Menu

Kunstforeningen

1891

Dokumentindhold

"Bestyrelsens Forhandlingsprotokol fra 3 Maj 1891 til 4 Sept. 1895", side 0-6, år 1891.

Kunstforeningens bestyrelsesprotokoller fra 1860-90 er bortkommet. Heri optræder også første del af mødereferaterne fra 1891, hvorfor følgende protokol for 1891 kun løber fra maj til december.
Der voteres på værker til indkøb og arrangeres udstillinger (i København og provinserne) løbende.
Side 2: Udstillingen 1891-10: "Gammel fremmed Kunst" diskuteres.
Side 3: Medlemsbladet diskuteres.
Side 4: [Med "den hollandske Udstilling" formodes der at være tale om udstillingen 1892-11: Raderinger af nederlandske kunstnere fra en privatsamling.]

Transskription

(1)

Forhandlings-Protokol
for Kunstforeningen
Begyndt d. 3. Mai 1891.

(2)

Bestyrelsesmøde d. 3. Mai 1891 paa Charlottenborg.
Det vedtoges til Fordeling for indeværende Aar at kjøbe:
Fritz Syberg, Aften og Erotik, Kr. 800
Gotfred Christensen, Under Nonnebakken, 400
Pauline Thomsen, Regnveir Alling Præstegaard, 300
J. Schlichtkrull, Morgensnuere, 300
J.U. Bredsdorff, Tøveir Motiv fra Kajerød, 260
Derefter fortsatte Mødet i Foreningens Lokale. Det vedtoges at kjøbe til Studiesamlingen:
Chr. Dalsgaard, En gammel Bondekone for Kr. 400.
Det vedtoges at slutte Saisonen Søndag d. 10 Mai efter at Dalsgaards Udstillingen den sidste Uge skulde være aaben for ikke Medlemmer mod en Entree af 50[??] tillige vedtoges at aabne næste Saison med den paatænkte Udstilling af fremmed gammel Kunst og bemyndigedes Sekretæren til at træde i Forbindelse med Herr Karl Madsen for at anmode ham om mod et Honorar at arrangere denne Udstilling.
Kunstmaler H.A. Brendekilde havde anmodet om at faa en Udstilling af sine Arbeider og tilstodes denne ham efter ovennævnte Udstilling.
Forslag om at tænke paa Udstillinger af Keramiske Arbeider og Raderinger vandt udelt Tilslutning.
Sekretæren bemyndigedes til at træde i Underhandling med Professor Jul. Lange,

(3)

og Herrerne Karl Madsen, Emil Hannover, Ph. Weilbach og Beckett om Afholdelsen af Foredrag i den kommende Saison.
Det vedtoges at der skal udarbeides en ny Medlemsliste per 1 October 1891.
Lokalets Reparation var under Forhandling, men det vedtoges at udsætte denne til et følgende Aar.
Medlemsbladet var atter under Forhandling, der var udelt Stemning for en litografisk Gjengivelse af Viggo Johansens Billede ”Glade Jul”, men da Kunstneren ikke kunde give noget bestemt Svar paa, om Billedet kunde stilles til Disposition udsattes afgjørelsen til næste Møde.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel

Bestyrelsesmøde d. 9 Mai 1891.
Det vedtoges at kjøbe til Fordelingen for indeværende Aar.
Niels Skovgaard Græsk Landskab Kr. 300
Det vedtoges som Medlemsblad for Aaret at give en litografisk Gjengivelse af et af Chr. Dalsgaards Billeder til at varetage denne Sag valgtes Grosserer Jul Hertz, dog at conferere med andre Medlemmer.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel

(4)

Bestyrelsesmøde d. 7 September 1891.
Fraværende vare Jerndorff, Johansen og Skovgaard.
Sekretæren bemyndigedes til at forsøge Salg i Udlandet af forskjellige Medlemsblade.
Det vedtoges, at honorere Herr Karl Madsen for hans Arbeide med den hollandske Udstilling, for Affattelse af Kataloget og for Afholdelse af Foredrag ved Samme med i alt Kr. 600.
Det vedtoges at indbyde Kongehusets Medlemmer til den forestaaende Udstilling og paatog Formanden sig i saa Henseende at foretage de fornødne Skridt.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel

Bestyrelsesmøde d. 8 November 1891.
Fraværende var Jerndorff.
Af indsendte Arbeider vedtoges det at kjøbe følgende til Fordeling imellem Medlemmerne.
Otto P. Balle, Efteraarssaaning (Tegning), Kr 65.
Paul Bloch, En Tegning, 100.
Peter Hansen, Landskab med Køer (Akvarel), 60.
V. Irminger, Heste rides hjem (Olie, Graat i Graat), 100.
V. Jastrau, Syende Kone, 100.
Viggo Pedersen, Kold og blæsende Novemberdag (Akvarel), 150.
do, Jydsk Landskab Bygeluft (Pastel), 100.
Pauline Thomsen, Stille Aften (Tegning), 100.

(5)

Der refuseredes Arbeider af Frode Eskesen, Peter Hansen, Elise Konstantin Hansen, Chr. Hetsch, V. Irminger, Luplau Jansen, V. Jastrau, J. Th. Jensen, Carl O.J. Lund, H. Lübbers, C. Amalie Müller, C.V. Nielsen, Thorolf Pedersen, C.K. Pedersen og Mimi Schwartzkopf.
Fra Kolding Kunstforening forelaa Anmodning om Tilladelse for Die Gesellschaft für vervielfältigende Kunst til at sælge denne 120 Reproduktioner af de Stik som dette Selskab har erholdt Ret til at reproducere i sit Tidsskrift sammen med [????] af Herr Sigurd Müller. Det vedtoges at nægte denne Tilladelse og blev man enig om istedetfor at tilbyde Kolding Kunstforening 120 Explr. af Stikket ”Den første Kjærlighed” i 2 Kr. pr. Explr.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel

Bestyrelsesmøde d. 3 December 1891
Fraværende var Jerndorff.
Det vedtoges at kjøbe til Bortlodningen.
Elise Constantin Hansen, En cheramisk Krukke, Kr. 150.
og at sætte Salgsprisen paa Medlemsbladet f.d.A. Chr. Dalsgaards ”En Afsked” til 5 Kr.
Endvidere vedtoges det at afholde Generalforsamling d. 21 Januar 1892 med Dagsorden 1) Valg af Medlemmer til Bestyrelsen, Revisor, Decisor og Suppleanter, 2) Bortlodninger af de for 1891 indkjøbte Kunstgjenstande.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel

(6)

Bestyrelsesmøde d. 6 December 1891 paa Charlottenborg.
Fraværende vare Jerndorff og Wandel. Sidste paa Grund af Sygdom.
Det vedtoges at kjøbe til Bortlodningen
Thorolf Pedersen, Marine Graaveir, Kr. 150
Gabriel Jensen, En Deel af en gammel Bondegaard. Solskin, 100.
H.A. Brendekilde, 100.
Pauline Thomsen, I Høstens Tid fra Nygaarde, 200.
Det sidste Billeder kjøbtes paa den Betingelse at Kunstnerinden tog den af hende kjøbte Tegning tilbage (Kr. 100) hvilken Betingelse er antagen af Kunstnerinden.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel

Bestyrelsesmøde d. 27 December 1891
Det vedtoges at kjøbe til Bortlodningen.
Peter Hansen, Humleplukning (Skitze) Kr. 150.
Karl Schou, Drivhusinteriør, 100.
Fritz Syberg, Skyfri Efteraarsdag, 150.
V. Hoskiær, Oscar A. Wandel