Menu

Kunstforeningen

1831

Dokumentindhold

"Protocol for Kunstforeningen 26 October 1827-35", side 23-43, år 1831.

Der optages nye medlemmer, afholdes aftenunderholdninger og voteres på værker til indkøb løbende.
Side 23: Adgangskort udstedes.
Side 23-25: En række forslag stillet i 1830 - fx udstedelsen af prisopgaver i maler- og billedhuggerkunst - debatteres, modificeres og vedtages endeligt ved en generalforsamling.
Side 26: Christen Købke og Wilhelm Marstrand får adgang til de ugentlige møder.
Side 26: Den 20. januar besluttes det efter administrationens forslag at tilbyde Thorvaldsen at indtræde i foreningen som bestandigt medlem.
Side 32-33: Kunstkomitéens bedømmelse af de indkomne skitser til prisopgaverne i maler- og billedhuggerkunst.
Side 33: Arkitekt Hoffmann overtager værket over Roskilde Domkirke.
Side 34: Man beslutter at købe Adam Müllers prisopgaveskitse.
Side 34-35: Administrationen foreslår, at sammensætningen af administration og kunstkomité ændres.
Side 36-37: Bortlodning, hvor "Marstrands Scene af en Flyttedag" blandt andet vindes af "Apotheker Glahn i Sorøe". [Der er med stor sandsynlighed tale om En flyttedagsscene, 1831.]

Wilhelm Marstrand, En flyttedagsscene, 1831, Nivaagaards Malerisamling

Side 37-38: Det vedtages, at antallet af administrationsmedlemmer skal forblive uforandret, og at kunstkomitéen skal bestå af 5 kunstnere og 4 ikke-kunstnere. En administration og kunstkomité vælges.
Side 40-41: Som led i administrationens forslag til virksomhedsplan for 32 foreslås en bestilling hos fem danske kunstnere i udlandet, nemlig H.W. Bissen, Ditlev Blunck, Albert Küchler, Ernst Meyer og Jørgen V. Sonne. Endvidere foreslås det, at man udsteder en ny teoretisk, arkitektonisk prisopgave ("Hvilke Fordringer bør der gøres til en Bygmester i Danmark etc.").
Side 42: Ved en generalforsamling den 15. december vedtages administrationens forslag til virksomhedsplanen for 32. Det vedtages, at bestyrelsen også skal bestå af en sekretær og en kasserer, der dog skal stå uden for administrationen.

Fakta

Bestyrelsesprotokol
Bertel Thorvaldsen