Kunstforeningen
1900-10-24
Afsender
Viggo Pedersen
Modtager
Kunstforeningens bestyrelse, L. Zeuthen
Dokumentindhold
Bestyrelsesmedlemmet Viggo Pedersen beklager, at han ikke kan deltage i næstkommende bestyrelsesmøde, da han skal til Paris for at se Verdensudstillingen, inden den slutter. Han oplyser, at han har set Efterårsudstillingen på Charlottenborg, der ikke byder på noget videre interessant, men skulle foreningen købe noget, vil han foreslå værker af en ældre kunstner, under henvisning til at foreningen har indkøbt mange værker af yngre kunstnere.