På baggrund af den forelagte virksomhedsplan i slutningen af 1834 udspilles en diskussion om foreningens virke og formål. I en protestskrivelse dateret 8. januar vender en bred kreds af medlemmer sig mod virksomhedsplanen og kritiserer, at foreningens midler benyttes til bestillinger og prisopgaver, som man ikke kender resultatet og dermed kvaliteten af. Modstanderne argumenterer for, at medlemskontingentet ifølge foreningens love kun bør anvendes til ordinære indkøb af værker til den årlige bortlodning.
D. 15. januar afholdes en generalforsamling, hvor både virksomhedsplan og protestskrivelse præsenteres. Kunsthistoriker N.L. Høyen imødegår kritikken i en tale ved blandt andet at minde om, at foreningen skal virke til kunstens fordel, og at man ikke må lade sin egoisme stå i vejen for det betydningsfulde formål. Han fremhæver desuden, at bestillinger og prisopgaver ikke bør udelukkes, eftersom foreningen har midlerne til det.
Det vedtages herefter, at en del af medlemmernes kontingentbetaling stadig skal anvendes til at udstede prisopgaver, men der skal ikke foretages bestillinger. Kunstkomiteen ser sig af denne grund ikke længere i stand til at udføre sit arbejde tilstrækkeligt og træder tilbage. En nyvalgt kunstkomité (se spalten til højre) præsenterer sin virksomhedsplan på en generalforsamling d. 5. marts, og det vedtages blandt andet, at der skal udgives et tidsskrift om kunst for medlemmerne.
Det vedtages også, at foreningens virksomhedsår, der indtil nu har været regnet fra 1. oktober til 30. september, for fremtiden skal følge kalenderåret, derfor vælges der ingen bestyrelse i 1835, men først 14. januar 1836.
KILDE: Kunstforeningen i Kjøbenhavn. Dens Historie og Virksomhed fra dens Stiftelse til 1863. (København: 1864)