Menu

Kunstforeningen

1837

Dokumentindhold

"Bestyrelsen 1836-1839", side 57-105, år 1837.

Der optages nye medlemmer, afholdes udstillinger og voteres på værker til indkøb løbende.
Side 57-61: Den årlige bortlodning.
Side 61-62: Der vælges ny bestyrelse.
Side 69: Det meddeles på en generalforsamling, at Adam Müller tildeles prisopgaven i historiemaleri i stort format (udstedt 1836) med et skitseforslag over "Luther på Rigsdagen i Worms". Han overdrages arbejdet at udføre maleriet, der skal placeres i Helliggeistes Kirke.


Adam Müller, Martin Luther på Rigsdagen i Worms, 1837
Helligaandskirken, København

Side 69-71: Det foreslås i virksomhedsplanen, at man for dette års prisopgave i monumentalværker udsteder en opgave, hvor emnet er en døbefont bestemt til en kirke uden for København, og vilkårene for opgaven præsenteres.
Side 80-81: Der nedsættes en komité til bedømmelse af de indkomne forslag til ovennævnte prisopgave. Til medlemmer af komitéen vælges C. Jürgensen Thomsen, G.F. Hetsch, H.E. Freund, H.W. Bissen, N.L. Høyen, J.P. Møller og Troels Lund.
Side 82: Det vedtages at opfordre seks danske kunstnere i udlandet, nemlig Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen, Albert Küchler, Ditlev Blunck, Jørgen V. Sonne og Niels Simonsen, til at indsende malerier efter frit emne og til en pris på maks. 150 specier.
Side 88: F.C. Hillerup erstatter Christian Winther som redaktør på "Dansk Kunstblad".
Side 103: Det vedtages, at årets kunstindkøb skal udstilles for medlemmer med ledsagere.
Side 104: Wilhelm Marstrands "En Fængselsscene", Constantin Hansens "Danske Kunstnere i Rom" og Jørgen V. Sonnes "Campagne-Jægerne" ankommer på bestilling fra Rom.