Menu

Der udstedes to prisopgaver over kunstværker i stort format; den ene en altertavle til Sct. Mariæ Kirke i Helsingør og den anden et arkitekturforslag til et museum for Bertel Thorvaldsen. J.L. Lund tildeles prisen for altertavlen. Derudover sendes der opfordringer til udvalgte kunstnere om at indsende malerier til erhvervelse.
Den norske kunstforening foreslår foreningen at udveksle kunstværker med henblik på udstilling, hvilket vedtages på en generalforsamling d. 3. maj, men udstillingerne realiseres ikke på grund af transportvanskeligheder.
Thorvaldsens hjemkomst præger foreningens udstillingsprogram, og i oktober og november afholdes flere udstillinger med forskellige værker fra Thorvaldsens egen malerisamling, ligesom der også i de kommende år udstilles malerier fra hans samling. D. 22. november vedtages det at udstede en prisopgave over emnet Thorvaldsens ankomst og modtagelse på Københavns toldbod d. 17. september 1838.
Dansk Kunstblad udkommer i 30 numre dette år, men ophører derefter.

KILDE: Kunstforeningen i Kjøbenhavn. Dens Historie og Virksomhed fra dens Stiftelse til 1863. (København: 1864)

Bestyrelse

Udstillinger

Bortlodninger