Kunstforeningen
1845
Dokumentindhold
"Bestyrelsen 1840-1845", side 180-200, år 1845, og "Bestyrelsen 1845-1851", side 0-5, år 1845.
Der optages nye medlemmer, afholdes udstillinger (i København og i provinserne) og voteres på værker til indkøb løbende.
Side 181-183: På generalforsamlingen d. 30. januar vedtages det efter en diskussion om foreningens love at give bestyrelsen et forhøjet rådighedsbeløb på 1500 rigsdaler til frit at indkøbe værker under udførelse – og uden om medlemmernes votering – eftersom foreningen ofte må vige for private køberes tilbud på den årlige udstilling på Charlottenborg. Dog vil man ikke købe noget for denne sum, medmindre der er 2/3 enighed i bestyrelsen.
Side 181-182: Det vedtages at erhverve et litograferet blad til uddeling blandt samtlige medlemmer.
Side 184-185: Til det litograferede medlemsblad vælges Ernst Meyers maleri "En romersk familie, der bringer sin søn til klosteret", og arbejdet overdrages litografen Gjemsøe.
Side 188: Bestyrelsens rådighedsbeløb anvendes til at købe malerierne "Scene ved en Brønd i Mola di Gaeta" af Jørgen V. Sonne og "En Pergola" af Christen Købke.
Side 190: Bestyrelsens rådighedsbeløb anvendes til at købe malerierne "Søstykke" af C.W. Eckersberg og "Udkant af Tisvilde Skov" af P.C. Skovgaard.
Side 191: Bestyrelsens formand, konferensråd Lund, afgår ved døden, og posten overdrages teatermaler T. Lund den resterende tid af virksomhedsåret.
Side 193: Bestyrelsens rådighedsbeløb anvendes til at købe maleriet "En Quartetprøve" af Christian Schleisner.
Side 197-199: Den årlige bortlodning, hvor blandt andet J. Th. Lundbyes "2 Køer paa aaben Mark" vindes af "Fru Zinn", og P.C. Skovgaards "Udkant af Tidsvilde Skov. Blæst." vindes af "Procurator Jespersen i Helsingør".
Johan Thomas Lundbye, To køer på en åben mark, 1845, Statens Museum for Kunst
Side 199-1: Der vælges ny bestyrelse.