne ansees at høre til dens Virkekreds eller til at opnaae Øiemedet.

Den præliminaire Kunst-Foreningen den 18 Januar 1826
Fick, Hetsch, C.W. Eckersberg, J.L. Lund, Thiele, N. Høyen, J.P. Müller

Fakta

Love

Dansk