Kunstforeningen
1854
Dokumentindhold
"Bestyrelsen 1852-1859", side 54-70, år 1854.
Der optages nye medlemmer, afholdes udstillinger (i København og i provinserne) og voteres på værker til indkøb løbende.
Side 54: Den årlige bortlodning.
Side 55: Der vælges ny bestyrelse.
Side 58-59: På generalforsamlingen d. 16. marts foreslås det at afsætte et foreløbigt beløb til at skabe et basrelief som mindesmærke over C.W. Eckersberg, der afgik ved døden under koleraepidemien sidste år. Det foreslås også, at der tilvejebringes et medlemsblad for et beløb på 1000 rigsdaler årligt i to år, samt at man til dette formål genoptager sidste års forkastede forslag til medlemsblad; C.E. Sonnes stik over et Wilhelm Marstrand-maleri. [Forinden har Sonne indsendt en tegning, så man nu er i stand til at bedømme arbejdet, og dertil har Marstrand selv erklæret sin tilfredshed med det].
Side 60: Begge forslag vedtages.
Side 62: Det besluttes at opsætte mindesmærket over Eckersberg på Garnisonskirkens mur ud til Sankt Annæs Plads. Det besluttes i øvrigt, at opgaven ikke skal udstedes som prisopgave, men at bestyrelsen skal vælge mellem billedhuggerne H.W. Bissen og Jens Adolf Jerichau. Bestyrelsen vælger foreløbigt Jerichau.
Side 65: Jerichau vælges endeligt til opgaven over Eckersberg-mindesmærket.
Side 67: Kunstforeningen afholder sidste møde i lokalet på Østergade. [Den gård, som Kunstforeningen indtil videre har haft sit lokale i, bliver solgt, og den nye ejer planlægger en større ombygning, hvorfor foreningen må se sig om efter nye lokaler].
Side 67: [Kunstforeningen lejer sig ind i en sal med tilstødende kabinet i Waisenhusets gård, og man samles for første gang i det nye lokale d. 9. november].
Side 68: Industriforeningen, der påtænker at opføre en bygning til sit brug, har foreslået Kunstforeningen at flytte ind i denne.