Det besluttes at indkøbe malerier på Kunstakademiets udstilling i foråret, og de efterhånden valgte malerier opstilles til eftersyn for medlemmerne i et lokale i Råd- og Domhuset. Foreningens sammenkomster afholdes i Efterslægtsselskabets forsamlingssal, og ved disse bliver malerier, kobberstik, håndtegninger, raderinger og litografier udstillet, og der bliver balloteret om de kunstværker, som kunstkomiteen har anbefalet at anskaffe. På generalforsamlingen d. 4. november afholdes den første bortlodning, som fremover bliver en fast del af foreningens virke, hvor der trækkes lod om de anskaffede værker blandt medlemmerne.
Det besluttes, at der årligt skal uddeles en form for kunstgenstand til alle medlemmer, og i første omgang uddeles et hæfte med blade, raderinger og kobberstik.
Det vedtages, at kunstnere, som sælger værker til foreningen, forpligtes til at levere en tegning eller radering af værket til Kunstforeningen, således at foreningen får opbygget en større samling af originale håndtegninger.
Medlemstallet er steget, og Frederik 6. har skænket 200 rigsdaler og Prins Christian Frederik (senere Christian 8.) 100 rigsdaler til foreningen. På grund af den stigende indtægt og en efterhånden god økonomi er man i stand til at foretage større indkøb af kunstværker, og foreningen begynder nu også at udstede prisopgaver og gøre bestillinger hos kunstnere.
KILDE: Kunstforeningen i Kjøbenhavn. Dens Historie og Virksomhed fra dens Stiftelse til 1863. (København: 1864)