Menu

Kunstforeningen

1925

Dokumentindhold

"Forhandlings Protokol for Kunstforeningen 1923-1932" side 50-83, år 1925.

Der voteres på værker til indkøb og arrangeres udstillinger løbende.
Side 50: Man mindes afdøde grosserer Oscar Wandel.
Side 55: På en generalforsamling d. 29. januar fremlægger formanden, Wilhelm Hansen, virksomhedsplanen, hvori det blandt andet foreslås, at Carl V. Petersen erstatter Leo Swane som redaktør for Kunstbladet, Viggo Jastrau som inspektør og Victor P. Christensen som sekretær (der ikke ønsker genvalg).
Side 56-58: Forslaget til virksomhedplanen diskuteres livligt og forkastes. Bestyrelsen nedlægger sit hverv, og der indkaldes til en fortsættelse af generalforsamlingen.
Side 60-61: Valg af gevinster efter den årlige bortlodning.
Side 62-67: Der afholdes fortsættelse af generalforsamlingen d. 19. februar, hvor en ny bestyrelse bliver valgt efter en længere ophedet diskussion om bestyrelsessammensætningen. Den nye formand, Johan Hansen, udtaler, at Kunstbladet bør ophøre (side 67).

Omtale af generalforsamlingen den 19. februar i Berlingske Tidende den 20. februar 1925

Side 68: Den nye bestyrelse konstitueres.
Side 68: Spørgsmålet om at holde Kunstforeningens udstillinger åbne for ikke-medlemmer diskuteres.
Side 70: Man diskuterer, om man skal udgive en bog i anledning af Kunstforeningens 100 års fødselsdag.
Side 72: Det vedtages at adspørge Ny Carlsbergfondet om støtte til udgivelse af en C.A. Jensen-bog.
Side 73: 7. maj uddeles fru Claudi-Petersen f. Grandjeans Mindelegat.
Side 76-77: Man diskuterer Kunstforeningens 100 års jubilæumsdag.
Side 79: Man beslutter, at man ikke vil svare på en klage fra "en agtet Dame" i Politiken 15. november, der klager over arrangementet ved Kunstforeningens jubilæumsfest.

Klage over Kunstforeningens jubilæumsfest i Politiken den 15. november 1925

Side 80-83: Diskussion af foreningens udgivelse af en monografi over P.A. Schou.

Fakta

Bestyrelsesprotokol