Menu

Kunstforeningen

1912

Dokumentindhold

"Forhandlings-Protokol for Kunstforeningen. Begyndt 22 Februar 1906. Sluttet 29 Marts 1916." side 93-100, år 1912.

Der voteres på værker til indkøb og arrangeres udstillinger løbende.
Side 93: Den årlige bortlodning.
Side 94: Valg af gevinster efter bortlodningen.
Side 96: Der vælges ny bestyrelse.
Side 97-98: Det vedtages at lade Grafisk Kunstnersamfund låne Kunstforeningens lokale til at afholde en udstilling.
Side 98-99: Det meddeles, at huslejen for foreningens lokaler stiger til et beløb, man ikke kan betale, hvorfor foreningen vil blive opsagt til fraflytning, og man beslutter at undersøge muligheden for at leje sig ind i udstillingsbygningen på Charlottenborg.
Side 100: Det meddeles, at udlejeren af foreningens nuværende lokaler er villig til at forhandle om en lavere husleje. Det besluttes at indgå forhandlinger med udlejeren og blive i lokalerne.

Transskription

(93)

Bortlodning af Kunstindkøb for 1911 Torsdagen d. 18 Januar 1912

No, Lod No, Vinderens Navn, Adresse
1, 1201, Overretssagfører P. Damkier, Lyngby
2, 1343, Kunstforeningen i Drammen
3, 1174, Dr. phil. Francis Beckett, Gentofte
4, 1166, Assistent ved Statsbanerne Boserup-Poulsen, Lyngby
5, 887, Frøken Elisabeth Rothe, Frederiksberg Allé 64
6, 1243, Godsforvalter Holm, Løvenborg
7, 429, Direktør Niels Hjort, Frederik VI’s Allé 9
8, 544, Maler Johannes Kragh, Rossenvængets Sideallé 9
9, 1612, Fabrikant Simmelkjær, Charlottenlund
10, 128, Frøken P. Bagger, Hellerup
11, 939, Fru K.D.C. Smidth, Amalievej 3
12, 670, Maler Frederik Lange, St. Markus Allé 3
13, 686, Maler Aage Lønborg-Jensen, Østervoldgade 26
14, 615, Konferensraad H.P.J. Lyngby, Ny Kongensgade 18
15, 439, Grosserer G. Henriques, Nyhavn 63
16, 1665, Politifuldm. Oscar Valentiner, Køge
17, 1086, Cand. polyt. V. Walter, St. Knudsvej 3
18, 248, Fuldm. i Bikuben A. Friedlænder, Ørstedsvej 56
19, 233, Grosserer S. Espersen, Vesterbrogade 36
20, 291, Boghandler Jul. Gjellerup, Sølvgade 87
21, 1175, Hofjægermesterinde Brun, Middelfart
22, 228, Direktør L. Elsass, Hellerup

Efter Bortlodningen afholdtes Bestyrelsesmøde. Fraværende var Formanden. Det vedtoges at opfordre Malerne Svend Hammershøi og Peter Hansen til ved de kommende Valg at lade sig opstille som Suppleanter til Bestyrelsen i Stedet for Malerne G. Achen og Chr. Clausen, som var afgaaet ved Døden.
V Aagesen / Gustav Falck

(94)

Valg af Gevinster Søndag d. 4 Februar 1912

Nr., Vinderens Navn, Valgt ved, Kunstnerens Navn, Kunstværket
1, Overretssaggf. P. Damkier, Th. Philipsen, En Kostald
2, Kunstforeningen Drammen, Bestyrelsen, C. Holsøe, Moder og Barn
3, Dr. phil F. Beckett, Th. Philipsen, Forarbejde til ”Udskibningen fra Kastrup”
4, Ass.v.Statsbanerne, Boserup-Poulsen, V. Johansen, Marine. Estakade i Forgr.
5, Frk. Elisabeth Rothe, Viggo Pedersen, Vintersolskin
6, Godsforvalter Holm, P. Christiansen, Sommerbolig i Tibirke Bakker
7, Dir. Niels Hjort, Sv. Hammershøi, Siddende Dreng
8, Maler Johs. Kragh, Th. Philipsen, Studie med en staaende og en liggende Kalv
9, Fabrikant Simmelkier, Th. Philipsen, Lange Skygger
10, Frk. P. Bagger, Hans Smidth, Interiør
11, Fru K.D.C. Smidth, G.F. Clement, Gade i Skagen
12, Maler Fr. Lange, V. Johansen, Roser
13, Maler Lønborg-Jensen, V. Johansen, Nature morte
14, Konferensråd Lyngbye, Niels Hansen, Nature morte
15, Gross. G. Henriques, J.F. Willumsen, Ugle og Hund. Litografi
16, Politifuldm. Valentiner, Olga Jensen, Udsigt over Haver paa Frederiksberg
17, Cand. polyt. V. Walter, Knud Kyhn, Dompap
18, Fuldm. A. Friedlænder, Pola Gauguin, Efter Frokosten
19, Gross. S. Espersen, E. Weje, Cineraria
20, Boghdl. J. Gjellerup, Th. Philipsen, Lange Skygger. Tegning.
21, Hofj.mstinde Brun, Bestyrelsen, Th. Philipsen, Kalve ved en Brønd. Tegning.
22, Direktør L. Elsass, J.F. Willumsen, Moder med Barn. Litografi

Efter Valget af Gevinster afholdtes Bestyrelsesmøde. Fraværende var Jul. Paulsen. Kassereren forelagde Regnskabet for 1911 og Forslag til Virksomhedsplanen for 1912, som man vedtog at forelægge den aarlige ordinære Generalforsamling der fastsattes til Torsdag d. 19 Februar kl. 7½.
Maleren Viggo Brandt havde indsendt to Arbejder til Valg, som han tilbød til den aarlige Bortlodning saaledes at hans Kontingent som livsvarigt Medlem kunde fradrages Købesummen. Man vedtog ikke at erhverve noget af dem.
R Krag / Gustav Falck

(95)

Lørdag d. 10 Februar afholdtes Bestyrelsesmøde paa Karl Schous Udstilling i Foreningen. Fraværende var Jul. Paulsen. Det vedtoges enstemmigt af de udstillede Arbejder at købe
Katalog No. 102: En Thepotte og Kopper for Kr. 50.
- - 129: Ved Canale Grande i Venedig - - 600.
- - 131: Gade i Faaborg - - 150
- - 134: ”Mindet” i Faaborg - - 200
Mødet fortsattes paa en Udstilling i Den frie Udstillings Bygning af Arbejder af Malerinderne Olga Jensen,
Alfred Larsen, K. Meisner Jensen, Cathrine Svendsen, Christine Swane og Anna Syberg.
D’Hrr. Find og Wilhjelm foreslog at købe Christina Swane: [titel ikke angivet]; herimod stemte de øvrige
Bestyrelsesmedlemmer.
R Krag / Gustav Falck

(96)

Den 29de Februar 1912 afholdtes den ordinære Generalforsamling i Foreningens Lokale.
Til Dirigent valgtes Hr. Overretssagfører Arthur Henriques
Dagsordenen var
1) Beretning om Virksomheden i 1911
2) Virksomhedsplanen for 1912
3) Valg til Bestyrelsen af 1 Kunstner og 1 Ikke-Kunstner
4) Valg af Revisor, Decisor og Suppleanter
1) Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i 1911 hvorefter Kassereren aflagde Regnskabet for 1911, for hvilket der afgaves Decharge
2) Formanden forelagde Virksomhedsplanen for 1912, som vedtoges.
3) Der foretoges derefter Valg af Bestyrelsesmedlemmer. I Stedet for Maler J. Wilhjelm der efter Tur fratraadte og efter Lovene ikke kunde genvælges valgtes Professor Joakim Skovgaard. Museumsinspektør G. Falck genvalgtes.
4) Til Suppleanter valgtes i Stedet for Malerne G. Achen og Chr. Clausen, der vare afgaaede ved Døden, Malerne Sv. Hammershøi og Peter Hansen. De øvrige Suppleanter, Revisor og Decisor genvalgtes.
R. Krag / Som Dirigent
Arthur Henriques

(97)

Fredag d. 22. Marts afholdtes Bestyrelsesmøde i ”Den frie Udstilling. Af de der udstillede Arbejder vedtoges det til den aarlige Bortlodning at købe.
Katalog No 63: Harald Giersing: Studie af en lille Pige med Roser Kr. 150
- - 114 Johannes Larsen: Hvide Skalleslugere Kr. 400
R Krag / Gustav Falck

Torsdag d. 28. Marts afholdtes Bestyrelsesmøde paa Udstillingen ved Charlottenborg. Af de der udstillede Arbejder vedtoges det til den aarlige Bortlodning at købe:
Katal. No iii E.V. Bøgh: Kvæder og en Skaal Kr. 100-
- - 389 Siegfried Neuhaus: Portræt af min Huustru 400-
- - 472 J. C. Schlichtkrull: Musik og Sang. Lampelys 700-
- - 506 Hans Smidth: Interiør. Vestjylland 400-
- - 523 Axel Søeborg: Interiør med Selvportræt 100-
- - 525 Eiler Sørensen: Eranthis. Sneen tøer 400-
R Krag / Gustav Falck

Onsdag d. 17 April afholdtes Bestyrelsesmøde i Foreningens Lokale. Fraværende var Paulsen og Aagesen.
Man vedtog til den aarlige Bortlodning at købe J. Wilhjelm: Solskin i Vævestuen for en Pris af 800 Kr. og at optage Maleren Johan Rohde som livsvarigt Medlem af Foreningen paa et af to af ham til Valg indsendte Billeder: Marine.
Grafisk Kunstnersamfund havde anmodet om at laane Foreningens Lokale til Efteraaret for at afholde en Udstilling af dets Medlemmers Arbejder. Det vedtoges at imødekomme denne Anmodning, dog at Udstillingen maatte være sluttet senest d. 15 Oktober og paa de betingelser, at foreningens Medlem-

(98)

havde gratis Adgang til Udstillingen og at Budet for September Maaneds vedkommende betaltes af Grafisk Kunstnersamfund. Med henblik paa den kommende Udstillings-Sæson drøftedes forskellige Muligheder og man var uden at vedtage nogen endelig Plan stemt for at lade afholde en Udstilling af Dankwardt Dreyer, ligesom man kunde finde det ønskeligt, om Lejligheden tilbød sig, at faa en Udstilling af yngre svenske Malere. Muligheden af en Udstilling af den Gruppe yngre danske Malere, som repræsenteres af f. Eks. Giersing, Goldschmidt, Swane berørtes ogsaa. Ogsaa Tanken om en L.A.Ring-Udstilling i Begyndelsen af næste Aar vandt Tilsutning.
R Krag / Gustav Falck

Fredag d. 4 Oktober afholdtes Bestyrelsesmøde i Foreningens Lokale. Fraværende var Kassereren. Sekretæren meddelte, at der fra Foreningens Husvært var kommet Meddelelse om, at han fra April 1913 agtede at forhøje Lejen for de af Foreningen optagne Lokaler til Kr. 4700 aarligt, deri indbefattet Afgift for Centralvarme. Da det var ganske givet, at Foreningens Midler ikke tillod en saadan Udgift til Lokaler var et Bestyrelsesmøde ikke anset nødvendigt i denne Anledning, men Kassereren havde meddelt tilbage, at man umuligt kunne indgaa herpaa, hvorpaa Foreningen var blevet opsagt til Fraflytning til April 1913. Det vilde næppe blive let at finde et andet passende Lokale; det eneste der syntes at frembyde sig var den Smule Rum, i Udstillingsbygningen ved Charlottenborg, der tidligere benyttedes af Akademiets Kvindeskoler, hvilke

(99)

antageligt kunde faas til Leje for Tiden udenfor de aarlige Foraarsudstillinger.
Bestyrelsen besluttede at undersøge Muligheden herfor og nedsatte dertil et Udvalg bestaaende af Kassereren, Sekretæren og Prof. Jul. Paulsen
Fra Maleren Fr. Syberg var indkommet et Tilbud om en Udstilling af hans Akvareller i begyndelsen af 1914; man var enig om gærne at modtage dette.
Maleren Eiler Sørensen havde indgivet Tilbud om en Udstilling af sine Arbejder i Begyndelsen af 1913, som man dog besluttede at afslaa.
R Krag / Gustav Falck

Fredag d. 18 Oktober afholdtes Bestyrelsesmøde paa Efteraarsudstillingen ved Charlottenborg. Det vedtoges enstemmigt af de der udstillede Arbejder at købe:
Katal. No. 3 Anna Ancker: Koner, der binder Guirlander for Kr. 400.
R Krag / Gustav Falck

(100)

Lørdag d. 19 Oktober afholdtes Bestyrelsesmøder paa Efteraarsudsillingen i Den frie Udstilling. Af de udstillede Arbejder vedtoges det enstemmigt til den aarlige Bortlodning at købe:
Katal. No. 113 Edvard Weie: Havstudie. Fra Christiansø for Kr. 350
og udenfor Katal. Peter Hansen: Maleren ser paa Motiv - - 300
Paa det derefter fortsatte møde behandledes et af Akademisekretær P. Johansen indgivet Tilbud om i dette Aar at afholde et Foredrag om: Den spanske Maler el Greco, med Forevisning af et i dansk Privateje værende Billede. Man vedtog, om muligt at søge Foredraget udsat til Begyndelsen af næste Aar, da Foredragskontoen allerede var opbrugt for iaar.
R Krag / Gustav Falck

Onsdag d. 27 November afholdtes Bestyrelsesmøde i Foreningens Lokale.
Sekretæren meddelte, at der paa en til Udstillingskomiteen, Charlottenborg, rettet Forespørgsel om Leje af Lokaler for Foreningen i Udstillingsbygningen var kommet et imødekommende Svar, dog var det ikke Komiteen muligt at afgive noget Lokale for hele Aaret til Foreningens Kontor. Paa den anden Side viste der sig en Mulighed for at forblive i de nuværende Lokaler, da Ejeren vistnok vilde være tilbøjelig til at forhandle om nyt Lejemaal paa Basis af en lavere Leje end den han oprindelig havde forlangt. Under disse Omstændigheder vedtog man foreløbig ikke at tage Standpunkt til Udstillingskomiteens Tilbud men at indlede Forhandlinger om nyt Lejemaal af de nuværende Lokaler.
Angaaende Udstillinger i 1913 besluttede man at rette Henvendelse til Malerne Johan Rohde, P. A. Schou og Herman Vedel.
R Krag / Gustav Falck

Fakta

Bestyrelsesprotokol

Dansk