Personer
Helge Jacobsen
Jacobsen var søn af bryggeren Carl Jacobsen, og efter faderens død overtog han posten som direktør for Ny Carlsberg Glyptotek, hvilken han besad i årene 1914-1925. Jacobsen var desuden medlem af Ny Carlsbergfondets bestyrelse. Han var kunstsamler og havde blandt andet en større samling af Paul Gauguin-værker, som han skænkede Ny Carlsbergs Glyptotek i 1927.
Jacobsen var næstformand i Kunstforeningens bestyrelse fra 1925 til sin død i 1946. Derudover var han blandt andet medlem af bestyrelsen for både Kunstindustrimuseet, Dansk Kunstmuseumsforening og Foreningen Fransk Kunst.
Referencer
Torben Holck Colding: Helge Jacobsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 7. november 2018 fra denstoredanske.dk
Fakta
1882-1946
Legatstifter, Museumsdirektør
Dansk