I februar udgives og uddeles en bog med reproduktioner af Christen Købkes malerier, der skal fungere som et supplement til kunsthistoriker Emil Hannover og Kunstforeningens udgivne bog om Købke i 1893.
Foreningen anskaffer en drejemontre med 40 enkelte rammer, der skal benyttes af de udstillende kunstnere og til at vise skiftende udstillinger af foreningens samling af tegninger.
På en auktion d. 24. februar køber foreningen en buste i gips af kunsthistoriker N.L. Høyen, der er en af foreningens stiftere, udført af billedhugger H.W. Bissen. Den opstilles i foreningens læsestue.
KILDE: Kunstforeningens trykte årsberetninger fra perioden 1863-1925