Menu

Kunstforeningen

1919

Dokumentindhold

"Forhandlings-Protokol for Kunstforeningen. Begyndt 30' Maj 1916. Sluttet 1923." side 80-119, år 1919.

Der voteres på værker til indkøb og arrangeres udstillinger løbende.
Side 81: Den årlige bortlodning.
Side 84: Valg af gevinster efter bortlodningen.
Side 85: "Godsejer Johs. Hage", der ved bortlodningen har vundet akvarellen ”Kristus skriver i Sandet” af Niels Larsen Stevns, melder sig ud af foreningen, da han ikke synes om kunstindkøbene, og han vil derfor ikke modtage sin gevinst.
Side 85: Det vedtages at indlemme akvarellen "”Kristus skriver i Sandet” i foreningens skitse- og studiesamling.
Side 88: Forholdene vedrørende den påtænkte Kristian Zahrtmann-udstilling drøftes, og det foreslås, at den afholdes på Charlottenborg.
Side 90-91: Der meldes om stigning i medlemstallet trods den indførte kontingentforhøjelse.
Side 94-96: På generalforsamlingen d. 27. februar kritiseres bestyrelsens kunstindkøb, og det foreslås, at man afskaffer bortlodningen for i stedet at fokusere på afholdelsen af foredrag og udstillinger over ældre kunst.
Side 96: Bestyrelsen vil tage sagen til nærmere overvejelse. [Forslaget vedtages aldrig].
Side 97: Der vælges ny bestyrelse.
Side 102: Det vedtages at afslå et tilbud fra udstillingskomitéen på Charlottenborg om at afholde Zahrtmann-udstillingen dér, da man i stedet ønsker at afholde den i foreningens egne lokaler i oktober.
Side 107-110: Brev fra Theodor Jensen, der ikke ønsker at udlåne sine værker til Zahrtmann-udstillingen, hvis den afholdes i Kunstforeningens lokaler og dermed bliver af mindre omfang, og som i stedet foreslår, at udstillingen afholdes på Statens Museum for Kunst.
Side 112: Det vedtages at opgive Zahrtmann-udstillingen dette efterår og i stedet afholde den på et senere tidspunkt på Statens Museum for Kunst, hvor der er plads til at vise en bedre repræsentation af Zahrtmanns arbejde.
Side 113: Cirkulære til udlånerne af den opgivne Zahrtmann-udstilling.
Side 116: Det vedtages at tage imod et tilbud fra Leo Swane om at skrive en bog om Dankvart Dreyer. Dermed bortfalder en tidligere bestilling hos Swane vedrørende en bog om N.A. Abildgaard.

Fakta

Bestyrelsesprotokol