The Art Society’s archive 1825–1925
Kilder
Annoteringen af arkivmaterialet bygger på Kunstforeningens trykte beretninger, der løbende er blevet udgivet i bogform. Dertil har vi støttet os til Flemming Friborg og Sten Fridlund Plewings arbejder i henholdsvis Det gode selskab – Kunstforeningens historier 1825-2000 (Gyldendal: 2000) og Kunstforeningen i København og dens betydning for danske malere i første halvdel af det 19. århundrede (København: 1976).
Udstillingslisten er baseret på omtaler og annoncer i dagspressen, Journal for Literatur og Kunst og foreningens protokoller i årene 1834-1850, omtaler og annoncer i dagspressen i årene 1851-70 og omtaler og annoncer i dagspressen og foreningens protokoller i årene 1871-1925. Der tages forbehold for varierende stavemåder i kilderne.
Personbiografierne optræder med direkte kildehenvisninger, ligesom vi ved en række billeder også henviser direkte til kilden i billedteksten.